Imens jeg går og forsøger at finde mig et nyt bo, for det er det jeg skal, så prøver jeg også at give mig selv lov til at opleve gode ting. Det er simpelthen nødvendigt for at jeg kan klare det sure.
Weekenden var sådan en af de oplevelser, og jeg kom hjem med lidt mere energi igen, selvom jeg var totaaaalt udmattet af alle indtrykkende. Lidt selvmodsigende, men det er svært at forklare.
Og ja.. jeg flytter. En samtale med udlejer fik slået fast at de ikke sådan lige har til hensigt at tage fat her og nu. Jeg kan godt finde et midlertidigt opholdssted, og så returnere hertil, når der er udbedret vinduer og gulve, men jeg kan ikke betale husleje to steder, så enden på den historie er at jeg må videre. Det går jeg nu og takler om man så må sige, samtidigt med at jeg vasker som en sindssyg for, at få bare lidt af lugten ud af tøj, sengetøj og håndklæder. Alt det rene er nu i stuen og det jeg ikke bruger ligger i plastikposer. Jeg sover ikke længere ovenpå..
Der er flere forskellige løsninger på tag over hovedet i spil, men indtil jeg finder ud hvad enden bliver, orker jeg ikke gå i detaljer med det. Allerhelst vil jeg blive hernede, men er det umuligt må jeg jo bare acceptere det. I morgen kommer min kontaktperson endnu engang og så tager vi lidt rundt og ser på akutboliger sammen.
Det må føles godt, at du har besluttet dig.
SvarSletOg dejligt, at du har mennesker omkring dig, der kan og vil hjælpe :)
Jeg tror du har taget den rigtige beslutning, selv om det gør ondt. Vh Lykke
SvarSletSaa krydser jeg fingre for at du faar lov til at blive paa Lolland.
SvarSletDer er også dejligt i Odsherred, Henriette, og kun fem kvarters bilkørsel fra København - uden for myldretiden altså!
SvarSletGod jagt
Jytte
www.danishknitdesign.com
Der er masser af dejlige steder i Danmark, og du kan sikkert sagtens falde sted et andet sted med natur omkring dig, men det er hårdt at skulle flytte igen. Jeg har selv lige prøvet det (og kommer til det igen om et års tid), så jeg føler med dig...
SvarSletDet er bare slet ikke retfærdigt, at du skal alt det her igennem, med ny flytning og det hele.
SvarSletMen måske lykkes det at finde noget, der er endnu bedre. Muligheden er der.
God tur med din kontaktperson - som forhåbentlig er et godt menneske.
Det er en god øvelse at tænke sig til lige præcis hvilken bolig det er man leder efter. Mit gæt:
SvarSletUdsigt, ro og gode naboer - som på Lolland
Rent og velfungerende - som ...
De rum (og haverum) du ønsker - ...
Mulighed for præcis den indretning der gør dig glad - ...
Den form for opvarmning der vil være god ...
Til den pris/husleje og faste udgifter, som du har let ved at betale - ...
Den ideelle placeringen - måske stadig på Lolland
Hvor langt til byen - måske er tættere på, bedre?
Ved at tænke alt det vigtige og dejlige helt ned i detaljen gør, kan du lettere genkende dit nye sted når du ser det.
Og glæd dig så til at det kommer - for det gør det!
Lad endelig alle bekymringer fare.
Tillykke med planlægningen
Måske du også skal tænke på et sted hvor der er rimelig offentlig transport?
SvarSletFor hvad med den dag din bil ikke kan mere eller koster så mange reperationer der ikke kan betale sig og du med dit budget ikke har råd til en ny?
Ville nok være en ide at tage det med i de nye beslutninger om hvor i landet du skal bo.
Hej fra Lisbeth
Som andre allerede har skrevet håber jeg at du denne gang får kigget på de faktiske leveomkostninger så de ikke flytter et sted hen hvor det kommer bag på dig hvordan du skal få råd til opvarmning om vinteren. I så fald får du jo samme problemer som nu... Pøj pøj med det.
SvarSletJamen vedkender udlejer sig massive fugtproblemer og lugtgener? Så skal han/hun sgu godt nok skamme sig over at leje sådan en knaldhytte ud.
SvarSletJeg er glad for at du har hjælp i nærheden.
SvarSletKnus :)