I dag har jeg prøvet at bage knækbrød. For første gang. Det bliver bestemt ikke sidste gang kan jeg godt love jer. To omgange hvoraf den første blev helt perfekt, og den anden lidt mere a la kiks. Kiks eller knæk, begge dele smager vildt godt, og Rasmus har allerede sat sig på den ene portion, til at tage med på efterskolen i morgen.
Opskriften lyder på en masse lækkerier bla sesamfrø og græskarkerner, men da jeg ikke kan tåle de to ting gik jeg den alternative vej. En masse rester af forskellige slags müsli blev hakket sammen med hvad jeg havde af mandler, pinjekærner og pecannødder i min køkkenmaskine. En anden blandning blev mikset af en pose speltgryn, rester af majsgaletter og tørret frugt.
Succes siger jeg bare. Nu smager mine knækker simpelthen så godt, at de kan erstatte en masse af de søde sager jeg normalt tyer til i krisetider.
Nederst er den omgang der blev mere kikseagtig. Jeg tror det skete fordi jeg ikke fik rullet dejen tyndt nok ud, og måske også fordi den blev lidt mindre klistret end den første. De skal nu nok få ben at gå på, og så laver jeg med glæde en ny portion til kagedåsen.
Uhm, sådan noget hjemmelavet knækbrød har jeg fået engang, og det smagte bare så godt. Det er en rigtig god idé at have sådan noget i huset, så man ikke tager alt for godt fat i småkager og andet mindre sundt... ;-)
SvarSletOpskriften er egentlig meget til den salte side og der foreslås at bruge forskellige former for krydderier som smagstilsætning. Jeg tænkte derfor at man jo også kunne gå den anden vej, og gøre dem "søde" så de kan erstatte netop småkager og sånt :) Der er jo uanede muligheder.
SvarSletOg ve du hva.. det tager sågu kun en halv times tid. Lige noget for mig, der hellere vil så meget andet end stå i køkkenet hihi.
Det er en rigtig god, at anvende "tøm skabene" metoden. jeg læste et sted, at det var nemmest at rulle ud mellem to stykker bagepapir for at få det rigtig tyndt. Det hjalp og jeg har ikke lavet kiks siden, men kun tynde fine knækbrød. Tror jeg vil prøve med Irmas grødblanding, som jeg ved jeg aldrig får spist.
SvarSletmvh Lone