Gaven til haven, og så kom der system i reolerne igen

 

 

 

Mandag var jo en ulden indedag, og endeligt har jeg fået styr på garn og reoler igen. Siden jeg flyttede ind, har det været så som så med lyst og inspiration til den opgave, men nu hvor jeg inden længe igen kan strikke, synes jeg det var på tide at få overblik. Jeg har forsøgt mig med flere systemer de sidste par år. Farveorden. Kvalitetsorden. Kasseorden. Har endda også forsøgt at gøre som Karina, men uden held. Hun fortalte engang om, hvordan hun sorterer sit garn i projekter, og gemmer det i hver sin fine kasse, men lige det indlæg ku jeg ikke finde, så jeg har linket til et andet, hvor man kan se et sted som er TOP velorganiseret, hvilket jeg virkelig godt gad være.

 

I sidste ende er jeg nu gået tilbage til den med farverne. Både fordi jeg bedst kan finde inspiration til et kommende projekt, når jeg kan se hvad jeg reelt har liggende, men også fordi de mange kasser jeg købte i Ikea til opbevaring, dengang jeg fandt møl ( GYS ), er endt alle mulige andre steder efter de to flytninger. De er bare så super anvendelige, og mange bruger jeg nu i haveskuret, hvor de er fyldt med potter til stiklinger, som dermed er nemme at flytte rundt på.

 

Jeg advarer her om, at det SER anderledes ud på billeder end i virkeligheden..  Jeg har masser af garn jo, men fordi stuen er så lille virker det som om, jeg har garn fra gulv til loft, men man skal bare huske på at … bla bla bla…  bum bum … undskyldningerne flyder i en lind strøm her, i forsøget på at retfærdigøre min længsel efter mere uld, og efter at afprøve ny kvaliteter og farver, jeg ved det godt. Sådan er det bare når man er garnfreak og hooked på farver og nørkleri, og i virkeligheden er det jo med til at isolere så jeg sparer på varmeregningen. Ik.. ????

Faktisk hørte jeg i går, at det ser meget anderledes ud her i virkeligheden, end det indtryk man har fra mine billeder, og det er sikkert rigtigt nok. Det ER svært helt at gengive, hvordan virkeligheden tér sig. Bemærkningen faldt da jeg for en stund fik besøg fra Sjælland.

 

Nærmere beteget Fakse.

 

En utroligt gavmild læser herfra, havde inden påske tilbudt at dele lidt af sin have med mig, da hun skulle over Rødby på ferie, men det viste sig at hun huskede forkert, og at ferien gik fra Gedser på Falster, og da jeg ikke ku køre bilen dertil pga hånden, blev vi enige om at finde en anden løsning efter påske. Jeg var forberedt på, at det nok ikke alligevel ville blive til mere, men gu ikke om hun ringede i går, og tilbød at komme herned for at aflevere og hilse på.  Jeg er stadig ikke helt kommet mig over besøget..

 

Tænk sig, en hidtil ukendt læser kører de mange km for at forære mig planter! Og tænkt sig, at hun ankom med sin søde datter og et helt vognlæs!!  Jeg mener, vi er ude i noget med en kvart planteskole altså.

Er det ikke vildt?

 

Jeg har endnu ikke fået kigget nærmere på guldet, for jeg var selvfølgelig lettere rundtosset bagefter, og lige nu tisser det ned ( hvilket jeg er glad over, for min regnvandsopsparing er helt i bund), men jeg lover, at jeg nok skal få taget nogle flere billeder når jeg igen er i haven. Arret glæder sig nok også lidt over, at jeg sparer på krudtet udenfor, for det værker sgu i det. Jeg smører med fede og helende cremer dagen lang, og jeg masserer også forsigtigt på det, men jeg er nu i en fase, hvor det svider i huden og stikker under håndfladen, og i det hele taget er møgubehageligt at bruge håndleddet. PIV!

 

Og på den facon fik jeg både rundet garn, have og ar i eet og samme skriv. Effektivt og praktisk. Skål i kaffe, og må onsdag blive en god dag for os alle.