30 oktober 2013

83 timer 27 minutter OG.. 14 sekunder, senere

 

 

Jeg må siges at have været tålmodig ik?

 

 

Jeg vågnede i nat, og halvvejs i søvne kaster jeg et blik på skærmen for at se, hvor langt den nu var nået. I samme sekund var jeg lysvågen, fordi bæstet endeligt var igang med at installere alle opdateringer, men var gået i stå fordi jeg skulle godkende et eller andet. Tror I lige jeg fik gang i lys og lamper og mig selv, for at få overstået sidste del af processen..  Jeg skal jo bruge maskinen altså. Er langt bagud med mails, billeder, skriverier og alt muligt andet praktisk.

 

Derfor er jeg nu selvfølgelig møghamrende smadret, men med en aftale med ny udlejer kl 11, må alle dynedrømme bare vente.

 

Jeg skal vel nok ud på omkring 2762 køreture i min lille bil i denne måned, når jeg fylder den til bristepunktet med alt hvad den kan trække, for at fragte mit rodede livs, ligeså rodede indbo til Rødby, så jeg var da lidt spændt på gårsdagens syn af samme. To små ting skal jeg ha fikset inden d. 30, men jeg har allerede fundet en som kan ordne det for mig, da det ikke er graverende eller mekanikerkrævende. Heldigvis..  I dag tømmer jeg det første læs af, nemlig alt det jeg har kørt rundt med siden Samsø. Sække med garn og lidt småting. Næste læs bliver alt muligt praktisk rengøringsgrej og hvad jeg ellers kan tage med.

 

IMG_7709

10 kommentarer:

  1. Pyh ha, det var godt med bilen, så kan du køre to år mere. Det er nervepirrende med bilsyn, når man har en stram økonomi. Min sidste flytning foregik på samme måde i en Opel Corsa. Det kan godt være lidt belastende, for til sidst er alle ting splittet op og man bor hverken det eller andet sted. Held og lykke med processen.

    Mvh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle. Du skal da være velkommen til et kig ind i løbet af den næste mdr.. Jeg har brug for at nogen hepper på mig dernede, det har jeg virkelig.

      Knus

      Slet
  2. Hej Henriette.
    Det var dejligt både med pc og bil, så er der ro om det.
    Vi har været forbi dit lille hus igen i dag. Jeg kaster lange blikke derind.
    Knus fra Kaja

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kaja, også du er meget velkommen til at kigge ind i løbet af november, når jeg går dernede og gør klar. Jeg har det meget svært med det her, og det ville være dejligt med et besøg. Knus

      Slet
  3. Nu er jeg ikke selv blogger, så det er selvfølgelig omkostningsfrit at foreslå, at 24 af dine følgere/blogvenner sendte dig en lille kalendergave i form af et billede eller en lille tekst, som du kunne lægge ud på din blog, så ville der være lidt jul til dig uden at du skulle bruge af dine sparsomme kræfter.
    Bea.

    SvarSlet
  4. Aj, hvor genialt. Ja, vi skylder da alle sammen Henriette et lille billede som tak for denne dejlige blog. Hvilken mail adr. skal vi mon sende til, hvis Henriette altså også synes om ideen?

    SvarSlet
  5. omigen2 snabela gmail com :-)))) Det er en super ide og .. det kan jo være alt muligt juleri. Mine læseres julekalender, det lyder rigtig sjovt

    SvarSlet