11 april 2014

Fredag i haven

Op og ned går det. Med humøret. Er ret uforberedt på at, det skulle ske netop nu, hvor det så længe ventede forår er i fuld sving. Lidt en streg i regningen, for hvem kan forklare mine omgivelser, at jeg nu IGEN har det skidt?                                   Ikke jeg ihvertifald                                     Haven har dog trukket lidt, men det er som om at glæden er halveret, så i stedet for at frydes over fremskridt, fortvivles jeg over hvad der er uoverkommeligt.               Jeg skal have mig en alvorlig snak med min primærbehandler, for hvis det ef udsigten de næste syv mdr, så er jeg ikke  interesseret. Tror også den samlede lægestand vil stejle, over det forbrug af smertestillende det her er skyld i..             
Fredag er derfor endt med tårer igen. Satans osse.                                               Over at skulle være alene hele påsken. Over at jeg savner mine unger.                 Over at jeg pludselig igen har ondt i tandkødet!                                               Og over at jeg sgu da er en værre grædekone. Hvad fanden sker der lige for det?                                                       
Det må simpelthen ha en ende det her.  Men først i morgen. I aften er det fint nok at ligge i den mørke stue med en lydbog i ørene.                                                         Her ville et fuldtidskæledyr have været dejligt at have, men hr.Holger er i aften mest optaget af at vogte på ham her:                                             
En mørkere rival der har lagt sig i indkørslen. De to har ligget sådan i en hel time! Og bare stirret. Hihi  

13 kommentarer:



  1. Mon dit humør svinger, fordi DAT hiver problemer op til overfladen, så du kan forholde dig til dem, og derved få det bedre når DAT-arbejdet er gjort..?
    Ja jeg gætter bare. Men der er blevet moderne at gøre noget ved det grundlæggende problem, frem for udsigtsløst at behandle symptomer.
    Hvis det er sådan det hænger sammen, er det i grunden godt, men stadig mindre rart, at humøret svinger nu...
    - Der gemmer sig tit noget godt i det der er skidt.

    Når du savner dine børn, er det fordi du elsker dem, og det de betyder for dig. Selv om de ikke er nær, kan du stadig elske dem. Send du bare, i tankerne, al din gode stærke kærlighed afsted til dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo Tante, er selv sikker på det er derfor. Ved bare ikke om jeg alligevel er parat til det, og jeg ved godt de fleste vil synes jeg er dum at bakke ud,men det er jo mig der skal igennem det, og det kræver altså at man er klar og stærk :-) De ved heldigvis at jeg elsker dem. Det hører de ofte nemlig hihi

      Slet
  2. Det ville da være dumt at give op allerede Henriette og det ved du sikkert godt. Smerter, migræne og frustrationer kender du godt fra tidligere, så hvorfor sige nej til tilbuddet om udvikling og erkendelse?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville helt sikker være dumt Helle, men det ER jo mig som skal arbejde med mig, og jeg ved ikke om tidspunktet er rigtigt. Jeg har brug for ro og fred efter nogle hårde år, og det her er måske for meget lige nu.

      Slet
  3. Åh bare Holger ikke får knubs, ka du ikke jage rivalen væk, og invitere Holger ind på fredelig hygge. Hvor ser det bord bare super ud, det du har lavet på de oversavede grene. Hvor ser din have stor ud, når man kigger ned på dit pallehegn. Da du kiggede på huset, synes jeg at kunne huske, det var et problem, haven var så lille. Gad vide hvor du har fået alle de sten fra, jeg mangler altid sten i min have, sten er en rigsom at have. Måske du har kørt dem hjem i bilen, det gør jeg også. Du knokler godt nok og bakser med tunge ting, sten, sofa, etc. Måske har du det som jeg, det er ikke kræfter men stædighed Det er utroligt, hvad man kan flytte Fortsæt endelig på det kursus, det lyder til at være godt. Kærlig hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haven ER stor. Og endnu større nu, fordi naboen til den anden side, har overgivet det halve af sin til mig. Han gider ikke haver, og synes det er bedre at jeg passer arealet.. Stenene har jeg i sved og stædighed gravet op på arealerne, slæbt ud af den anden nabos forladte have, hentet i grøftekanter og ja.. jeg er næsten i mål, men mangler stadig nogle endnu. Det ER nemlig ikke kræfter, men stædighed der driver mig. Kan ikke acceptere at jeg skal begrænses fordi jeg er alene, når der er noget jeg skal / ønsker at få gjort. Kurset skal lige genovervejes.. se ovenstående to svar :-))

