Jeg er træt. Så træt, at jeg ikke engang magter at åbne computeren, så jeg skriver fra mobilen i dag.
Jeg tænker at jeg nu endeligt reagerer på endnu en flytning, og virkeligheden som den er. Jeg er tom i hovedet, tung i krop og sjæl, og også tynget af min eksmand ( børnenes far), som efter nu syv år STADIG er så aggressiv at han ikke kan acceptere at Rasmus har kontakt med mig. Der er med andre ord problemer på Frederiksberg, og jeg kan intet gøre for min søn. Så jeg gemmer mig lige nu. Sover og forsøger at holde kvalme, mavekneb og hovedpine fra livet, så godt jeg kan. Historien viser at jeg nok skal rejse mig igen. Vi ses til den tid..
Et varmt knus her fra!
SvarSletJeg sender bare en kærlig tanke. Fat mod :-)
SvarSletDet gør vi - jeg ved det :))
SvarSletKnus herfra
Kære Henriette
SvarSletDu bragte forleden et billede af din Rasmus. Han så ung ud; men mon ikke han nærmer sig de 18 år?
I sin tid, mange år efter at jeg blev skilt fra mine børns far, og min søn valgte at bo hos ham, lagde hans nye koner alle de hindringer i vejen, hun kunne finde på, når drengen skulle besøge mig. Knægten blev træt af al den ballade og kom ikke så tit; men samme dag, som han fyldte 18 år, flyttede han i egen bolig, og så normaliserededes det hele - umdtagen nu hos far og såkaldt stedmoder, som han ikke kan udstå.
Måske udvikler tingene sig i samme retning for dig, og selv om det ikke er en kæmpetrøst lige nu, så alligevel .... Vær god ved digselv og glæd dig til, at Rasmus kan gøre, hvad han vil. Al den genstridighed (for i dit tilfælde at udtrykke det mildt) giver som regel bagslag de rigtige steder.
Med kærlig hilsen
Jytte
www.danishknitdesign.com
Varme tanker herfra :-)
SvarSlet-Maiken
Det varer ikke ved! Altså alt har sin ende i vores liv - af alt muligt, både godt og dårligt - og alt har sin tid - så dette må du lade være lige nu og koncentrere dig om dig selv og dit liv lige nu og fremtid med ny bolig.
SvarSletRasmus, som da vist nok er over 18 nu; har vist også egen bil :), kan vælge selv og han er måske stadig så meget under sin fars indflydelse og tankegang, at han ikke ved helt, hvad han føler selv - endnu - men det kommer; så lige nu er der ikke noget du kan gøre ved det, andet end at give slip og lade Rasmus selv tage kontrollen over sit liv, når han kan komme til det. Han boede vist på eget værelse på et tidspunkt, men flyttede så hjem til sin far igen? I hvert fald må du lade ham være og lade ham selv komme til dig igen :)
Jeg ønsker dig en så dejlig og afslappende søndag, som den nu kan blive for dig, omstændighederne taget i betragtning -
KH Marianne
Sender dig varme tanker...
SvarSletJa, vi ses igen- det ved jeg :)
SvarSletOgså gode tanker herfra, også til Rasmus. God dreng, du har!
SvarSletJeg er så glad for din sætning om at historien viser at du kommer ovenpå igen, hellere før end senere.
mange varme knus herfra, og et lille råd: så snart du kan magte at have andre mennesker omkring dig, ring dine veninder! der er intet så energigivende som at snakke med gode veninder.
SvarSletkh.fra Island
Frida
HOPE...
SvarSletHold On Pain Ends.
Øøøøj mand! Hvor DU kæmper, mod så mange faktorer, som ingen fortjener at have i sit liv på eeen gang.
SvarSletJeg holder vejret og håber du kommer godt ud på den anden side.
Jeg fornemmer DU VIL! Sender dig cyber-kram, god vind, og gode tanker
mvh
Maybritt
Jeg kan desværre kun sende dig masser af gode tanker og knus og hermed gjort! Du ved, hvor jeg er, hvis du får behov.
SvarSletKnus!
SvarSlet