En opringning fra kommunen får mig til at messe, “ du må ikke tage sorgerne på forskud, du må ikke tage sorgerne på forskud”

 

 

 

Jeg har lige sundet mig en times tid. Klaret tankerne, og soigneret mine klematisser så de er klar til at afmonteres væggen i næste uge.  Eller… bliver det så i næste uge??

 

Det er jo lige det ik?

 

Endelig blev der ringet tilbage fra damen på kommunen. Jeg lagde besked i mandags, fordi jeg er forholdsvis stresset over IKKE at vide, hvad de har tænkt sig omkring den sk.. flyttehjælp. Jeg orker simpelthen ikke gengive hvert et ord, men summen af det hele er nogenlunde sådan her:

 

De overvejer endnu, OM jeg får det så meget bedre ved at flytte!  Deres beregninger viser, at min økonomi ikke vil komme op på et tilfredsstillende niveau!!  KAN det så overhovedet betale sig for dem at hjælpe mig? SKAL jeg flytte lige nu?  Ville det mon være bedre, om de fandt mig en mindre og billigere bolig i Kbh??

 

Og

 

“ Nå, du HAR allerede opsagt lejemålet! “    OG    “ Nå, lejligheden ER allerede lejet ud igen! ”  OG   “SÅ du SKAL altså være ude om senest nogle uger??”   OG  “ HVOR meget betyder det for dig, at det skal være d. 3 som aftalt med flyttefirmaet? “

 

Her fik jeg et godt gammeldags hysterisk anfald.

 

Mistede simpelthen al sans og samling. Stortudende fortalte jeg i dramatiske vendinger, om stress og medicinfremkaldt paradentose, (skide være med at smøgerne også har en betydning, det kommer ikke det smør ved lige nu), som jeg nu også går og slås med. Om hvordan min krop bare er så fyldt med smerte og spændinger, at jeg dårligt kan sove om natten. Om hvordan jeg HAR pakket hele hytten sammen, og at jeg HAR gjort klar til at rykke videre. Jeg brugte mængder af ord og energi på at overbevise om, at jeg HAR et netværk hvor jeg nu skal bo (og så håber jeg faneme, at I er der hihi ), at det er tvingende nødvendigt at jeg nu FÅR LIDT FUCKING RO i mit liv.

 

Jeg er godt nok noget usikker over, at deres beregninger er så meget anderledes end mine, hvilket ganske givet må skyldes min egen dårlige evne til at overskue tal, MEN..  Jeg forklarede at jeg får billigere forsikring bla.  AT der er brændeovn, som skal varme huset for en stor del, ( det er nemlig et argument for at de IKKE vil hjælpe mig..   at der er elopvarmning ), jeg forklarede hist op og kom her ned, og nu kan jeg så ikke gøre mere.

 

Kun vente…  Bum bum

 

Får en melding senest fredag om, hvad de beslutter. Bliver det nej tror jeg bare, at jeg går under dynerne og tuder mig i søvn weekenden over. Jeg ER lovet hjælp fra anden siden “hvis nu”, så jeg skal nok få flyttet, men det er jo pengene som er hele det springende punkt her.

 

Jeg synes allerede jeg kan se, hvordan jeg fra i morges og til nu har fået endnu flere grå hår og rynker. For slet ikke at tale om, at det gør ondt i maven og i hovedet og i bisserne.   Og i lilletåen sgu nok også..

 

SUK

 

 

UPDATE kl 20.25

Pernille er kommet med et fint input, som jeg ikke lige selv orkede at få med i første omgang, jeg lægger det på her som oprids af årsagen til dette indlæg. OG.. der er spurgt til bilen, men det er IKKE den forsikring jeg taler om. Det er min indbo som faktisk falder med hele 500 kr. Jeg har slet ikke omtalt bilen i denne omgang, da jeg jo godt ved at den KAN ende med at måtte sælges. AT jeg ender på Lolland var i første omgang fordi, jeg skulle helt derned for at finde mig en husleje jeg kunne betale, og der viste det sig mirakuløst at jeg ku få hus og have for de penge..   Jeg er IKKE gået efter noget jeg ikke har råd til som pensionist, ej heller har jeg ønsket mig mere end jeg er “berettiget” til.

 

Pernille har skrevet:

For det første er det muligt du er på overførselsindkomst, psykisk syg, medicineret og førtidspensioneret, men det giver ikke kommunen ret til at gøre dig til den slave og bestemme, hvad der er godt for dig. Det er din drøm at få et hus med have. Det er dig selv der har fundet en mulighed for at realisere drømmen. Om det er den bedste løsning, det kan kun du vide og finde ud af.
For det andet var det ikke dig, der fandt på at søge om hjælp til flytning. Det var kommunen selv, efter at have negligeret en henvisning fra din læge i flere måneder. Damen du talte med, vidste godt at beslutningen var taget, at du var ved at flytte og var ved at finde muligheder for hjælp i den retning.
Det var altså kommunen selv, der gav dig troen på at hjælpen var på vej.