Nu er det jo ikke fordi jeg som pensionist mærker meget til de helligdage vi har (desværre), det er en af de ting der er så skønt ved at arbejde, men jeg kan alligevel godt sige at jeg glæder mig til de kommende fridage. Vejret er godtnok IKKE så fantastisk som forleden weekend, men det blæser jeg på. Mine dage skal bruges på altanen, og med praktik indendøre. Helligdage betyder nemlig en helt anden ro og fredelighed i verden omkring mig nu. Førhen var helligdage lig med stress og belastning for mig, som jeg nu er indrettet. Fra to tiil fire teenagere tog i den grad på mig, men i år ser helt anderledes ud.
I dag er Rasmus flyttet hjemmefra.
Ingen skal være i tvivl om at det er en underlig følelse, at stå og kigge efter det sidste barn, der triller afsted med sit habengut. MEGET underlig. Efter 21 år som mor med børn hjemme, begynder nu et nyt liv. Et liv som jeg både håber på og glæder mig til, bliver godt. Både for ungernes skyld og for min egen. Ihvertfald var knægten i højt humør, og fyldt med gåpåmod og planer for påsken og den nærmeste fremtid. Han var faktisk så energisk og fyldt, at jeg blev totalt stresset da han i fuld fart stormede ind ad døren i morges. Frisk fra skolen og klar til at skulle videre.
Når det sker sådan, bliver min hjerne helt sort, og jeg kan ikke rigtigt formulere mig fornuftigt, så jeg siger noget værre sludder og vrøvl, i stedet for det jeg ville have sagt. Feks fik jeg sagt et eller andet om, at det var uacceptabelt at være i så godt humør! Jeg mente det modsatte og jeg kan kun sætte mig ned, grine af det og erklære at nå ja.. han kender mig jo :-)
Efter at manden fra ungdomsgruppen og Rasmus var ræset videre har jeg derfor bare trisset stille rundt. Sovet lidt. Og tænkt lidt over ting. Det skal lige synke ind nu, men jeg ved at han er i gode hænder og at der er styr på tingene og ham. Efter at de fik læsset det hele ind i hans nye hybel, gik turen nemlig videre ud for at handle ind. Han er blevet udstyret med mad og sager, så han kan klare sig frem til næste weekend. Han har også fået udleveret lommepenge af sagsbehandleren, og så skal han jo endda tilbage på skolen tirsdag igen. Det er en kæmpe lettelse for mit sind, og jeg mærker også glæde fordi HAN er glad.
Min søster fik en plads på en ungdomspension, da hun i sin tid flyttede hjemmefra. Bortset fra at der selvfølgelig var nogle dumme voksne, der hele tiden ville snakke eller blande sig, var hun rigtig glad for det. Og også temmelig glad for de voksne, men det skulle vist ikke siges for højt.
SvarSletJeg tænker at Rasmus også oplever glæde ved sin nye boligsituation. Tillykke til ham, og til dig over udsigten til ro :)
Kære Pernille. Jeg tror faktisk at han nu har set hvordan det kan være en positiv ting, og jeg ved at han glæder sig over den selvstændighed det kommer til at give ham. Åhh jeg ville sådan ønske det samme ku have været tilbudt Josefine dengang..
SletKnus og tak :)
Ja, det er en sær følelse når den sidste flytter hjemmefra. Håber at I bliver glade og tilfredse, med jeres "nye" liv, begge to. Rigtig god påske til dig og dine. Kram fra Vibeke (-:
SvarSletTusind tak Vibeke og i lige måde til dig.
SletKnus :-)