Meget tidlig sidste dag i 2013

 

 

 

 

Lille My mener tydeligvis, at halv seks er et helt i orden tidspunkt at stå op på her i huset..Efter en nat med en kat klistret helt op af mig er det sin sag, at være entusiastisk når samme kræ danser linedance på maven af mig klokken halv i kvalme. Ikke desto mindre opgav jeg at lade som om jeg sov, vaklede halvt bevidstløs frem af dynens varme og ud på trappeafsatsen. En overdrevet frisk killing stod utålmodigt og gloede efter mig.  “ kooom nu dit sløve menneske”.

 

Faktisk er hun vel nærmest målløs over, hvor langsomt jeg bevæger mig om morgenen..

 

Vel plantet med kaffe og knækbrød, har jeg så siddet i stolen og forsøgt at sætte mig ind i morgenværternes nytårshumør, med den lille gæst grumme veltilfreds og nu mæt, i skødet.

Det er jo bare herligt at hun så kan ligge her og slumre videre, imens jeg selv er hevist til at være varmepude, men hun får lov. Fordi gæsten altid skal ha det så godt som muligt. Dog rækker min gæstfrihed pludselig en lille smule kortere, da det her sker:

Lille kat vågner af sin dvale. Træt mor slumrer i stol. Lille kat snuser sig frem til en stump knækbrød på sidebord. Mor slumrer i stol. Lille kat tager et kvantespring.. Mor slumrer ikke længere i stol. Kaffen i koppen tager et dyk, og træt mor er på et sekund MEGET vågen..

 

Træt mor er derfor i gang med at redde stumperne, og overveje what to do next, allerede inden halv otte tirsdag morgen nytårsaftensdag.

 

 

Med denne lille morgenhilsen ønsker jeg jer alle et rigtigt godt nytår. Selv vil jeg bruge dagen på at tage den helt med ro, hvile godt og længe inden jeg i aften har overgivet mig og sagt ja til, at fejre nytår uden for min egen matrikel. Jeg ER ellers mest tilbøjelig til at forblive i nattøjet og gå tidligt i seng, fordi denne aften altid gør mig trist, men..  nu gør jeg altså alligevel det modsatte. Fordi jeg er blevet spurgt flere gange. Og fordi jeg er dødbange for fyrværkeri. Og bor lige midt i en gade, hvor der med garanti vil blive skudt livligt af. Endvidere er jeg nervøs for kittekatten, men det er en helt anden sag.

 

Indtil videre ligger hun og slænger sig her:

Det er sin sag at blogge med en kat, men.. det kan lade sig gøre når katten får lov at bestemme farten.

 

 

Måske jeg når et skriv mere i år, måske ikke..  det bestemmer Lille My. Så derfor igen:

RIGTIGT GODT NYTÅR ALLESAMMEN og på gensyn i 2014.