Jeg har været helt færdig siden udflugten til Plantorama i søndags. Foruden endnu et privat problem, der slog luften ud af maven på mig torsdag, betyder det at jeg i to dage ikke har lavet en hujende fis, andet end at pleje mit hoved og tude. I natkjole og med uglet hår tuller jeg lidt omkring, imens jeg gentager mantraet fra psykologen:
De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved…
Jeg har godt nok svært ved selv at tro på det, MEN har fokus nok til at se lyset, bla fordi tagrenoveringen nu nærmer sig en afslutning. I går aftes fik jeg sat de tre nye altankasser fast derude i mørke, men jeg handler når motivationen opstår :) Nu jeg skriver dette kan jeg også godt overfor mig selv indrømme, at jeg ser masser af lys et sted derude, når jeg tænker på al den hjælp og støtte jeg får fra ham den kærlige. NOJ, hvor han er fantastisk. Og tålmodig. Når han er ved siden af mig, bliver tingene lissom lettere at overskue. Ergo, det skal nok gå. Tror jeg nok. Måske. En dag. Lige om lidt når vi igen ser solen. ( Det ER mig der er et fjols jeg ved det. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at vise min glæde ved manden, der forkæler mig så jeg er helt rød i bærret af glæde. Feks har han givet mig en vaskemaskine forleden, så jeg kan få en lettere hverdag! Han syntes det er helt fortjent, jeg selv har endnu ikke fået underkæben på plads endnu. )
****************************
Forresten har jeg også lært, IKKE at handle med migrænen hamrende derud af og piller i hele systemet. Jeg har med andre ord lært IKKE at VILLE noget for enhver pris, for jeg er nu den lykkelige ejer af 60 l surbundsjord!!! Ikke lige det jeg allermest har brug for på en altan, men jeg hitter på noget. Een ting er, at jeg ikke har haft fået taget mig sammen til, at få ordnet brillesituationen endnu og derfor ikke ser verden så tydeligt, en anden er at det IKKE hjælper når man er så også er lidt bims i bøtten. Her kommer en række uskarpe billeder, der skal minde mig om at få mig selv ud af røret, og komme af sted til den brillemand:
Håber det kan blive i morgen :-)
****************
Og nu hvor jeg har skrevet indlægget til ende, er jeg søreme lidt gladere. At skrive ord ned kan hjælpe enormt. Jeg blev lige i min egen øv’hed mindet om, hvor heldig jeg er. Med min altan, min mand, mit garnlager, mine umulige rollinger, mine blogveninder og alle jer, der også er der for mig med ord, hjælp og opmuntring. :-)
Det hjælper atr få ordene ned og ud af systemet, for så gør det ikke så ondt mere og faktisk læser jeg aldrig det jeg har skrevet når det først er postet, for så er det ude i universet og det kan være en lettelse for mit seind, så der kan jeg godt følge dig : ) Dejligt med en sød kæreste, jeg var da helt bange for at det var noget med ham der var galt. Du fortjener masser af kærlighed ; )
SvarSletDu ønskes nogel gode dage forude.
SvarSletJa og mht. surbundsjorden, så må du jo have dig en lille rododendron, så har du også noget vintergrønt at kigge på. Eller hvad med nogle blåbær, så kan du høste pynt til desserten.
Hilsen Hanne.
Jamen sådan skal en rigtig kæreste jo være! Sikke et pragteksemplar du der har fået :)
SvarSletHan er belønningen for alt det du gik igennem med din forrige kæreste...og tilmed skønt med en ny vaskemaskine!
Ja, det hjælper altid at få sat ord på ;) - og godt at du kan se lyset midt i dine andre udfordringer og at tagrenoveringen snart er overstået - Hurra for det!!
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig onsdag Henriette -
Knus
Marianne