04 november 2013

Det har jeg det lidt underligt med!

 

 

Må en udlejer gerne gå ind i en lejers bolig, når lejeren ikke er hjemme, og uden lejers vidende??

15 kommentarer:

  1. Som udgangspunkt NEJ, men i tilfælde af at udlejers adgang er nødvendig for at mindske en skade f.eks et sprunget vandrør, så har udlejer ret til at skaffe sig adgang. Derudover er lejer pligtig til at udlejer efter aftale kan fremvise det lejede 2 timer hver 2. dag i lejers opsigelsesperiode.
    Mvh. Kristine

    SvarSlet
  2. .... men vel ikke nårsomhelst, Kristine, uden forudgående aftale med lejer, spørger
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  3. Jeg forstår ikke Jyttes spørgsmål, men prøver at skrive klarere. HVIS der opstår en situation, f.eks. et sprunget vandrør, hvor tiden er afgørende for at mindske skadens omfang, så har udlejer RET TIL ADGANG TIL DET LEJEDE uden forudgående aftale/lejer er hjemme/lejers accept.
    Blev det klarere nu?
    Mvh. Kristine

    SvarSlet
  4. Det kommer vel også an på hvornår du har lejet det fra. Selv om du har fået nøglen har du jo ikke betalt husleje. Så......?

    SvarSlet
  5. Er der sprunget et vandrør?? Hvad sker der Henriette?

    SvarSlet
  6. NEJ! Det må han/hun ikke!

    Hilsen Sanne

    SvarSlet
  7. Jeg har været væk i formiddag, og da jeg kommer hjem er udlejer blevet set gå ind i huset, jeg er lejer i. Jeg vidste ikke, at han havde tænkt sig at komme forbi... Her er ingen vandskade nej, og der er heller ikke blevet aftalt noget om, at huset skal fremvises. Jeg ønsker INGEN ballade, men på en eller anden måde har jeg det virkelig underligt med det. Jeg synes det er grænseoverskridende, selvom jeg måske er lidt sart når det kommer til mine egne grænser. De er jo blevet overskredet meget voldsomt i min fortid, som nogen måske husker, så om ikke andet har jeg lært at mærke NÅR jeg føler at det sker, og det føler jeg så i dag. Jeg har aldrig oplevet at udlejere har gjort sådan de andre steder jeg har boet, og faktisk har det altid været sådan at HVIS en håndværker skulle have adgang, så har jeg skullet være hjemme eller aflevere min egen nøgle så de kunne komme ind. Jeg må bare lade det hvile, selvom jeg sidder her og har det virkeligt dårligt over det, for jeg orker og ønsker ikke ufred. Jeg ved at udlejer er uforstående overfor at jeg har valgt at flytte, og at det ikke er trængt ind, at det er det sidste jeg har ønsket. Jeg gør ikke det her for sjov, eller fordi jeg lige pludselig ikke gider være her mere. TVÆRTIMOD! jeg er helt knust over at måtte herfra. Mine kløende arme viser at jeg gør det jeg må, men jeg er nok bare en hysterisk københavner med sart hud..

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld at jeg ikke tænkte på at dit spørgsmål nok var retorisk/udtryk for frustration, så jeg svarede med fakta og ikke med indlevelse, men det kommer her :-):
      Du er IKKE sart. Boligens ukrænkelighed er et VIGTIGT princip i dansk ret.
      Mvh. Kristine

      Slet
  8. Kære Henriette
    Selvfølgelig er du ikke en hysterisk københavner. Jeg er meget, meget jysk og ikke spor hysterisk, men jeg ville blive stiktosset, hvis nogen således trængte ind på mine enemærker. Du har jo betalt leje for at bo i huset, så det er dit private område, indtil lejemålet ophører. Det, han har foretaget sig, hedder trespassing på engelsk - en alvorlig forseelse i de angelsaksiske lande, som har givet anledning til meget skyderi i mangen en western film!
    Nu er jeg ikke ude på at bære ved til bålet; men du skal i hvert fald ikke ikke slå dig selv oven i hovedet med at være overfølsom i den anledning.
    I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at gi' dig det råd at passe på med, hvordan du beskriver digselv. Du kunne komme til at lægge ord i munden på nogen og dermed en opfattelse, som nogen ikke selv havde tænkt på. Tro på dig selv. Hvis du føler dig trådt for nær, så er det, fordi du ER trådt for nær. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil ha' ballade, men du skal i hvert fald vide, at du reagerer fuldstændig rimeligt. Går det slet ikke stille og roligt at fortælle manden, at du vil ha' besked, når han agter at indfinde sig?
    Med kærlig hilsen
    fra en sindig jyde
    Jytte Due

    SvarSlet
  9. Nej, du er ikke sart. Jeg var blevet stiktosset, så jeg synes umiddelbart du reagerer meget fattet :-)
    Og nej, han må bestemt ikke bare gå ind sådan som han åbenbart har gjort.

    Så-stort-som-muligt-bamsekram (for det trænger du vist til)
    Maiken

    SvarSlet
  10. Det er MEGET grænseoverskridende på linje med at have haft indbrud. Jeg forstår godt, at du ikke orker konfrontation nu og lader det passere, men det du føler er helt berettiget. Med Borderline kender jeg følelsen af afmagt, når mine grænser overskrides og ofte får jeg bare lyst til at forsvinde fra jordens overflade - en måde at overleve på, jeg lærte tidligt i livet. DU er ikke forkert på den kære.

    Kærlig hilsen Helle.

    SvarSlet
  11. Hej Henriette
    Ja, jeg blev helt vred, ved tanken om det, hvis det havde været mig, men det ved jeg af erfaring, der sjældent kommer noget godt ud af. Men når man har lejet en bolig, har man vel egentlig også ret til at skifte låsen ud??? Eller hvad mener du / I ??? Dvs så kan udlejer jo ikke bare komme anstigende, når det passer ham/hende. Udlejer kunne vel heller ikke vide, om du var hjemme og bare ikke havde lyst til at lukke op? Men....det bedste er vel nok at spørge udlejer, om han har været inde hos dig, da nogle mener at have set det og i så fald, hvad han skulle ? Og måske bede om et varsel næste gang. Vidste du iøvrigt at udlejer havde en nøgle ?
    Men det er vel godt nok at du ikke fortsat skal bo der...men der er meget, man ikke kan forudse....
    Håber det ordner sig i ro og orden.

    SvarSlet
  12. Selvfølgelig skal udlejer ikke bare låse sig ind hos dig uden aftale...!
    Er du sikker på at han har været inde i huset?
    Han har ikke bare været forbi og du ikke var hjemme?
    Gået rundt udenfor?

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  13. Aj, sikke noget. Det ville jeg da heller ikke bryde mig om at blive udsat for. Godt du skal flytte. Håber den nye udlejer kender bedre forskel på grænser.
    Hilsen Gitte E

    SvarSlet
  14. Når jeg flytter ind i et lejet hus eller kontorlejemål, får jeg altid omstillet låsen. Man ved aldrig, hvem der har/har haft nøgle til stedet før. Selvfølgelig skal udlejer have lov til at komme ind i huset, hvis der sker noget - men det er jo en helt anden sag...

    SvarSlet