      Slet
    2. Henriette jeg ved godt, hvordan du har bøjet tænderne på greben. Igen er det stædighed og ikke styrke. Jeg bøjer nemlig selv tænder på grebe. De skal være af en virkelig god kvalitet, for at de kan holde til kvinder som os. og sådan en ordentlig god kvalitetgreb er meget dyr. De almindelige i udsalg er noget juks, som ikke dur til virkelig gravere. Det er fordi vi bruger hele kroppens vægt til at tippe greben, nærmest står oven på den, når den skal tippes, det kan det skidt ikke holde til. Mette.

      Slet
  4. Kære Henriette
    Smertestillende medicin i store mængder gennem længere tid giver ofte bagslag, dvs at efterhånden som tiden går, skal der mere og mere til for at opnå den samme virkning, og til sidst virker medicinen ikke mere. Dette er slemt nok, men hvis man trapper for hurtigt ud - måske ligefrem 'tager en kold tyrker' - kan man oven i få abstinensymptomer af forskellige slags herunder humørsvingninger eller måske ligefrem depression. Er der mon nogen, som har gjort dig opmærksom på, at du kunne være i farezonen? Og ved den/de behandler(e), som ordinerer dig psykofarmaka, at du ved siden af indtager megen smertestillendemedicin?
    Med kærlig hilsen
    Jytte


    SvarSlet
    Svar
    1. De smertestillende er jo netop en konsekvens af de psykiske problemer, som bla med dette kursus accelererer helt åndssvagt. Min behandler kender situationen Jytte og jeg er nu ved at overveje what to do next.
      God søndag :-)

      Slet
  5. Hej Henriette. Godt, at foråret er over os og sommerener lige om hjørnet, det tror jeg vil give dig ny energi. Må også sige at der godt nok har været mange omvæltninger, 2gange flytning på kort tid, operation og DAT. Der er en efterreaktion og du klarer den! Måske du kan holde en lille pause i forhold til DAT, så du lige kan trække vejret igen. Jeg får besøg skærtorsdag og er ellers alene, men har bestemt mig for at det går som det gør og allervigtigste giver mig selv lov til at være ked af det, vred og sikkert bliver der så ågså plads til Glæden igen. Din have ligner en eventyrlig have med udvikling og overraskelser:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig det jeg også selv tænker.. at det er for meget lige nu. Jeg trænger mere til ro og fred, end mere turbulens. Mange tak for dine søde ord om haven, det bliver jeg tilgængæld rigtig glad for at du siger :.-) Knus

      Slet
  6. Følger din blog, og ville lige sige.. hvor er din have begyndt at se spændende ud, hvor er du nået langt..
    Håber du giver dig lov til at være ked af det over alene i påsken.. og ham Holger er bare heldig at have dig som sit menneske.
    Ja vores børn elsker og savner vi..
    Håber snart du må få der bedre... du lyder rigtig sej, 2 flytninger inden for så kort tid, jeg ville bestemt også være sårbar hvis det var mig..
    rigtig god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sanne, også for at du har lyst til at følge med. Jeg skriver trods alt ikke om det lyserøde liv, og det glæder mig at du orker at høre mig hyle engang imellem :)

      God søndag
      Henriette :)

      Slet