03 december 2011

Svære betingelser

 

 

Der faldt jeg lige i søvn igen og nu er vejret udenfor da helt af lave igen!  Mørkt og koldt og blæsende og ikke hvad jeg lige havde forestillet mig idag. Der er kun een ting der duer nu og det er levende lys og varm kaffe. De planer jeg har haft for i dag, bliver måske ikke til så meget, kan mærke at jeg til forskel fra i går og dagen før den, ikke er helt kvik i bøtten.

 

Apropo bøtten…

 

Den er jo årsag til, at jeg i mit nye liv må og skal sætte nogle lidt andre krav/betingelser for, hvordan mit liv skal være. Både når jeg er alene og når jeg er i selskab med andre. Jeg har, siden sidste vinter været FAST besluttet på, at holde fast i den jeg er og de behov jeg har, forud for alt andet. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men det giver svære betingelser og mange nye udfordringer når man taler forhold til en kæreste.

 

Lad mig sige med det samme, at det er meget meget svært at finde en måde at være kærester på, når nu jeg ikke kan være i et konventionelt og såkaldt normalt forhold. Vi kan ikke være sammen så ofte, vi kan ikke gøre alt det vi egentlig gerne ville sammen, alene fordi jeg bliver så forbandet hurtigt træt, og vi kan ikke planlægge eller se ret længe frem, og værst af alt så aflyser jeg ofte i sidste øjeblik..

 

Så ja.. det her går meget meget langsomt, og i et meget meget roligt tempo. Om det overhovedet kan lade sig gøre i længden og fremover at være kærester på denne måde, må vi simpelthen se som tiden går. Der er ikke stukket noget under stolen fra min side, jeg ved han følger godt med i mine blogskriverier, så egentligt er vi ude i at det er ham, der må tilpasse sig efter mig, og DET er vanvittigt svært at vænne sig til for mig. Jeg plejer jo at tilpasse mig andre, og det føles nogle gange helt uartigt at være besværlig og krævende og svag.

 

I dag skulle vi have været ude for at shoppe lidt sammen, men det bliver en anden dag. I stedet bliver det den der med lysene, og kaffen og så masser af jul vi benytter os af idag, men det er vel egentlig også dejligt nok ik… ;)

 

 

juleboller

1 kommentar:

  1. Du har lov til at indrette dig sådan som det passer dig bedst. - Det kan være svært at affinde sig med, ikke at leve op til almindelige idealer for lykke. Men hvis de idealer ikke gør noget godt for dig, så ud med dem!

    Det skal nok gå. Der bliver jo ved med at være en skøn Henriette at være kæreste med så længe du ikke ødelægger dig, ved at leve op til mere end du kan.

    SvarSlet