I går kom og gik, og jeg glemte helt at poste et billede. Sikke en forrygende start på det nye blogår hva.
Derfor begynder jeg lige med et tilfældigt billede fra de forrige år:
Ølsted. En dag ved vandet. Strandfund i en bunke.
*************
Og så til de mere interessante ord herfra.
Jeg er småsløj, og har et eller andet uderfinerbart rumsterende i kroppen. Alligevel måtte jeg afsted til tandlægen i går, og jeg brugte det meste af formiddagen på at debattere med mig selv, fordi jeg selvfølgelig var allermest tilbøjelig til at melde afbud. Fornuften og viljen vandt, så jeg overholdt min tid og godt for det. Sån da..
Jeg har skrevet om det før og nævner det lige igen. Psykofarmaka er den rene tanddræber. Uanset, at jeg gør alt hvad jeg kan for hver dag at passe bisserne, så smuldrer de alligevel. Og de gør det indefra! Det er så underligt og frustrerende, for det betyder at jeg ikke kan gøre meget selv. Allermest betyder det endnu et økonomisk problem, som kan virke ganske overvældende.
I går fik jeg renset og gjort ved. Tjekket og fotograferet. Og kom hjem med en ny tid, hvor jeg skal i gang med endnu en rodbehandling.. Vi håber på at det kan undgås, men hullet inden i tanden er stort og erfaringen er bare, at det kan handle om at udskyde noget som alligevel MÅ gøres. Og altså betales.
Alligevel nægter jeg at tude over det. Så jeg brokkede i stedet ( som altid ) over, at der hverken er sjove film i loftet, som jeg kan kigge på under behandlingen, eller et håndtag jeg kan gribe fat i, og klamre mig til når det skriger og hviner i mit hoved. Jeg mener.. i går var stakkels Petertandlæge ved at få sig en kæberyster, da jeg med et hyl svinger venstre hånd op. På den sidder min monsterring, og var han blevet ramt kunne han være gået hjem med et blåt øje. Heller ikke den søde assistents hånd har fortjent at blive klemt så hårdt, så altså en metalstang til at flå i, vil være god af mange grunde når jeg ligger i stolen.
Jeg vil heller ikke tude over, at jeg for ikke at risikere noget som helst, måtte flytte tiden for gældssamtalen på mandag. Jeg er som sagt sløj, og frygter hvad der kan udvikle sig til, og har derfor talt med en flink gældsmand, som gav mig en tid om 14 dage. Det er totalt øv at skulle vente to uger mere, men igen.. hellere det, fremfor at skulle aflyse med få timers varsel på mandag. Man kan nemlig risikere at blive afvist alene på det grundlag.
Nu er det så fredag. Jeg tager en dag på langs med masser af the, og varme under tæpperne på sofaen, tænker lidt mere over en af de svære beslutninger, som jeg trods alt mit positive hype, har været nødt til at træffe. Jeg smiler i mit ansigt fordi det sner så fint udenfor. Jeg nyder alle de programmer som DRkultur kaster om sig om formiddagen. I dag skal jeg høre om familien Medici:
Medici-familien - renæssancens mæcener
Amerikansk dramadokumentar fra 2003.
"Et dynastis fødsel". 1400-tallets Europa var sønderrevet af krig og pest og underlagt den katolske kirkes autoritet, men der var grøde i byerne, hvor en stigende handel med omverdenen gav rigdom og appetit på oplysning og udvikling. I år 1400 var republikken Firenze et vigtigt handelscentrum. Giovanni de'Medici drev sammen med sønnen Cosimo en bank, der efter et heldigt pavevalg, hvor Medici selv havde en finger med i spillet, skulle vokse langt ud over Firenzes grænser og løfte familien op i Firenzes elite.
Kunst, kultur og historie i de tidlige dagtimer. En perfekt kombi, når man i januar ikke rigtigt kan andet end bare vente på, at energien vågner igen.
Når den gør det skal jeg vist lige have kigget på lidt på opvasken..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar