Aldrig har vildkattennumedtendenseriretningafcomfycat sovet bedre, end i min lænestol med det spritnyvaskede hvide betræk..
Jeg forstår ham nu godt, og når jeg lige får banket al jord og skidt af puden igen!! , så vil der da fremover bare ligge et ganske særligt tæppe/håndklæde, til brug for hans kongelige højhed. Jeg mener.. det er jo ikke HVER dag man sådan bliver beæret med et besøg vel. De fleste dage får jeg bare et opgivende blik af kræet, når jeg på mange kreative måder forsøger, at indbyde til en lille lur i mine ydmyge stuer. Fredag blev en dag hvor regnen var temmeligt konstant, så jeg benyttede det våde vejr til at gå i skuret for at prikle stiklinger, hvorimod Holger opdagede, at der ER fordele ved at være gode venner med en flink dame, så der lå han og snuede højlydt i fem timer, inde i stuen. Med våd pels altså. Og snavsede poter. Og med plettet stol til følge.
Nå, men den slags orker jeg ikke hidse mig op over, så jeg har nu indført ekstra kattelag i møblerne. Problem solved. Troede jeg. For lige nu, hvor møblerne er redt op til ham, har han selvfølgelig smidt sig her:
Ja ja da.
****
Selv har jeg i denne weekend bare været helt off. Synes alt er noget lort. Er træt, uoplagt, ked, oppustet, sulten, småutidig og alt, hvad der ellers er at finde på klageskalaen. Kort sagt, weekenden har indtil nu været uden plads til begejstring. Over noget. Det er vel i og for sig også ok. Jeg har haft det så meget bedre i feb/marts end jeg ellers plejer, men tanken strejfer mig da, at det muligvis kan hænge sammen med den undervisning jeg nu er igang med. Om jeg vil eller ej, bliver der hver onsdag liiige pirket til nogle ting, selvom jeg stadig stritter imod af al kraft. Og den pirken vil givet gøre mine dage mere blandede frem til efterået. Fortrængning har altid været nemmere end indsigt. Indtil man bliver bagklog.
PS: fik lige den tanke, at mit triste humør muligvis kan skyldes, at jeg ikke har strikket eller hæklet i mere end en måned nu. Det gerning er med til at holde hjernen i skak, men nu får alt bare frit løb ud over stepperne. Enten er det godt eller skidt, at kontrollere sig selv ved håndarbejde… det må jeg vist lige overveje lidt. Hmm..
Holger er, som de fleste katte med mulighed - livsnyder, det er det, du skal lære af ham. Mette.
SvarSletKære Henriette
SvarSletNår du nu ikke kan tåle at strikke for tiden, kunne du måske sy eller rettere sagt brodere lidt. Jeg har somme tider så ondt i skulderen af alt det strikkeri, jeg praktiserer; men jeg KAN altså ikke undvære håndarbejde, og så broderer jeg lidt i stedet. Ikke stramaj, som faktisk kræver kræfter i fingrene, men sammentrækssyning med hvid hørtråd på hvidt hørlærred. Således har jeg lavet en del mellemlægsservietter, som skåner min datters fine Kongelige porcelæn, hun har arvet i stabler efter sin farmor. Hun er glad for dem og synes slet ikke, at de er mormoragtige. Jeg er sikker på, at du med din kreative sans sagtens selv kunne finde ud af at omsætte den gammel(dags?) teknik til et moderne udtryk. Det er bare et forslag. Der er jo mange former for broderi (eller patchwork for den sags skyld). Hvorom alting er, du har ret i, at håndarbejde er til stor hjælp for sindet, når mismodige tanker fylder for meget.
kh Jytte
www.danishknitdesign.com
Et hjem uden en kat er blot en bolig.
SvarSletHolger har helt øjensynlig sat sig for at vise dig at din bolig er det absolut skønneste sted på jorden.
Katte er kloge!
Man siger at en kat er "sku sin egen"..og de gør kun det de selv vil..;-)
SvarSletDet passer meget godt.
Ham Holger er da så vidunderlig dejlig..så lidt skidt her og der er da ligegyldig så fremt det kan vaskes.
Her har jeg tæpper over alt, vasker konstant synes jeg og støvsuger hundehår og kattehår.
Nogen gange må jeg indrømme at hvide sofaer ikke passer sammen med dyr. Godt med Ikea og alle de betræk man kan få til sofaerne..:-)
Tænk hvis man kunne slappe af som en kat..:-)
Det er højst sandsynlig at kurset ripper op i noget. Ved ikke om du kender daghospitalet Stolpegård i Gentofte..der gik jeg i 3 mnd. til behandling og skal love for at de fik en helt ned at kravle inden det gik op ad igen.
Hvornår skal du opereres ?
Det giver vel også en uro i kroppen at gå og vente på det. Nu må du huske at pakke armene ind så der ikke er nogen rifter eller sår denne gang.
Det skal jo bare overståes...ikke..;-)
Knus fra Lisbeth