… min søn
Det har været så dejligt med hans besøg. Så voksen han er blevet siden sidst. Fornuftig og omsorgsfuld, stadig med sin egen knastørre humor, og herlige små bemærkninger. Klar med kaffe når jeg er vågnet af min middagslur, og flittig i køkkenet har han også været. Så anderledes end jeg husker, og alligevel den samme gavtyv som altid. Med hænder så store som spækkebrætter. Nu er det ham der holder mig i hånden og ikke omvendt! Hvordan det er gået til aner jeg ikke, men tænk engang.. han er min dreng. Og vi har råhygget fra start til slut. Sludret og sladret og spist og sovet og talt og grinet og hvilet lidt mere.
Normalt plejer jeg at gå kold efter en time. Sådan gik det feks sidste jul, men i denne omgang har jeg været mor i fire dage uden, at have brug for mere end min daglige sovetime. Først i dag, da han alligevel gerne ville hjem til byen igen, er jeg begyndt at mærke trætheden i hovedet. Jeg er så stolt af ham og af mig selv. Han tog turen og jeg klarede dagene.
Nu er her rengjort i stuen, og stilheden har sænket sig i dukkehuset. Jeg er klar til resten af året med varme i maven, og glæde i hjertet. En lille tåre truer med at trille fordi jeg allerede savner. Min søn .. men i høj grad også min datter. Hun er IKKE glemt denne jul. Slet ikke..
KNUS fra mig til dig - bare fordi :)
SvarSletDejligt at læse I har haft en så god jul :) Tænk på, at man kun kan savne, hvis man elsker :)
Tak Esther :) Sidder og kigger på den bunke blade jeg har fået af dig.. og glæder mig til at gå i gang fra en ende af. OG ja.. det er nemlig helt rigtigt.
Sletknus herfra, og önsker om fortsat nydning. for det er jo også dejligt at hygge alene, anderledes end sammen, men også dejligt, ikke?
SvarSletkh.fra Island
Frida
Hvor skønt at Rasmus kunne blive så mange dage..de unge har jo ellers krudt i rø...;-)
SvarSletDejligt at høre I har haft det så dejligt sammen i julen.
Selvfølgelig tænker du også på Josefine selv om hun jo nu som muslim ikke holder jul.
Mon ikke hun inderst inde savner det lidt..?
Bare hun har det godt er jo det vigtigste..<3
Knus fra Lisbeth
Hvor er det dejligt og I har sikkert nydt det til fulde begge to, kan jeg tænke mig.
SvarSletDejlig at læse, at du havde en god jul. Det havde jeg også, selvom det ikke er min yndlings-begivenhed.
SvarSletMåske kunne du få en lige så god stund med Josefine, hvis du inviterer hende til en mini-Eid fest hos dig, når den tid kommer. Det er jo der muslimer spiser festmad og får gaver. I min familie har vi ´langt ude´ en der blev muslim, så nu fejre de danske bedstemødre/oldemødre Eid.
Håber også dit nytår bliver godt, ja og hele næste år selvfølgelig.
Hilsen Hanne (Århus)
Åh, hvor er det dejligt :)
SvarSletGodt gået, Henriette!
SvarSletJeg vidste, at du kunne. Men glem nu ikke at huske :) på allede de gode nye minder, når det igen bliver hverdag.
Jeg har også anstrengt mig ud over det sædvanlige. Været fire dage i Jylland og fejret jul med min nærmeste familie inclusive 4 børnebørn. Lidt anstrengende, men dejligt, og det gik fint, fordi jeg overnattede på hotel, så jeg kunne sove lige så længe, som jeg havde brug for og møde udhvilet op den næste dag.
Nu sidder jeg så her, glad fordi jeg tog af sted og klar til foråret - surfer rundt på Nettet for at finde ud af, hvad jeg skal ha' af frø. Det er en skøn beskæftigelse, og imens vender lyset mere og mere tilbage for hver dag.
Til lykke med julesejren og
Godt Nyt År
Jytte
www.danishknitdesign.com