En lille velfortjent blogjuleferie har jeg holdt. For at puste ud, og slappe af.
Dagene er brugt på totalrenovering af julehjemmet og energireserverne. Der er nu igen ord på lager som vil ud her, og en stue som står klar til 2013, ren ryddelig og rar.
Jeg har set Ringenes herre for allerførste gang ( ja.. jeg indrømmer nu offentligt, at jeg ALDRIG har læst bøgerne eller set filmene ), som boghandler muligvis en mindre skandale, men min hjerne mangler simpelthen den chip, som kan forholde sig til den slags fantasiverdener. Nå, men i år sprang jeg så på dem. Den første så jeg med Rasmus som tolk, og jeg må til min store undren bare tilstå at jeg blev revet med. Jeg kan godt regne ud at de vil være endnu mere medrivende på et ordentligt og større… tv, og jeg tror også jeg må ønske mig dem på dvd, for sådan nogle mastodontfilm kræver gensyn, hvis jeg skal have det hele med. Eneste irritationsmoment er Frodo. MAND hvor er han belastende i længden. Ikke som karaktér, men inden de tre film var spillet til ende, var jeg bare SÅ træt at hans store bekymrede øjne i det hvide ansigt.
Den første er iøvrigt klart den bedste synes jeg.
Jeg har også i går fejret Rasmus 18 års fødselsdag. At tænke sig min lille dreng er voksen nu?? Vi fik lagkage og boller hos mormor og morfar i Lyngby, og nu er han SÅ klar til, at indtage de danske veje som bilist. Han er begyndt på at tage kørekort, og taler dybest set kun om biler og teori. OG når han er med mor ude at køre, må hun nu finde sig i at blive korrekset. hver gang hun trodser hans nye viden.
SUK!
I år gider jeg ikke gøre status over hverken livet, strikketøjet eller mål som ikke er nået.
Ejheller vil jeg sætte nye mål op, for jeg bliver så trist når jeg kigger mig over skulderen, og kan se at endnu et år er gået, uden at jeg kom så meget videre. 2013 skal tages i nakken og med beslutsomhed trampes igennem, dag for dag. Jeg VIL bare ikke længere sidde her og jeg har sagt det før, NU REJSER mig sgu så. Fra sofaen og direkte ud i det fri. I stedet for mål, har jeg håb.
Jeg håber at jeg i 2013 opnår:
- at genoptage det gode liv i butikken.
- at få kundskaber udi lace eller flerfarvestrik
- at blive hørt og mødt med forståelse af dem som beslutter gældssanering
- at jeg derfor kan blive her sammen med Fister
- at jeg kan finde midler til endnu engang, at skabe mig en oase på altanen
OG jeg håber at jeg får et bedre helbred.
Der er sikkert mange flere håb, men de her hvad jeg lige kan huske nu :-)
Jeg vil slutte blogåret af med at takke endnu engang for at I læser med her. Takke for støtte og gode råd, og råbe HØJT hurra for jer alle sammen.
GODT NYTÅR
hehe, jeg er mega Ringenes Herre fan :-) men kan godt forstå du finder Frodo trættende ;-)håber du får et godt og velsignet nytår, mange hilsner herfra :-)
SvarSletHæ, hæ - her har vi set Ringenes Herre rigtigt mange gange - og vi spoler, når Frodo kommer på ;-) Heldigvis er alle enige, så..... Rigtigt godt nytår.
SvarSletTja, jeg hører til dem, der aldrig er kommet igennem Ringenes herre - og som næppe kommer det..
SvarSletJeg vil ønske dig et RIGTIG GODT 2013, med en mærkbar overvægt af gode dage. Dine tanker og overvejelser har sat så mange tanker i gang hos mig. Du har rent faktisk gjort mig klogere på mennesker, jeg ellers troede jeg kendte rigtig godt. Du har flere gange lige fået twistet min 'vaneopfattelse' og givet mig adgang til en bedre forståelse (lidt kryptisk skrevet, håber du forstår mig alligevel).
Det skal du have en stor tak for (hvadenten jeg har kunnet formulere mig forståeligt eller ej- meningen er god nok)!
Kh. Ellen fra Kragelund
- glemte helt at beundre dit nye 'hovede' - er helt vild med midterbilledet!
SletKære Henriette
SvarSletGodt Nytår fra SydFyn. Håber du kigger forbi igen i det nye år..:O)
CyberKnus / RikkeBo
Hej! Rigtig godt nytår. Håber virkelig for dig at du får indfriet dine få ønsker. Kram fra Vibeke. (-:
SvarSletTjah Henriette - jeg har heller ikke hverken set eller læst 'Ringenes herre'... :)
SvarSletTillykke med Rasmus i går. Den store dreng. Det er ikke rigtig til at fatte, at ens børn lige pludselig er voksne...
Kære Henriette,
Kan du have et rigtig godt nytår og så håber jeg at du får et godt og lykkebringende 2013. Det fortjener du!
Nytårsfortsæt er jeg stoppet med for længst, for det holder alligevel ikke hos mig, men man kan have drømme og hen af vene sætte mål. De skal bare ikke være for vidtflyvende (drømmene) og for omfattende (målene) for så bliver det hele så urealistisk.
Vi høres ved i det nye år.
Stort og varmt knus til dig fra mig ♥
Og et godt nytår til dig :)
SvarSletPS. Tillykke med Rasmus
Rigtig godt nytår :-) Jeg er inkarneret Ringenes Herre fan og har både læst den for mine drenge og set den flere gange - dejligt at du endte med at blive glad for den - for den er da helt fantastisk :-)
SvarSletJeg synes, det er fantastisk som du bliver ved med at kæmpe - det kan godt være, du ikke når de formulerede mål, men du bliver ved med at kæmpe og dét i sig selv er en ordentlig mundfuld. Jeg håber, at dine håb bliver indfriet :-)
Godt nytår til dig Henriette... Håb/Ønsker kommer og går. Nye opstår hele tiden, nogle forsvinder eller bliver erstattet af andet håb/ønske. Jeg ønsker for dig, at det nye år vil smile mere til dig... at din kamp bliver knap så hård. Jeg følger stille med - og sender dig en masse varme tanker :o)
SvarSletKære Henriette!
SvarSletRigtig godt nytår og det aller allerbedste til dig.
Kirsten
Godt nytår, Henriette. Jeg håber for dig, at dine ønsker og håb går i opfyldelse i 2013. :-)
SvarSletØnsker alt det bedste for dig i det nye år. Tak for din søde hilsen også, ovre hos mig.
SvarSletKærlig hilsen
Deborah
Tillykke med din søn :) Og rigtig godt nytår - jeg håber din ønsker for 2013 går i opfyldelse :) Knus
SvarSletGodt nytår og god vind i 2013.
SvarSletEr dog lidt såret over jeres kommentarer omkring Frodo- hvad går det ud på? Han er da super og spiller fantastisk godt:) Han skal se sådan ud- en lille hobbit ude på etfarligt eventyr... :))))
Kh Pernille