25 november 2013

Puslespillet er begyndt, eller lidt om tålmod og iderigdom og om at til grin kan man hurtigt blive

 

 

 

IMG_2218

Med mange effekter og få kvm er det lidt af et puslespil, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vel at mærke en enhed, som også er både praktisk og bare en smule æstetisk. Hvis altså æstetik har en plads i det lille dukkehus. Det har vist sig at ikke alle er enige om æstetikken..

 

Tålmod er et must, og hittepåsomhed en god evne at besidde.

 

Det her med hittepåsomhed har jeg masser af, omvendt er jeg overhovedet ikke en tålmodig sjæl, og derfor kom jeg i dag på den, ikke så æstetiske måske, men så ihvertfald praktisk ide, at i mangel på evnen til at bore fornuftige huller i forskellge typer af vægge, ja så stabler jeg da bare noget op på de overflader jeg har til rådighed, lægger hylden derpå og vupti..  har jeg en hylde jeg kan bruge til noget. NU!

 

Det er lidt meget vigtigt, at jeg får de hylder på plads nemlig. Her er minus skabsplads, og jeg har altså både gryder/pander/skåle/dimser/maskiner/fade/vinterforråd, og alt mulig andet at sætte på plads. Det meste er i hus nu, men det fylder i poser og kasser i det lille hus. Noget står endda stadig ude i indkørslen.

 

IMG_2217

Som sagt, så gjort. Indtil jeg stod med første hylde lagt på plads, og stadig manglede ca 327 stks rundt omkring. Det går jo ikke for den føromtalte så utålmodige sjæl, så bilen blev startet og XL-BYG frekventeret. Derinde er de allerede godt bekendt med mig, så jeg bliver hilst velkommen med både “hej” og “hvor langt er du så nået”, af de flinke ansatte (som i dette tilfælde alle er mænd). Det er i sig selv ikke noget at bemærke, var det ikke fordi jeg fik dem til at himle på stribe i dag. Jeg spørger målrettet efter mursten. Der spørges straks indtil, hvad præcis jeg skal bruge dem til, og der er det så at de flipper helt ud. DET kan man bare ikke. Altså stable til hylde. Jamen helledusse da søde menneske, du tager da bare…  ( bare og bare!!! )

 

I det sekund træder min nye udlejer ind i biksen, og så bliver det først rigtig morsomt. Sjov ekspedient siger til udlejer, at DET må han da lige ku fikse for mig i en ruf i morgen, hvor han alligevel skal til at pudse dukkehuset op.( Hvor er det iøvrigt at han lige ved det fra? at jeg skal have pudset i morgen??)  Udlejer ser pludselig meget træt ud. Jeg minder ham om, at han jo også har lovet at lave hul til slangen til vaskemaskinen. Kvik ekspedient går straks igang med, at demonstrere den brilliante metode med skinner og hvad har vi. Jeg gentager, at mursten også er en ide. Især når man ikke vil vente og ikke kan lave huller selv. Udlejer forsøger at snige sig bagom hylden med skruetrækkere. Ekspedient fanger ham ind igen. Jeg pipper noget om at være utålmodig, og om ikke at ville være til besvær. Visse Vasse mener ekspedient. Udlejer foreslår derefter ekspedient selv, at møde op for at hjælpe mig. Jeg kloger mig på, at jeg ikke skal ha klinket noget, med tanke på den ring han bærer på højre finger… Tænk hvis jeg som nybygger allerede skulle få ballade med en eller anden madamme, fordi hendes mand skal hjælpe mig en mørk vinteraften. Det her er altså en meget lille by, har det allerede vist sig ik..

 

Det hele udarter sig til, en mere eller mindre uartig ordveksling, imellem de nu fem herrer, som er samlet omkring hyldeknægte og skruer, og mig der beslutter at komme tilbage tirsdag efter at have tænkt over, hvad jeg synes er bedst. Det ER altså ikke nemt at være i nød hihi.

 

Her er det også jeg indser, at det ikke nytter at fortælle en håndværker, hvordan man selv har tænkt sig at løse et problem. Ejheller går det at kalde en elektrisk skruemaskine for en skruopper!  Jesus, til grin kan man da hurtigt blive ;-)

 

Jeg er nu endt med at stable min hylde som jeg har tålmod til, og om lidt tager jeg fat på næste etape i det lille køkken. Så ser jeg, hvad morgendagen bringer af morsomheder på min bekostning, når murer og udlejer møder frem. Skal da forresten lige huske at fjerne de ting, jeg har stående op af muren ved køkkendøren..

 

Årets juletræ er ved at være på plads på torvet i byen, Det glæder mig overmåde, at her er sådan et. Det giver motivation til gåture i december.

IMG_2215

5 kommentarer:

  1. Hold op, du er altså for god, jeg er flad i dag - også som en pandekage, men nu heldigvis også af grin efter din sjove og opløftende indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Humor søde, er altafgørende i belastende tider ik :))) Godt at du har hygget dig her hos mig i aften.
      Mange knus

      Slet
  2. Hihi..det var ellers dagens griner...:-)
    Ja jeg kender det jo fra Hals by..hvor alle kender hinanden eller er i familie med hinanden..:-)
    Så bliver det spændende i morgen om udlejer har boremaskinen med.;-)
    Det er da ellers en sjov ide med murstenene hvis det kun drejet sig om en hylde.
    Godt at det var plads til skabet også i køkkenet...men mon ikke du har for mange ting Henriette..;-)
    Nu skal jeg jo ikke snakke, har selv alt for meget. Har dog den mulighed at have mit eget loftsrum plus en hel lade...og den er fuld.
    Jeg er ikke særlig tålmodig når noget skal op at hænge...så jeg fik min mand til at lære mig at bore huller...og sætte ravplugs i.
    Det var noget af det bedste jeg har lært for så behøvede jeg ikke spørge eller vente med at få det gjort til det passede herren.

    Ja det er godt at kunne selv..;-)

    Spændt på at høre fortsættelsen..;-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  3. Et godt grin kan vi ikke få for meget af. Held og lykke med håndværkerne :)

    SvarSlet
  4. :D :D :D Ihhh... ja hvor er du altså go Henriette. Kan da lige se det der optrin i XL for mit indre øje... *GGG* Tak for grine :D
    Jeg krydser finger for at udlejer forbarmer sig over dig og har værktøj, ting og sager med så han kan hjælpe dig med at hænge hylder op i morgen :)
    Det bliver da bare så godt.. men ja vel er der stadig et stort stykke arbejde med at sætte på plads, men NU er det hele flyttet og resten kan du tage i præsis DIT tempo :D
    Ja ja... alt efter tålmodighed... hø hø.. ;o)
    Knus

    SvarSlet