05 december 2013

Nyt strikkeevighedsprojekt er sat i gang

 

 

 

IMG_2323

 

Ja lige nu ser det jo ikke ud af noget som helst, og det ER da også bare en million masker rundt og rundt og rundt og rundt.

 

Mine hænder har det ikke godt nu. Flytningen har vækket smerter og summende fingre til live igen, men heldigvis i den forbindelse er der udsigt til forbedring. Jeg har en tid d. 12 dec på Nykøbing Hospital, og så er der snart en operationsdato klar til mig.

Nå, men af samme grund kan jeg ikke strikke vrang, og når jeg så bliver træt af rillestrik må alternative metoder i brug til glatstrik, derfor er mit nyeste projekt slået op på rundpind.

 

Projektet er denne her:

 

57b34a224b408c603e03665a0fc56a74( regner jo klart med at jeg få lange tynde stænger når jeg tager den på HAHA! )

 

Fra det øjeblik jeg så den, måtte jeg bare ha mig sådan en laber sag. Hvad gør en klog så..  Uden opskrift og med vrangproblemer..

 

Jo jeg strikker bare et laaaangt rør. Derefter bruger jeg hækleklippe tricket så det bliver til en kæmpe firkant. De kanter der bliver klippet op, vil jeg finde på et eller andet fikst med. Måske lagt op med en kontrastfarve eller noget. Hullet til hovedet bliver efter samme princip. Jeg håber på den måde at jeg kan få en model der er nogenlunde lig kjoleponchoen på billedet.

 

Garnet er fra Garnudsalg.dk

http://garnudsalg.dk/chunky-blackhill-hoejlandsuld-26/paereskal-chunky-blackhill-hoejlandsuld-p2787

 

.. strikket sammen med en tråd alpaca:

http://garnudsalg.dk/blackhill-superfine-alpaca-82/groen-j174-blackhill-super-fine-alpaca-400m-50g-p1898

 

Det er egentlig ikke fordi jeg synes jeg kan mærke at alpaca’en er med, men jeg håber alligevel at det færdige resultat bliver superblødt, og min erfaring med det skønne garn er jo, at det GØR det hihi. 

 

Jeg strikker med en tyk pind, nr 5.5 og kunne sagtens have valgt en endnu større, men det kan fingrene heller ikke klare, så nu bliver det sådan. Jo større pinde, jo mere let og blødt bliver resultatet. Der er slået ligeså mange masker op, som ku presses på rundepinden, da jeg jo gerne vil have at den bliver så lang som muligt, så ja.. jeg aner ikke hvor mange masker der er, gad ikke tælle, men der er mange. Rigtig mange.

 

Det kommer til at tage tid det her. Både fordi jeg har ondt, men også fordi jeg inden længe er opereret og slet ikke kan strikke. Derefter håber jeg at ku sætte turbo på, så den om ikke andet er klar til foråret, hvilket ogsa har været grunden til valg af farven. Sprød og frisk og lysgrøn.

 

Eneste problem jeg kan se i fremtiden med det her er, at jeg ikke ved om jeg har garn nok.. Bum bum … 

6 kommentarer:

  1. Wow..lækker model..jeg elsker ponchoer ..:-)
    Men har ikke strikket siden børnene var små og da havde jeg ikke meget tålmodighed til at sidde stille.
    Men symaskinen den elsket jeg...hold op hvor har jeg syet meget både til mig selv og børnene.
    Dejligt for dig at du har denne hobby som tydelig får dig til at slappe af og hygge dig.
    Og med lidt brænde i ovnen og blæsevejr udenfor , godt tv, kan det jo ikke blive meget bedre lige nu...:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Der skal godt nok meget garn til, Henriette! Men har du set på Kenneths hjemmeside, at Liselotte for nylig har lavet en vejledende guide over garnforbrug?
    Jeg optræder også i pyjamas i dag. Min datter har sendt sin kuldskære mor en dejlig tyk og blød pyjamas af bambusfibre; men den er sør'me for varm i sengen, så nu bruger jeg den som lounge wear.
    Happy Knitting
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  3. Sikke et spændende og flot projekt. Hvis du ikke lige har garn nok, er der vel rås for det? Læste engang et eller andet sted, at hvis man skulle fortsætte med garn i samme farve, men måske ikke lige i samme fabrikationsnummer, så handlede det om at starte et stykke inden det ene garn slap op. Strikke en omgang med skiftevis den ene og den anden "farve" for så til sidst at strikke videre med kun den nye farve. Altså når den gamle farve var brugt op. Det lød smart, og skulle gøre at man ikke lige så, hvis farverne ikke var helt ens. Har aldrig prøvet det selv, men måske du Henriette eller en anden, der læser med her, forsøger og fortæller om resultatet.
    Kramz til alle her i stormen

    SvarSlet
  4. Det var dog en flot model. Haha, hvis skankerne foelger med hihi saa skal jeg ogsaa strikke saadan een.
    Nykoebing hospital. Der er de bare saa dygtige og supersoede.

    SvarSlet
  5. Hold da op, sikke et stort arbejde. Men den skal nok blive flot :-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  6. DiSignKeramik har sendt denne kommentar, men jeg har gjort det igen.. trykket på den forkerte knap, så nu kan jeg ikke publicere den, MEN jeg kan kopiere teksten ind, så det gør jeg :

    Kan fortælle ang. svamp/skimmelsvamp, som min ældste datter er allergisk overfor.
    I det hus vi boede i for 4 år siden, var der rigtig meget skimmelsvamp i den ende af huset hvor hun havde værelse. Det fandt vi så først ud af lige inden vi flyttede derfra.
    Vi kunne ikke forstå hun altid blev syg når hun kom hjem på weekend, tænkte at det var når hun kom hjem for at slappe af, at så kroppen sagde fra. Men nej, det var så svampen.
    I det nye "gamle" hus vi så er flyttet i, er der ikke antydning af svamp.
    Men når ældste kom hjem til overnatning, fik hun vejrtrækningsproblemer, hoste og snot i næsen..der var ikke noget når hun kun lige var her et par timer.....
    Vi kunne bare ikke forstå det, lige indtil en dag det slog mig, at den seng hun sov i når hun var herhjemme, jo var den som havde stået på hendes værelse det forrige sted.
    Og den var åbenbart så smækfyldt med skimmelsvampesporer, at hun kun skulle ligge i den i en halv time, før den var helt galt.

    Vi har en nat måtte akut til sygehuset fordi hun var så skidt og slet ikke kunne trække vejret, og hun fik så 2 sprøjter og så fik hun det bedre, heldigvis.

    Så skiftede vi sengen ud, og der har ikke været problemer siden.

    Så de skimmelsvampesporer er ikke sådan for sjov.

    SvarSlet