Jeg skulle have været til tandlæge igår. Det kom jeg ikke. Mindre end tre timer før, måtte jeg ringe afbud fordi en hovedpine bare voksede og voksede. Netop i går kan jeg med garanti sige, at jeg ikke fejlede en skid, men alene tanken om den regning jeg vil få når behandlingen er færdig, har stresset mig i flere dage.
Så altså.. jeg aflyste stortudende i telefonen. Jeg har været patient på klinikken siden mit 18. år, med et par enkelte års pause, og de kender mig rigtigt godt heldigvis. Vi er venner på FB. Lotte, klinikassistenten har jeg kendt siden barndommen, og alt i alt skammer jeg mig ikke over min opførsel. De VED hvad jeg har været igennem, ligesom de har fulgt mig i det nye liv her. Aldrig er jeg blevet afkrævet betaling for de sene aflysninger, og altid har jeg fået afdragsordninger, men jeg kan bare ikke klare mere gæld.
Det er jo ironisk at jeg netop ved at misligholde mine tænders behandling, bare gør det hele værre. Det er bare sådan det er at være psykiatripatient. Medicinen jeg tager ødelægger dem, men som pensionist har jeg ikke råd til at gå til tandlægen. Jeg kan ikke få tilskud, fordi kommunen ikke må tage gæld med i udregningen, når de skal vurdere om jeg er kvalificeret til støtte, og på papiret ser jeg ud til at leve som grever og baroner.
Nå, Lotte jeg fik en god snak, og jeg kommer bare når jeg kan. Ydermere har jeg nu to syrener i vente til den dag jeg er flyttet, for hun har dem i sin kolonihave, men vil gerne af med dem. Jeg holder sgu så meget af den klinik og dens personale. De er små stjerner alle sammen.
Resten af dagen i går var jeg helt ødelagt. I morges var jeg frisk da jeg vågnede, men inden der var gået et par timer, var jeg igen nedlagt og nu, ja nu sidder jeg for åben altandør og prøver at få ro på kroppen. Der sker noget indeni, som jeg ikke rigtig ved hvad handler om. Jeg har ondt i maven, kvalme, mine hænder ryster og jeg har svært ved at trække vejret. Gele i benene får mig til at vakle rundt, og jeg er helt svimmel.
Hvad pokker er nu det for noget??
Jeg er jo glad. Jeg har mit lille hus inden længe. Solen skinner. Februar er vel overstået. Der er så mange ting som lysner, så hvorfor sidder nerverne nu pludseligt uden på tøjet??
Mit indre er altså en underlig størrelse!
Du har jo holdt vejret i flere dage, idet du ventede på den underskrift og nu har du fået den, så nu kan kroppen reagere! Sådan kunne jeg tænke mig, at det hænger sammen :)
SvarSletAlt ER godt og nye og gode tider venter forude - fortæl blot din krop det ;)
Det lyder som et angstanfald fordi du har gået i konstant stress over alt det som sker lige nu.
SvarSletJeg ved alt om angst da jeg selv lider af det og har gjort i 40 år.
Underskriften,( hvor dejligt du nu har den)har nok udløst dette. Det kan vel ikke være meget du har slidt på lejligheden når du kun har boet der et års tid?
Prøv at tage denne weekend til kun at gøre det du har lyst til, bare strikke eller blive liggende i sengen...sidde på altanen eller kikke i havebøger mens du drømmer om hvordan din have skal se ud..:-)
Knus fra Lisbeth
Jeg syntes også det er meget naturligt din krop reagerer. Nu får du snart ro. Tænk dig; du kan ligge med rumpetten i vejret, og plante og nusse, grille om aftenen og måske få dig en lille tilløbende kat:)
SvarSletKh S