Magtens korridorer, soundtracket til mit nyeste nye liv.

 

 

 

Kender I det?  Det der med, at man i en given situation, efter en særlig oplevelse, eller omkring en periode af sit liv har hørt musik, som senere og altid vil vække minder til live. Gode som dårlige?

 

Sådan er det ihvertfald med mig, da jeg hele livet har hørt musik. Jeg kan ikke høre TV2 uden, at gode dage med min allerførste kæreste dukker lyslevende frem fra glemslen. Jeg kan ikke høre Cardigans uden, at mindes en langfart gennem landet, på vej til en date mange mange år senere. Depeche Mode hænger uløseligt sammen med London. Cure med regnvejr på en Roskildefestival i 90’erne. Pet Shop Boys, med Pernille og jeg til karneval i slut firserne. Jeg kunne blive ved. Noget musik holder jeg aldrig ud at høre igen, og noget klarer jeg fint at ha’ i mit liv endnu.

 

Musik er bare en tricker for mange ting, og nu har jeg uden at jeg vidste det ville blive sådan, fået mit et nyt soundtrack til livet. Eller.. til det nyeste nye liv, som gerne skulle begynde inden sommeren. Jeg bestemte musikken til Lollandsturen, og nu, ja nu hører jeg den hele tiden i mit hoved. Heldigt nok, da jeg er vild med bandet hihi. Jeg ved allerede nu, at uanset udfaldet vil Magtens Korridorer for altid minde mig om den tur.

 

I min verden er der musik, som er mere velegnet til langfart, end andet. Det er noget med rytmen i musikken og stemningen omkring det at drøne derudaf, kilometer efter kilometer. Jeg elsker jo at køre. Allerhelst som fører af bilen ( selvom det også er skønt, at kunne slappe af med strik i passagersædet), bare mærke farten og frihedsfølelsen, og så altså med feeeed musik og åbent vindue. Åhh det giver mig et kick af livet, og også derfor elsker jeg min lille racerbil. I den sidder der højtalere, som kan give verden baghjul skal jeg lige hilse at sige

 

Det her er totalt velegnet sømmetibund musik:

 

( teksterne er i dette tilfælde ret interessante, måske giver de ikke mening, men de er lette at huske, så man kan skråle med i vilden sky hehe )