Jeg huskede kameraet, men…

 

 

…  jeg glemte hængslerne til persiennerne.

 

 

Mit hoved er et hundrede procent, helt og aldeles tomt nu. Den ene hånd ved ikke hvad den anden laver og jeg husker som en hullet si. Jeg kunne godt have kørt tilbage efter dem, men jeg varså træt at jeg simpelthen ikke orkede det. Da vi stod der, topklar til at gå igang og det vigtigste manglede gik jeg helt kold. Fik kvalme lige på stedet og ku slet ikke huske noget som helst. Heller ikke de ligger herhjemme.

 

Heldigvis er der jo andet at tage fat i, så nu er min ekstra bordplade sat op i køkkenet og det er super. Ekstra plads i det lille køkken både til at arbejde på, sætte fra på, OG der kan godt sidde to pers til lidt mad.

Også en hyldeting er sat op, og det ser så fint ud. Når man bor småt skal der tænkes kreativt og ud i alle hjørner, så hele køkkenet bliver fyldt op med hylder, som jeg heldigvis ikke mangler.

 

Jeg fik også ryddet lidt op i redskabsskuret, og så er der jo ved at være, om ikke orden og styr på, så i hvertfald lagt på plads i garnreolerne:

De to tomme reoler skal bruges til porcelæn, glas og andet køkkengrej, for det er der ganske enkelt ikke plads til derude.

 

Nu er jeg klasket ud så lang jeg er i min seng. Inden jeg smed overtøjet fik jeg gravet yderligere fire store planter op, og lidt andre små stauder. De står nu klar i bilen til næste tur. Jeg har set på den smukke måne, spist lidt hurtig mikroovnmad og NU er der ikke mere i mig i dag.

Sådan en udsigt skal nydes og tages ind. Foreviges og gemmes til fremtiden, hvor jeg ikke kan se så langt væk.