Besøg af den store migræne

Jojo, det er heldigvis længe siden, men nu skulle det altså være. Det har trukket op de sidste par dage, og i aftes ku jeg mærke, hvordan det pludseligt trak sammen til den store tur. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at forhindre det, men lige meget hjalp det, så jeg er godt fyldt op lige nu med medicin af enhver tænkelig art.

Nyt er det, at jeg har fået en tro væbner der vogter over mig:

Hele aftenen lå han ved siden af mig. OG ikke en eneste tissetår endda. Totalt nuttet og smadder kær er han.



Anderledes frisk og hopagtig har han været her til morgen. Uha da. Jeg og min seng har været brugt som racerbane med start fra endevæggen og radiatoren, et afsæt og så et langt hop op på skamlen, videre flyver kræet i fuld længde op i sengen, hvor han lander lige ovenpå mig. Så går den vilde jagt rundt og rundt med ørene flagrende omkring. Jeg har aldrig før forsøgt at holde mit hoved i ro, samtidigt med at en kanin har leget hulegraver og snushane under min hovedpude!  Han elsker allerede at lege tunnel bag puderne, og om jeg ligger der eller ej spiller ingen rolle. Som jeg lå der og bare lod det hele ske, kom han frem og listede henover mit hår, hen til natbordet og HAPS.. der lå et stykke deeeejlig knækbrød. Meget lille kanin er nu i fuld fart med meeeget stort stykke knæk i munden væk fra gerningsstedet. I min bedøvede tilstand nåede jeg slet ikke at reagere, eller tænke så langt som til at jeg skal gemme mit madlager, men det husker jeg søreme fremover, for jeg tror ikke det er helt super for en kaninmave med al den olie der er i.




Lige nu er alt nogenlunde i ro, både pine og dyr, så jeg tager bare dagen som den kommer og passer godt på mig selv. Venter på at sødemand kommer med lidt at spise og drikke til mig. Det er ok. Helt ok. Hvad der ikke er ok, er at jeg ikke kan deltage i aftenens møde med strikkedamerne, så det vil jeg ligge og surmule lidt over for mig selv. Nemlig.