02 april 2014

Det er altså for fjollet, men jeg er rystende nervøs

 

 

 

Jeg bliver hentet om en time. Af flextrafik. Sidst var jeg jo afklaret, afslappet og topklar, hvilket jeg sådan set også er nu, bortset fra denne ukontrollérbare nervøsitet. Hænder ryster. Hjertet banker derudaf. Åndedrættet er i udu og hjernen på højtryk, men uden at jeg kan tænke klart.

 

Blev ringet op fra Hospitalet for ti min siden. Om jeg ku møde med det samme, eller bare før tid? JA for pokker det ville jeg jo rigtig gerne, men så kom alle forhindringerne, og jeg måtte afslå tilbuddet og fortsat bare vente på afhentning.

 

Kører jeg nu, skal jeg forholde mig til, at min bil skal sættes et sted, hvor jeg ikke får bøder og, hvor gør man det? Jeg skal også finde nogen som kan hente bilen, og hvem skulle det så lige være??

 

Nej, den slags hurtige beslutninger kan jeg bare ikke tage rationelt, og jeg tror hun kunne høre på mig, at jeg panikkede. Så jeg venter lige en time mere her.

 

Og er nervøs.

 

For at komme hjem igen og være helt alene. For hvis der opstår et eller andet problem, hvad gør jeg så. Det er kugleskørt, men i dag kan jeg sgu ikke holde til det, og jeg er helt ude af flippen, MEN JEG TAGER AFSTED..  Det lover jeg.

 

IMG_8287

Ingen kommentarer:

Send en kommentar