24 januar 2013

R.I.P Fister og jeg håber du tilgiver mig

 

 

 

Fister lever ikke længere. Detaljer, årsag og beslutning kan jeg simpelthen ikke holde ud at skrive om. Måske en dag jeg kan, men dette er det værste jeg har oplevet som dyreejer. Simpelthen fordi det denne gang handler om et velfungerende, raskt, gladt og tillidsfuldt væsen.

 

Endnu mere forfærdeligt er det, at han kunne have været reddet, hvis bare…

 

Jeg skal lige bruge lidt tid nu til at fordøje, og acceptere. Simpelthen fordi jeg som den dyreelsker jeg jo er, er helt knust og fordi jeg ikke helt kan fatte at jeg har været den som har taget livet af ham. Eller.. det har en dyrlæge, men..

 

Nogle kan forstå, og sikkert mange kan ikke helt forstå, men jeg har tudet så jeg er helt udmattet. Vinna tog den hårde tjans at aflevere ham, og jeg er nu tilbage. Alene og med en skyld så enorm at det ikke kan beskrives.

 

Fordelene ved IKKE at have ham, orker jeg slet ikke at glæde mig over lige nu, men det kommer vel. På et tidspunkt.

 

I får ingen billeder af ham. Det er simpelthen for svært at kigge på lige nu for mig.

25 kommentarer:

  1. Du får en stor krammer af mig...hvilke valg vi tager er og bliver vores egne.
    Husk på alle de skønne stunder i denne mørke tid
    Fister havde et skønt liv hos dig *KNUS*

    SvarSlet
  2. Også et kram herfra. Det er sørme uretfærdigt at du skal igennem det.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Vi sender også et kram til dig, hvor er det hele frygteligt.

    Tænk på hvor godt et liv Fister har haft, selvom det blev kort har det været godt og der er hvad man er nød til at tænke på.

    Nogen jeg kender havde en kanin i 40 X 80 bur uden ude tid og det stakkels dyr blev næsten 10 år gammel:(

    Så glæd dig over Fisters liv, han havde det godt.

    Hilsen Angel og min familie

    SvarSlet
  5. Stort kram til dig - det må ikke være nemt!

    SvarSlet
  6. Ingen skal dømme dig og heller ikke dig selv. Du kunne jo ikke vide at du ville udvikle allergi mod ham.
    Pas nu på dig selv - og tilgiv dig selv for det du var nødt til at gøre.

    I kærlighed,
    Helle

    SvarSlet
  7. Det var modigt gjort, og det eneste rigtige for Fister, han kunne ikke få det så godt andre steder. Den beslutning skal du kun have ros for.

    SvarSlet
  8. Kære Henriette, det er et svært valg du har gjort, men det er det rigtige valg. Det kan synes umuligt når man står med et rask dyr. Da lille Hugo måtte væk fra mig stod jeg i samme situation,. han kunne ikke komme andre steder hen da han levede et specielt hundeliv her hos mig. Det gør ikke sorgen lettere. Håber du kommer gennem de næste dage. Kram herfra Odense
    Kærligst pernille

    SvarSlet
  9. Stakkels stakkels dig :ó(
    Sanne

    SvarSlet
  10. Kære Henriette sender dig et stort knus, hvor gør det mig ondt. Hvis det kan trøste dig lidt, så har Fister haft det bedste Kanin liv som nogen Kanin kan have. Tænker på dig. Knus Dorthe

    SvarSlet
  11. Uh, hvor jeg føler med dig. Den rigtige beslutning kan være den allersværeste af alle beslutninger.
    Det er simpelthen slet ikke retfærdigt, at du skulle blive allergisk overfor det dyr, du har haft så dejligt et liv med.
    Du har givet Fister det dejligste liv, ikke i længde men i indhold hver eneste dag. Fister var virkelig en heldig kanin.
    Tænker meget på dig!

    SvarSlet
  12. Alle mine tanker sender jeg til dig!
    En dyre-ven.
    Kirsten

    SvarSlet
  13. Kære Henriette. Han vil tilgive dig - dyr elsker os uden forbehold for dem vi er. De dømmer os ikke som andre gør. Fister tilgiver. Nogle gange tager vi beslutninger, som ikke er fair og som vi har svært ved at tilgive os selv, men det ændrer ikke på at det var den beslutning, der føltes mest rigtigt på lige det tidspunkt for dig.

    Jordens største knus til dig. Man skal være i din situation for at forstå beslutningen, men det er din beslutning og skal ikke retfærdiggøres.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæmpe tak til dig Binky, fordi du har skrevet til mig her. Det betyder virkelig meget for mig, for jeg har meget svært ved at tilgive og acceptere mig selv.

      Jeg har kigget forbi forum, og synes det er så fint det, der er skrevet derinde. Tak til jer alle sammen og hils. En dag når jeg kan klare at se en kanin igen, vil jeg besøge siden for at glæde mig over jeres kære dyr.

