24 september 2013

Bittersweet return to paradise

 

 

IMG_7299

Jeg er tilbage til min elskede lille plet igen, og med det.. har jeg muligheden for en fungerende computer! Problemet har været en fastfrosset mousepad, så jeg forsøgte bare sånt lidt for sjov, at tilslutte en usb mus og boinggg! nu kan jeg igen bruge maskinen. Uanset, så vil jeg stadig gerne benytte min computernørdevens tilbud om en velkørende lånemaskine. Så kan han tage min egen med sig, og gøre hvad han nu kan for at få den til, at holde op med at være syg.

 

Nå, men jeg er tilbage som sagt.

IMG_7285

Og det ER en bittersød tilbagekomst. Jeg elsker simpelthen denne lille plet i min verden så højt, men jeg har virkelig svært ved at synes det er fedt at være inde i huset.  Den forgangne uge er brugt på at tænke i alternativer selvfølgelig, og uanset hvordan jeg vender de kort jeg kan vælge imellem er der bare ingen, som kan matche Lolland og Alsøvej. Jeg ved udemærket, at der er andre smukke pletter på landkortet. Jeg ved også, at jeg får svært ved at finde en som har hestehold i baghaven, hvilket jeg vist også har skrevet om før. Jeg er jo ikke idiot, og med mine vilkår gør jeg mig ingen forhåbninger eller illusioner om det. I stedet har jeg valgt at gemme tiden her i mit hjerte og min hjerne, som noget af det smukkeste, bedste og allermest rolige jeg i mit liv har oplevet. Jeg tager tiden her i haven med mig, og gør en indsats for at tro på at jeg for enden af den nye rejse jeg må ud på, finder et andet sted med, om ikke skønheden og naturen, så forhåbentlig roen.

IMG_7311

 

Jeg skal nok fortælle om de alternativer jeg har, men ikke før jeg har haft besøg af min kontaktdame fra kommunen i morgen. Så ved jeg meget mere om fremtiden, end jeg gør nu.

 

IMG_7279

At komme tilbage er også fantastisk på andre måder. Årstiden betyder utrolige forandringer på de bare otte dage, OG… jeg har en nabo som er helt vidunderlig. Hun skrev i søndags til mig på mobilen, fordi hun var bekymret for mig, så jeg skrev tilbage og fortalte, hvornår jeg regnede med at returnere. Halv to ca, tirsdag. Da jeg kommer trillende hen ad den stille landevej, bliver jeg budt velkommen af det smukke kastanjetræ og Viola. Og hjemmebagte boller med frisk lavet kaffe til!  Kæmpe krammere og en lille tåre senere, sad jeg ved køkkenbordet og så fik vi lige ordnet verdenssituationen en times tid. Trods det at jeg var møgtræt ku intet ha holdt mig fra den time. Visse ting betyder bare mere end andet, og blandt det er gode naboer.

 

Vi ses igen i morgen..

 

IMG_7298

11 kommentarer:

  1. Krydser fingre for en god dag i morgen!

    SvarSlet
  2. Sikken en dejlig nabo at ha`. Held og lykke i morgen. Mange tanker og kram fra Vibeke.

    SvarSlet
  3. Jeg bliver faktisk glad på dine vegne. Det er satme smukt. Midt i alt det andet.
    Knus :)

    SvarSlet
  4. Faldt over din blog, og da jeg så lolland, måtte jeg ind og kigge, jeg bor selv samme sted :-)
    Jeg må lige suse lidt rundt hos dig senere, men nu kalder arbejdet.

    SvarSlet
  5. Kære Henriette
    Jeg kan godt blive bange for, at du er på vej ud i en forhastet handling på en baggrund, som ikke er undersøgt ordentligt. Det er dyrt at flytte, og noget der er meget billigere finder du næppe. Kunne du ikke i morgen, spørge kommunen, om ikke det ville være en overvejelse værd at få en af kommunens ingeniører eller arkitekter fra deres tekniske afdeling til lige at stikke næsen forbi inden I (du og kommunen) kaster jer ud i nye og måske dårligere løsninger. En sådan fagmand kan, ud fra et sagligt grundlag, vurdere om huset ganske simpelt trænger til en gennemopvarmning - hvilket jeg godt kunne have en mistanke om, er problemet ud fra det du beskriver.

    mvh Lone

    SvarSlet
  6. Jeg ville gøre alt, der stod i min magt for at undersøge om huset alligevel er til at bo i?! Og jeg kan kun give Lone ret.
    Du er så utroligt glad for det sted, hvad jeg godt forstår (og mange andre med mig :) ) og en nabo som Viola, finder du, sandsynligvis ikke et nyt sted - hun er jo guld værd! Dine flotte udsigter fra alle sider af haven er også guld værd og dine heste i din baghave, nærmest, er jo ren idyl :)
    Er ALT gjort og endevendt, mht huset og om det er beboeligt, eller er der mere der kan gøres og undersøges?

    SvarSlet
  7. Åh ja, det er også det, jeg tænker, og som jeg så tydeligt gav udtryk for i den lange tråd.
    I går aftes havde jeg sådan lyst til at spørge, hvordan huset så ud, da du kom tilbage. At det nu er klamt og koldt er helt naturligt, (og måske lugter), huset har jo ikke været opvarmet i lang tid. Jeg tænkte meget på, om du havde fyret op i går aftes og sat varme på radiatorne. Det er koldt om aftenen nu. Når et hus bliver varmet op, forandrer alting sig, og hyggen breder sig, med varmen. ( En midlertidig periode med en affugter til at få huset i gang, vil jeg gerne stadig slå et slag for).
    Henriette, jeg mener ikke, du på noget tidspunkt nævnte allergi eller eksem, før efter kattene havde været der, og der er ingen billeder fra huset som viser hussvamp eller skimmelsvamp?
    Hvis alt hvad du mangler er tørt træ og penge til at lade et par radiatorer køre i vinterhalvåret, synes jeg stadig, der er så trist, hvis du flytter. Jeg kan ikke se, hvordan en flytning vil gøre udgifterne lavere? Samarbejde med udlejer er vigtigt. Vi har ikke hørt, at han har nægtet at lave noget?
    Hvad sagde allergi-priktesten?
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
  8. Ja jeg tænker også, at det måske er en forhastet beslutning at flytte.
    Huset har måske stået tomt i lang tid, før du lejede det, og derfor er det/har det været gennem koldt. Og det tager derfor tid, at gennem varme det hele igen.
    Ang. øjnene, ville jeg droppe alt makeup og se om det ikke blev bedre

    Susanne

    SvarSlet
  9. Hvor er jeg spændt på i morgen - og at høre i hvilke retninger kommune-damen kan hjælpe dig.

    Jeg ønsker for dig, at du ender med en løsning, der er så god, at ingen på sidelinjen havde forudset det.

    SvarSlet
  10. Sikke nogle dejlige billeder :-) Go' aften til dig i det sydlige

    SvarSlet