Juli sommermåned er lige om lidt historie. Det har været en utrolig måned synes jeg, med varme dovne dage og sol over hele linien. Hvordan august bliver ved vi jo ikke, men sikkert er det at jeg om nogle uger har fødselsdag. IGEN! Jeg hader min fødselsdag. Ikke så meget pga det runde tal som nærmer sig ( eller jo.. også derfor ), men fordi jeg på den dag mærker min egen isolation lidt mere end ellers.
Nå, men jeg sludrer og vrøvler her til morgen. Har ikke sovet i nat. Overhovedet..
Så havde jeg jo ondt i hovedet. Så begyndte det at regne, og det måtte jeg lige mærke efter om var virkelighed. Så var det for varmt og dernæst sku jeg tisse. Efterfulgt af tørst, som blev afløst af lyset der brød frem og SÅ måtte jeg også lige opleve det i regnvejr. Bum bum.. og så blev klokken halv seks og jeg opgav helt at blive under dynen.
Kan godt ske den sidste dag i juli går hen over hovedet på mig.
Sikke nogle smukke morgen billeder! Håber at du får slappet godt af i dag og snart får sovet en god nats søvn igen :)
SvarSlet