25 juli 2013

En uvelkommen, MEN.. ikke mærket længe, gæst på besøg

 

 

 

Migrænen..

 

Den slog sig ned i løbet af natten, og betød en brat opvågnen med smerter så voldsomme, at turen ned af trappen blev præcis så svær som frygtet. Af samme grund MÅ jeg se at finde en løsning til de dage, som jo trods alt vil gentage sig i fremtiden, så jeg kan sove i stuen og undgå trappen når først balladen er brudt ud.

 

Det undrer mig egentlig ikke, at jeg får det besøg i dag. Tre nætter med rådårlig søvn, efterfulgt af masser af havblink og endnu en kort nattesøvn og så nu.. kvælende varme i soveværelset på en nat med forløsende regn. Måske jeg heller ikke lige fik drukket nok vand i går.

 

IMG_5810

Som en af jer skrev den anden dag, så HAR jeg nemlig dybest set ikke haft migræne siden jeg flyttede herned. Jo, der har været små lette anfald, men de har været så ubetydelige, at jeg ikke engang har gidet at nævne dem. Og jeg føler, at dagens tur i smertehullet er af en helt anden grund end, hvad jeg har oplevet gennem de senere år. Nemlig hverken stress eller psykisk belastning. Og HURRA for det ik..

 

Og så fortjener den gæst så ikke mere opmærksomhed i dag. Kan bare lige tilføje, at jeg af samme grund jo er helt ved siden af mig selv fysisk lige nu. Dingler rundt pga medicinen og den tunge efterfølgende søvn. Men nu er jeg vågen, oppe, smertefri og så er resten sgu bare historie.

Nu tager jeg mig lige lidt at spise og drikke, og så hører I sikkert mere fra mig senere. Jeg slutter med dagens billede, som jeg tog midt i hovedstormen fordi det altid hjælper, at fokusere på noget andet et smerten:

IMG_5952Lidt vand fra oven har osse ret, og det ER altså velkomment her i min have efterhånden

 

Og her kan man se at jeg IKKE har troet en døjt på prognoserne:

IMG_5953

Våde møbler, våd pels og vådt vasketøj hihi

1 kommentar:

  1. åhhh træls den kom på besøg, men godt du hurtigt er frisk igen..er også sikker på landlivet gør dig SÅ godt - ingen tvivl om du har godt af at bo på landet, på alle leder og kanter :-)
    Ha ha..jeg fik også alle mine ting der lå i haven våde....det regnvejr kom også bag på mig :-) Men pyt..det er jo bare vand og det tørrer heldigvis igen :-) Kram

    SvarSlet