16 november 2012

Nogle årsdage er bare ikke rare at huske

 

 

 

 

IMG_1916

 

I går var det to år siden at mit fundament revnede. Som ved et jordskælv sprak overfladen, og jeg røg i et af de dybe huller som åbnede sig. TO ÅR!! 

 

 

Om jeg begriber det?

 

 

Der er sket meget i mellemtiden, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg to år senere stadigt ville kæmpe med de skader jeg pådrog mig. Både praktisk og mentalt. Det er som at være i en boble. Nej.. det er som at være i en ballon, der er sendt til himmels og inde i den sidder jeg og kan se, hvordan verden nedenunder kører videre. Uden mig. Jeg er sendt afsted, men ingen kærer sig om at fange mig og hjælpe mig til fast grund under fødderne igen. Selv kan jeg ikke komme ud af ballonen, der bare lige så stille stiger højere og højere op, uden jeg kan få fat i noget at holde i.  Jeg er helt alene. Bogstaveligt talt.

 

 

Fra min ballon prøver jeg forgæves at råbe efter hjælp. Jeg sender beskeder og forsøger kontakt til alle de instanser jeg kan forestille mig, men ingen reagerer. MIne beskeder og breve forbliver ubesvarede, og jeg fortsætter videre ud i frygten.

 

 

Det er en ensom følelse. Så ensom og forladt har jeg ikke følt mig siden den jul for de to år siden, hvor Rasmus og jeg sad på krisecenteret. Vores verden var det lille værelse og os to. Uden kontakt til omverdenen. for hverken tv eller internet fungerede ordentligt.  I dag har jeg både internet og telefon. Jeg har et lille tv og jeg har vinduer jeg kan se ud af, men ensomheden er den samme. Nu nærmer december sig. Den bliver lang i år..

12 kommentarer:

  1. Jeg kender ikke din historie, men det lyder ikke som om du har haft det særlig godt de sidste 2 år. Du skriver at december bliver lang i år .... har du ikke nogen du kan være sammen med, famile el.l. nogen du kan støtte dig til?
    Kærlige tanker fra Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sanne. Jo jeg har mine forældre og mine to børn. Det jeg mener handler mere om økonomi og tankerne som snurrer. Mange tak for at du har sendt mig hilsen, det glæder mig meget :)

      Kh
      Henriette

      Slet
  2. Sender dig alle de kram du overhovedet magter at bære..

    SvarSlet
  3. Jeg føler med dig Henriette..:-(
    Har selv sådanne mærkedage...den sidste var en valentinsdag da min mand blev revet væk fra mig.
    2 ægtemænd har jeg begravet.
    Mit ældste barnebarn gennemgår som dig et ophold på krisecenter med sine 2 små børn, men hun har hele vores familie som støtter hende.
    Hvad med dine børn og forældre?

    Trøsteknus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Tak fordi du deler med mig, det hjælper at høre at jeg trods alt langt fra er alene. Jeg er bare ked af at høre om din datter... Jeg ønsker hende alt vel og er der noget I vil spørge om i den forbindelse SÅ SKRIV endelig til mig.

      Mange knus
      Henriette

      Slet
  4. De varmeste klemmer Henriette. Desember er kald på så mange måter. Jeg tror det handler om å komme til et nullpunkt der du bare deklarerer at du, på tross av alt du har vært nødt til å gå gjennom, står der rimelig oppreist - og at du faktisk har både din humor, dine kreative evner og dine evner til å betrakte livet med livserfaring i behold.
    Det er ikke alle mennesker som utholder. I min familie kaller vi det for kunstnersjel når vi gang på gang treffes av livets smeller. Hva er det som får oss til å holde ut? Jo kanskje nettopp det å leve - og kunne nyte alle de små tingene som kan synes uviktige.
    Jeg setter stor pris på å lese dine betraktninger om ditt liv og om de nærmeste tingene for deg. Og alt dette er i sum mye, mye mer imponerende enn hvilken som helst karriere eller annet A4 liv.
    Klemmer fra Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone. Jeg bliver altid så glad for at høre fra dig, og jeg tager dine ord til mig. Mange varme tak for dem.

      Knus
      Henriette

      Slet
  5. Hejsa.
    Har som aftalt sendt dig en e-mail. Ha´ en god weekend.
    Hilsen Hanne.

    SvarSlet