      Mange knus
      Henriette

      Slet
  14. Det var trist og synd for dig, for kaniner giver yderst sjældent allergi, hvorimod marsvin er et dårligt valg, hvis man har allergi. Jeg har tænkt på om du er i nærheden af nogle der ryger....for det er det allerværste, man kan være i nærheden af, når man er allergiker. Jeg har allergi og kan slet ikke tåle, at komme ind i en stue hvor der har været røget - heller ikke selv om der er luftet ud i rummet længe inden min ankomst. Allergenerne hænger nemlig i vægge, gulve, lofter m.m. Der hænger de troligt og deres eneste tanke, om ellers de kan tænke, har kun et eneste mål. Og det er " at angribe og sønderskyde alle de allergikere, som de kan komme afsted med at ramme og få dem til at indsnuse masser af Brichanyl spray og Spirocort turbohaler. Jeg håber du kommer ovenpå og får en gældssanering, hvilket jeg tror på at du gør. Du har haft det alt for træls længe og du har været en tapper person i alle henseender og betalt af på din gæld alle steder, fordi du er en ærlig sjæl. Jeg krydser fingre for og jeg tror på, at der er bedre tider i vente for dig - det har du nemlig fortjent :)

    SvarSlet
  15. :)glemte underskriften : )Hilsen Birgitte :)

    SvarSlet
  16. Sender mine varmeste tanker... håber du på et tidspunkt ser lidt lysere på det hele, og forstår, at det du har gjort er klart det bedste for Fister. Han skulle ikke et andet sted hen, hvor han ikke ville have så godt et liv, som hos dig... du har helt klart givet ham det bedste liv, en lille kaninus kunne ønske sig.

    Når du så er kommet lidt videre, vil du se, at du også får det bedre, rent helbredsmæssigt. Det er ikke godt (eller sundt) for kroppen, hele tiden, at blive "tvunget" ud i allergi, og blive ved at tage en masse medicin for, at kunne holde et dyr ud, det er ikke godt i længden...

    SvarSlet
  17. Kære alle sammen.

    Jeg giver jer alle kæmpe store knus fordi I skriver og støtter mig. Det her er simpelthen det værste jeg har prøvet som dyreejer, og jeg har svært ved at komme mig over at jeg har taget livet af et raskt og gladt lille væsen.

    Jeg skal nok komme videre selvfølgelig, men lige nu prøver jeg bare at tage det ind. I dag er første dag, hvor jeg ikke har tudet nærmest konstant. Der vil være andre ting jeg nu må/skal forkusere på og glædes over, men jeg må indrømme at jeg ikke magter mere sorg nu.

    Mange kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  18. åh hvor jeg føler med dig.
    Måtte engang selv få min elskede kat aflivet på trods af at hun var en sund og rask kat. Hun ville angribe vores lille nyfødte søn og var ikke en kat, man kunne finde et andet hjem til (hun var ekstremt arrig, men alligevel dejlig). Det gjorde så ondt og selv i dag 14 år senere har jeg faktisk dårlig samvittighed over det. MEN jeg vælger at takke for at jeg fik masser af dejlige oplevelser med hende, at hun bidrog til masser af glæde og at jeg gav hende en godt liv. Tænker at jeg var heldig at få lov til at ha' hende. Måske du skal vende dine triste tanker den vej, men du har lov til at være trist og sørge, for Fister var jo ikke "bare" en kanin. Virtuelle knus herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lene. Jeg er glad for din hilsen og jeg vil øve mig i at se det på den måde. Det er et godt råd, som også andre slår fast :)

      Igen.. jeg er så glad for dine støttende ord.
      Knus Henriette

      Slet
  19. Søde menneske :). Knus knus knus. Jeg er virkelig ked af at jeg har skrevet alt det om allergi, for jeg er lige kommet til at tænke på, at det jo kunne tænke sig at du ryger. Og hvis du gør, så kan det jo være at du er blevet ked af mine ord...og det var jo slet ikke meningen :). Så du må gerne slette mine to kommentarer + denne kommentar, det var bare det jeg ville sige. Jeg er selv meget sensitiv og ved, at der skal så lidt til for at vælte læsset - og jeg vil ikke være med til at vælte dit :). Mange venlige hilsner fra Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte. Det skal du slet ikke tænke på. Jeg ved at det er skrevet i bedste mening og for at hjælpe mig. Jeg ER ryger ( hihi ), og jeg ved at det kan spille ind, men jeg har planer om at forsøge et rygestop fra d. 12 feb. Jeg sletter dig bestemt ikke, for alle kommentarer er velkomne, så længe de ikke er svinespams eller for at give ballade ;)

      Jeg takker dig for at være så betænksom og kom du bare igen og skriv endelig når du lyster.


      Mange knus
      Henriette

      Slet