Vendestrik skal vendes rigtigt, så hvor træt skal man være når man gør sådan her..

 

 

 

 

 

Jeg er godt i gang med at strikke ærme på den nederste kant, i stedet for på skulderen..

 

 

 

 

SUK!

 

 

 

Jeg var ude i går. Følte mig klar og motiveret til at gå ud, så jeg tog hen i Nørkleriet for at hilse på. Dejlige timer med strik, garngrams, snik snak, et uventet møde med en af mine søde læsere, og søreme også en gamme veninde. Inden jeg igen var hjemme fik jeg handlet lidt ind, men da var jeg så udmattet at jeg dårligt kunne stå på benene.  TIl trods for at det er socialt jeg går kold, så betyder de fire timer at hele systemet lukker ned ,og jeg måtte tage en pille for hovedpine og efter lidt mad og drikke, kravlede jeg bogstaveligt ind i seng.

 

Nogle timer senere sidder jeg så i sofaen. Lidt mere klar i bøtten igen, men tydeligvis IKKE klar nok, for jeg går glad i gang med at tage ud til første ærme på min grønne tunika. Tra la la… og huj hej det er jo ingen sag. Strikker frem og tilbage og hygger gevaldigt, lige indtil jeg vil se hvordan det udvikler sig, retter ud og stirrer forvirret på designet som absolut ikke ser rigtigt ud..

 

 

Godt nok hedder det vendestrik, men det skal altså vende rigtigt og nu ligger det grønne strykke i skammekrogen indtil jeg har sundet mig. Ærmet sidder fint strikket på nederste kant og jeg må pille op igen. DET gider jeg ikke lige nu.  Jeg vender istedet blikket mod den lækre karrygule, som har fået begge ærmer strikket færdigt. Jeg er begyndt at pille kroppen op, og skal have de sidste 10 cm strikket forfra igen, da jeg ikke er tilfreds med faconen. Det tror jeg godt jeg magter i dag