Et brev med sug-i-maven effekt

 

 

 

 

Jeg er slem til at glemme at tømme min postkasse. Vi lever i moderne tider, hvor man ikke længere får sin post smidt ind af brevkassen, og det betyder at jeg simpelthen glemmer, at der kunne ligge noget og vente på mig. Nå, men i går lidt over middag, syntes jeg nok at jeg kunne overse en lille gåtur igen, og vanen tro tømmer jeg kassen på væggen nede ved indgangen, så jeg på vejen lige kan få strittet bunken af midtugereklamer ud i den dertil indrettede container.

 

Så langt så godt ..

 

Jeg går min tur. Ned til mosen, op ad en af sidevejene og videre ud til Frederikssundsvej. Til højre og tilbage igen. På vejen runder jeg Netto, Føtex og apoteket, inden jeg igen vender snuden hjemad. En tur på omkring halvanden time, og da jeg er hjemme igen er jeg både tilfreds og sulten, så jeg skynder mig at fiske mine småkøb op fra rullemarie, inden jeg smider mig under tæppet i sofaen.

 

Så langt så godt …

 

 

Det bliver sen eftermiddag og aften. Timerne er behagelige, og jeg hygger mig med mine varme kastanjer til en god film, inden jeg ender under dynen lidt over midnat.  Strikketøjet har jeg ikke motioneret, ej heller har jeg fået skrevet de julekort jeg har tænkt mig, på sofabordet ligger også en lille bunke med de lokalaviser og lidt post, som fandt nåde for mit blik tidligere på dagen. Det hele får være tænker jeg og går i seng.

 

Så langt så godt ….

 

Tidlig morgen er jeg oppe igen. Omkring fem timer har jeg kunnet sove i nat, så jeg er nærmest frisk da jeg igen er på plads under tæppet i sofaen, bevæbnet med min morgenkaffe, den bærbare og Fister som småsovende vagtkanin. Jeg rækker ud efter bunken på bordet. En lokalavis ligger øverst, så en reklame fra Føtex og en fra Rødovre Centrum. Så er der et brev til den forrige beboer!  og et julekort fra min søde moster :-)  og en regning :-(  og en folder med det kommende års priser på porto fra Post Danmark. Nederst i bunken ligger et brev. Til mig. Et brev som giver mig sug i maven, og som jeg slet ikke var forberedt på at modtage allerede, og inden jeg overhovedet har nået at sluge den første slurk af min kaffe.  Brevet er fra skifteretten.. 

 

Pyhh det er sgu lidt af en gyser at få den slags breve. Jeg har forberedt mig på ventetid og på at skulle være tålmodig som aldrig før. Jeg har også forberedt mig på ( efter nærlæsning af div vejledninger), at man i første omgang skal igennem nåleøjet, som afgører OM man overhovedet kan accepteres som ansøger. Jeg ruster mig og åbner kuverten. Læser. OG kan glæde mig over at jeg er indkaldt til et første møde midt i januar. Phew’’

 

Så langt SÅ GODT  …..   :-)))))))))))