Rasmus og jeg laver så absolut ingenting i dag. Det er noget med en kaffekop, der fyldes med jævne mellemrum og blikke, der vandrer lidt rastløst rundt for derefter igen, at lande på siderne i den bog jeg har besluttet mig for at jeg VIL læse. Øjne eller ej.
Knægten har indtaget stuen, så jeg slænger mig på sengen i soveværelset. Fordi det er sidste weekend vi bor sammen, lader jeg ham brede sig uden at stresse over det, og brede sig det gør han knagme. Ved ikke hvad det er med teenagere.. De kan lissom ikke sætte sig ned. De smider sig nærmere i et møbel, så derfor står min sofa nu halvejs skubbet på tværs af rummet, mit bord er flyttet og puffen er dømt ude. Stuen er nu en playstation station og der ligger tøj allevegne. Ligeså er hans eget værelse på en halv dag, umuligt at komme ind i, da døren er barrikaderet af poser og tasker!
Som sagt lader jeg det hele være, og bærer over med ham. En forelsket stor dreng og masser af ting der suser afsted i knolden på ham, kan man ikke hamle op med. I stedet hygger vi bare. Sammen og hver med sit.
Det lyder som den helt rigtige opskrift en søndag med blæst og manglende sol :)
SvarSletJa ik.. Der manglede bare lidt kage hihi ;)
SletDet lyder da super hyggeligt... :o)
SvarSletVi skal også snart finde ud af at du får spisestuestolen hjem til dig...jeg går nemlig og flytter lidt rundt nu...og dermed også på stolen... :o)
Guuuuud, den har jeg IGEN glemt alt om. Ej altså, det er sgu da for galt. Det er da tre måneder siden eller noget ik? Det går ikke og jeg finder lige ud af en dag og så skriver jeg til dig.
SletGodt du husker mig på det igen. Tak søde og knuuus
Nøøj det er overskud det der ;-)
SvarSletJa hvad siger du så hva.. :-))) Jeg slår alle rekorder gør jeg for den afslappede morstil.
SletHehe og knus