04 april 2014

Det ser faktisk rigtigt pænt ud

 

 

Min kontaktperson var forbi i dag. Jeg fik ondt i løbet af i går, og da panodilerne ikke hjalp tyede jeg til de lidt voldsommere, som jeg fik med hjem fra hospitalet. Alt er ok, og går så meget lettere end jeg kunne forestille mig, men helt som alle I der har prøvet det selv, har forsikret mig om. Nå, men hun kom altså og besøgte mig som aftalt, og tænk sig..  Hun havde blomster med til mig!  Det kom lidt bag på mig, men uhh jeg blev glad for det er nemlig tulipaner i en rigtig smuk farve.

IMG_4395

IMG_4392

Inden hun smuttede hjem på weekend, fik hun hjulpet mig af med bandagen. Jeg kunne egentlig sagtens selv have ordnet det, men jeg var altså lidt usikker på, hvordan det ville være at se såret sådan helt tæt på, så for en sikkerheds skyld..

 

Jeg kan heldigvis sige, at det ser ualmindeligt pænt ud. Helt tørt, lidt langt og med en del sting, ret hævet ved tommelen, og selvfølgelig også totaaaaalt gult.

IMG_4390

Nu står den på plaster de næste par uger indtil stingene skal ud. Det er mere overskueligt end jeg har gruet for som sagt og, som det mest mærkelige efter de mange måneder med smerter osv, ja så er AL pine borte. Kun tommelen gir ømhed nu, og det er helt klart bedøvelsen som er skyld i det.

 

Jeg siger jer. Det er den vildeste oplevelse, at det ene øjeblik sover hånden, og det næste er den vågnet til live igen. Forresten sagde lægen, da han åbnede for herlighederne, at han godt ku forstå at jeg havde haft ondt, for det var godt nok slemt. Jeg har ingen forestilling om, hvordan det så ud indeni, men jeg er da glad for at det ikke bare er mig der har været dramaqueen. Trods alt.

 

IMG_4393

16 kommentarer:

  1. Dejligt for dig, at det går godt
    Hvad så med den anden hånd? Skal den også opereres?
    Knus fra Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne, det skal den faktisk, MEN... det må lige vente lidt med det. Den er ikke så slem, og jeg orker ikke mere af den slags lige nu. :-))

      Slet
  2. Det lyder godt!! Til lykke med at du fik det klaret :-) - Og sød kontaktperson!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana. Ja hun er en knag altså :)

      Slet
  3. Det ser jo fint ud allerede..:-)
    Pas nu på så Holger ikke får fat i stingene...så plaster på..:-)
    Da jeg blev opereret i skulderen fik jeg 21 metalklemmer i..og der gik lidt betændelse i...men i dag kan man næsten ikke se arret her 1½ år senere.
    At armen ikke fungerer lige godt som før må jeg nok leve med.

    Dejligt at din kontaktperson er så sød..<3

    God weekend fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg passer på. Bliver helt svimmel ved tanken om, at noget skulle hive i stingene lige nu. Ufff da :-)

      Slet
  4. Sprit fjerner jod, hvis du vil ha' den gule farve til at forsvinde lidt hurtigere end ved alm. slid.... Fortsat god bedring :-)
    mvh
    Else

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Else. Tak for tippet. Jeg har nu fået nogle spritservietter, som har taget det værste.

      Kh :-))

      Slet
  5. Hvor er det bare godt du fik det gjort :)

    SvarSlet
    Svar
    1. En kæmpe lettelse Miri :-) Det er helt sikkert

      Slet
  6. Tillykke med det gode resultat, men også med kirurgens ord. Det er altid rart med sådan en bemærkning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det synes jeg faktisk også Fru Krage :-)))

      Slet
  7. Super det er gået godt - synes bare godt de kunne have syet en række pæne korssting :) pas godt på dig selv. Og dejligt at du har fået sådan en fantastisk kontaktperson.
    KH Pi@

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig nu du siger det Pia. Ku have været ret fedt med strikkesting eller korssting, når nu jeg alligevel skal have ar på hånden hihi :-))) Jeg passer godt på. det lover jeg

      Slet
  8. Dejligt at det gik så godt, men lad nu være at slide for meget på den gule farve. Den skulle jo gerne holde, så du er pyntet til påske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Høhø.. :-))) Vi er nok nogle som er morsomme hva :-))) Men det var måske en god ide, så er der da noget som er pyntet op HA!

      Slet