Haven og jord i hovedet..

 

 

 

 

 

Søndag var vejret jo mildt, solrigt og bare fantastisk. Over middag krøb jeg i tøj og støvler, og gik i haven. Kun voldsom regn og vild blæst kan generelt holde mig indendøre nu om dage, og det var ren manna for sjælen at rode i blade og lede efter liv.

 

Nede i baghaven står en kæmpe kastanje. Ikke ( selvfølgelig, da INTET kan slå Alsøvej i mit hjerte..) så smuk og velformet, som den jeg har sagt farvel til, men dog alligevel imponerende og statelig. Under den ligger et tykt lag af blade. Umiddelbart ser det ud til, at laget er flere sæsoner gammelt, hvilket betyder næringsrig kompost til mig i fremtiden. At haven ikke har været brugt eller holdt, betyder så også, at lige netop dernede i bunden af matriklen og under kastanjen, ja der er det nærmest en lille skovbund jeg har. Ikke helt dårligt når haven er så stor som den er, for jeg vil nu planlægge at beholde de kvm, som et område med vild vækst. Har planer om noget med at strø en frodig blandning af sommerblomster og græsser ud over jorden, og se om det ku ende med at se lidt ud som den grøftekant jeg så sidste år. Husker I den:

Jeg HAR frø i rå mængder i år, og mangler bare lidt forskellige smukke græsser, men det ordner sig nok. Under alle omstændigheder skal baghaven altså se sådan ud. Så kan jeg gå derned hver dag og bare plukke buketter, samtidig med at jeg ikke skal bruge så meget energi på at passe det område. Hvis alt ellers går som jeg vil..

 

 

For nu og indtil videre, er der meget at gøre inden jeg når dertil. Jeg har taget fat på at, rive og samle og fjerne laget af blade. Det bliver gemt i en bunke, der hvor ingen alligevel kommer, nemlig ved siden af min matrikel, og bagved naboens have, som aldrig bliver benyttet. Ved siden af har jeg den kæmpe bunke af træflis, jeg fik ud af at fælde de tre-fire meter høje buske i december.

Jeg ved ikke helt endnu, hvordan jeg bedst kan bruge flisen, men jeg vil ihvertfald ikke af med det. Det MÅ kunne bruges til noget fornuftigt i den mildest talt halvdøde havejord/have jeg har fået fingrene i.

 

Under bladene er den smukkeste jord med en million små blomsterskud på vej. Om ikke andet har laget forhindret ukrudt i at brede sig, men også græs har jo ikke kunnet overleve, så det er nærmest et helt nyt spot jeg kan tage fat på. Jeg tænker og lægger planer gør jeg.

I det hele taget er tiden brugt i haven uanset vejr og vind, den bedste på døgnet. Der er IKKE plads til andet i hovedet end rive og trillebør med indhold, så I kan faktisk med rette sige, at jeg ikke har andet end jord i hovedet, når jeg går udenfor HA! 

 

Jeg elsker det. Tager hver lysstribe ind. Hiver i solens stråler og indånder den kølige luft med begær. Derude ER jeg bare. Ganske enkelt.  Og nu trækker jeg i klunset og går derud igen. Solen skinner nemlig. Det skal benyttes..