Gaver kan være mange forskellige ting

 

 

 

 

Jeg er blevet så forkælet og begavet den sidste tid, at jeg er ganske overvældet af de tanker der ligger bag, og ordene som er fulgt med. Rundt omkring i Danmark, og også i udlandet har jeg læsere, som har syntes at jeg har fortjent en hilsen i form af en pakke. Faktisk sidder jeg her, og har vanskeligt ved at formulere mig på en fornuftig måde, fordi jeg næsten ikke HAR ord for, hvad det betyder for mig. Een ting er selvfølgelig pakkernes indhold, men en anden og endnu mere betydningsfuld ting er TANKEN bag.

 

Tænk sig, at der rundt omkring sidder nogen, som jeg endda aldrig har mødt, og har mig i tankerne. På andre tidspunkter end når de lige sidder foran computeren, og er i færd med at læse endnu et pivskriv/ glad i skæg indlæg. Det rører mig i hjertet, især fordi ingen mere end jeg selv er bevidst om, hvor anstrengende jeg kan være at følge. Og forstå. Og holde af. Sådan er det jo også IRL.

 

Det er overhovedet ikke første gang, at jeg modtager noget fra verden omkring mig, men lige i dag synes jeg, at jeg vil nævne det fordi det er vigtigt at slå fast, at hver en mail, pakke og blomst, hvert et brev og hver en tanke, bliver lagt på min mentale hylde med gode erindringer. 

 

Gaver er jo mange ting, og jeg betragter helt bestemt også al den praktiske hjælp, jeg har modtaget i forbindelse med mine flytninger, som kæmpe gaver. Gaver er nemlig ikke kun noget man kan modtage i fysisk form, de kan også være mentale eller ja.. praktiske. Som feks når en veninde eller to, sørger for at sende mig godt afsted til verdens ende, ved at rengøre og aflevere et opsagt lejemål på mine vegne. KÆMPE gave. Det er når fremmede uden at blinke møder frem med tid til rådighed, og går i gang med skruer og maskiner. Det er også når jeg åbner for min mail, og der ligger skriv fra helt fremmede med hilsener bare fordi, og det er når jeg får besøg langvejs fra, og der bliver kokkereret til mig. Og når jeg får en nabo som er som Viola.

 

Gaver ER så også de traditionelle af slagsen. Nemlig dem som er i kasser eller papirindpakning, og som afleveres/ sendes som overraskelser og ja.. dem har jeg nu modtaget nogle af. Og jeg er totaaaalt vild af begejstring og helt stum af glæde over indholdet. Og lige pludselig gør det ikke så meget, at jeg juleaften ikke har noget under det imaginære juletræ hihi. Bare se her:

 

 

Jeg skal lige lege lidt mere med rækkefølgen af farverne, og jeg skal også finde et rigtigt godt sted til den. Lysboldekæden her, har vakt lykke i dukkehuset, især fordi jeg faktisk har ønsket mig sådan en i et par år efterhånden. Det vidste giver med garanti ikke, der er bare blevet ramt helt plet. Og jeg har faktisk ekstra farver, så jeg kan skifte efter humør og årstid, men det er en helt anden historie.

 

Og så er der jo det her billede fra i går. Her ligger garn og opskrift til et par skønne vanter i dejlige vinterfarver. Det er sendt helt fra Island. I en kasse som også indeholder hjemmelavet julepynt, godter og lækkerier. Og lys. Og servietter. Og masser af julevarme.

 

Har ikke lige fået skudt et billede af en anden gave, men fra jylland har jeg modtaget en flaske med blå væske i. Det er en særlig skyllemiddelting, som ganske effektivt fjerner dårlig lugt fra tekstiler, og ja.. den er afprøvet med succes, og jeg er rigtig glad for at en kvinde lige fik den tanke, at hun havde sådan noget på lager, efter at have læst min føljeton om skimmelsvampen.

Jeg har fået brev med blomsterløg i.

En fugl har pippet om noget på vej fra USA..

 

 

 

På en søndag som i dag,efter det dejligste besøg i går, med indlagt visit hos ynglingsnaboen og,  hvor jeg fortsat har hovedpine ( tror faktisk jeg har raget en virus til mig, det føles nemlig sådan ),  kan jeg sidde her i hjørnet og helt stille glæde mig over at jeg, selvom jeg hver evig eneste dag kæmper med følelsen af tung ensomhed og sårbarhed, nok er mere holdt af, end jeg tror. Og ve I hva… så tuder jeg sgu lidt. Gladtuder..

 

 

 

 

( og nej.. det skriver jeg måske ikke så meget med direkte ord om, eller også har nogen lugtet lunten.  Inde i mig selv. Midt i maven. Der føler jeg mig fuldstændigt og solformørkende alene. Jeg kan IKKE forklare rationelt, hvordan og hvorfor, og jeg bør jo ikke have det sådan, men sådan er det altså. Og det er særligt udtalt når det som nu er fælles og familietid. )