Der er så meget at glæde sig over…

 

 

… så skidt med at det i går skred helt i sømmene. Kontrollen over migrænen forsvandt sent i aftes, og det blev nødvendigt at finde Ketogan frem fra gemmerne. Natten har derfor ikke været særligt morsom, og lige netop nu sidder jeg med eftervirkningerne af skidtet. Vågen for tohundredende gang, skæv og med langsomme bevægelser, tørstig og med dirrende hænder.

 

Men ved I hvad…

 

Det kan ikke slå mig ud, for hvornår var det nu lige sidst at jeg havde sådan en tur??

 

Netop. Det er så længe siden at jeg ikke engang kan huske det, og er det ikke det bedste bevis på ,at jeg har det 1000 gange bedre end for bare et halvt år siden? 

 

Den kraftige dosis betyder, at jeg nok ikke lige skal sætte næsen op efter at få lavet det jeg gerne ville i dag. Rene og jeg havde ellers planlagt en hyggelig fredag med mere indretning af min lejlighed, men nu tror jeg bare at jeg vil overtale ham til at vi er langsomme sammen. DET er vi nemligt vanvittigt gode til han og jeg.

 

At skrive her kræver virkelig koncentration, men jeg gør det alligevel for jeg er jo vågen og kan ikke meget andet. Tager jeg strikketøjet frem nu ender det med garanti galt, masker og tællerier går ikke hånd i hånd med “fuldskab” hihi. Lidt ligesom at skulle gå på line vil jeg tro :)

 

Jeg er nået hertil forresten:

Jeg har endnu engang valgt Kauni. Et nøgle med farveskift og et nøgle ensfarvet, og jeg kan godt sige jer at det er en fryd at strikke med. Af en eller anden grund er den råhvide helt utroligt blød at røre ved, måske er der ikke så meget spindeolie i som ellers. Jeg ved det ikke, men til forskel fra de fleste andre nøgler Kauni jeg har strikket med, er dette her helt ensartet spundet og det glider bare derudaf. På billedet her kunne det godt se ud som om at det farvede er gråt, men i virkeligheden er det jordbrunt og meleret. En skøn og afdæmpet kombination syntes jeg.

Som det lå i sofaen i går, ku jeg gå og ae det lidt. Smile fordi det næsten lyser af sig selv, og midt i min leg med alle de kraftige farver jeg viste i går, var det som en pause for øjnene at kigge på det.

 

 

Måske I fornemmer det samme som jeg. Nogle har endda bemærket overfor mig, at jeg og mine skriverier her er ganske som sjalet på billedet, SÅ meget lysere end sidste år ved samme tid. Indtil en af mine strikkeveninder første gang nævnte det, var det ikke noget jeg selv havde lagt mærke til, men jeg kan godt selv se det nu. At jeg og det jeg formidler lyser.  At der er kommet en anden stemning og person frem af mørket så at sige. Igen i går blev det så kommenteret af en anden der har fulgt mig længe, og NOJ hvor er det dejligt at få at vide.  Helt ærligt kan jeg sige, at det varmer helt ind i krogene på mig. Jeg bliver sgu glad. Endnu mere glad end jeg allerede er :)

 

 

OG derfor er jeg ikke fortvivlet over, at være midlertidigt slået hjem af hovedpinens onde tvilling.  Derfor gider jeg slet ikke bruge energi på at ærgre mig. Jeg KAN slet ikke faktisk simpelthen fordi..

 

 

Der er så meget at glæde sig over :-)