01 april 2014

Jeg har de vildeste abstinenser efterhånden..

 

 

 

Det begynder at ligne en sundhedsfarlig tilstand det her. Af mangel på beskæftigelse om aftenen, når jeg sætter mig og holder pause, er der ingen grænser for, hvad jeg kan nå at spise mig igennem. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det ikke kun er mit sind, men også min krop som lider under strikke/hæklepausen.

 

Den har efterhånden varet i godt to mdr..

 

Åh, hvor jeg dog trænger. Har af gode grunde ikke besøgt Ravely særligt meget, men i dag kiggede jeg lige ind. Bum bum. Som at stå og kigge på en dejligt duftende gryderet, med munden syet sammen. IKKE morsomt.

 

Der er dog lys forude, og jeg glæder mig vildt til at tage fat, hvor jeg slap nål og pind. Især måske nål. For i går var der en pakke med posten til mig. Fra Pernille. I vinter da hun besøgte mig, blev hun sendt hjem med div nøgler strømpegarn, og siden har hun konverteret dem til de lækreste sokker. Syv par for at være helt nøjagtig. Syv par varme, fede, og med smukke mønstre, strikkede sokker, der nu skal varme mine fusser. Nok mest når vi får efterår og vinter igen, men jeg har dog allerede afprøvet et par.

IMG_4324

Udover sokkerne, lå der også katteservietter (hihi), et flot havemagasin OG..en spritny hæklenål.

 

Netop nålen glæder jeg mig selvfølgelig vildt til afprøve, men jeg har en kraftig fornemmelse af, at Pernille den skønne gavmilde hundjævel, har forsynet mig med et nyt og ekstra punkt på den i forvejen kilometer lange ønskeliste med garn, strikkebøger, kulfiberpinde og andet spændende grej.

 

Sagt på en anden måde:

 

Jeg har gallopperende abstinenser. Både efter at strikke. Snolde garn. Og surfe nye effekter til samlingen. Jeg får nervøse tics ved tanken om alt det nye og lækre uld. som jeg bare VED vil være så meget smukkere på mine hylder, end hos garnshoppen. Jaja. Jeg ved at de fleste strikkere ved, hvad jeg taler om og for nu, vil jeg da begynde med at glæde mig vildt til i morgen.

 

THE BIG OPERATION is up.

 

I samme moment savner jeg også Nørkleriet. Rigtig meget.

3 kommentarer:

  1. Jeg var forøvrigt ovre hos Sisse og købe hæklenålen. Hun mente også den ville være lige noget for dig :)

    SvarSlet
  2. Mantra: Imorgen...imorgen....imorgen :0)

    SvarSlet
  3. Den butik er saa hyggelig.
    Krydser for i morgen. eh i dag.

    SvarSlet