D. 4 september røg lige forbi, uden at jeg tænkte nærmere over det. Dagen har ellers en dato jeg nok aldrig slipper for at huske, for det er min eksmands fødselsdag. Af uvisse grunde er det et af de numre, der bare sidder fast. Ulig de fleste andre af slagsen.. Kan feks aldrig huske mine børns telefonnumre, eller det husnummer jeg boede i sidst, men DET skyldes nok nærmere at jeg har fortængt det for at komme videre. Jeg husker også ALTID en barndomsvenindes fødselsdag, og mine forældres allerførste telefonnummer, mit eget første telefonnummer, men overhovedet ikke det nummer jeg har nu.
Der er ingen tvivl om, at alle de hjælpemidler vi har i dag har sløvet min hjerne på det grummeste. Tryk på en knap og så kommer der et navn frem. Tryk på det og der bliver ringet op, uden så meget som et lille bitte kig til, hvilket nummer jeg drejer. Nå nej.. trykker. Også det hænger ved. At dreje et nummer, og den med at slå på tråden. Der er ikke mange unge mennesker, som i dag ved hvad det handler om tænker jeg hihi.
Nu er dagen ved at forsvinde og jeg tror jeg gør det samme. Ind under dynen og på med lydbogen i mørket. Så går der ikke længe håber jeg før at jeg lukker mine øjne. Fister er laaaangsomt ved at erkende verdens forandring, men endnu er han ikke helt tilfreds, så jeg har mit hyr med at få ham til at sove.
Magen til stædige drommedarkanin altså :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar