26 april 2014

Sikken en skøn forårslørdag vi har haft

 

 

 

IMG_8558

 

Høj sol, klar blå himmel, lysende gerbera i min have, og masser af timer med kaffe, jord, planter, lidt strikkeøvelse og synlige resultater, som jeg er mega stolt af. Faktisk er gård og have nu som jeg har tænkt mig, og resten af sæsonen, kan jeg derfor bruge tiden på det mere kreative haveliv. Detaljer som skal gøre det til MIN have. En HenrietteHave. Leg med sten og naturens matrialer feks.. Etablering af bålplads og et lille vandhul til åkander står højt på to do listen.

 

Jeg stod tidligt op og var ude allerede ved ottetiden, og da jeg gik ind var klokken kvart i syv. Timerne aner jeg ikke hvor blev af, men træt var jeg, for jeg var nær ved at sætte hele dukkehuset i brand, med en glemt gryde og en spontan ide, som jeg gik igang med udenfor. Når jeg endelig tager mig sammen og koger mad, ja så ender det sådan her:

IMG_4771

Mest komisk var Holger. Han har snuet hele eftermiddagen i min ene stol, og da jeg gik hen mod køkkendøren, var han lige i hælende på mig. Ind til madskålen strøg han, og inden jeg overhovedet nåede at opfatte at huset var fyldt med røg, var han ude igen.

 

Meget har jeg lavet, blandt andet slået græs. Det er altid med store kvaler jeg gør det, for jeg elsker faktisk plænen lige nu. Smuk som den er. Saftig grøn og fyldt med mælkebøtter og små bitte blå blomster. Omvendt ser det også vildt godt ud, når den er slået og kanterne er klippet. Haven ligner lissom en rigtig have efter sådan en tur med maskinen. Jeg elsker mælkebøtter, så jeg lader de stå, der ikke lige er i vejen, og ligeså nægter jeg at fjerne alle de små gule sole i gårdhaven under bordet, og i indkørslen. Det passer rigtig godt til min ide med mit udendørsmiljø, hvis man nu kan sige det sådan. Der må gerne være lidt rustikt, og selvom jeg elsker smukke bede, vil jeg også have at her ser rart ud. Hyggeligt simpelthen.

IMG_4768IMG_4778

 

 

Huset til trods.. så elsker jeg min have og dermed adressen her. Faktisk har jeg på tre måneder nået så meget, lagt så mange svedige timer i jorden her, at skulle jeg mod forventning en dag møde en ny kærlighed, ja så er betingelsen at jeg ikke rører mig en meter herfra. Faneme om jeg gider begynde forfra endnu engang. Det er at foregribe livet, men jeg tænker da over tingene, som jeg går der og roder med dette og hint. Savner en at dele tingene med, en at nyde det med. Omvendt har jeg flere gange måttet begynde om igen, og målet når man har have ( eller en grøn altan ) er navnlig at se, hvordan den ser ud det andet år og fremover, man har den. Det kan man ikke, hvis man hele tiden flytter. Nuvel.. Det er bare tanker.

IMG_8553

 

Nu er jeg vel anbragt i sofaen og det er ryg og hoved glad for. Det er tvtid. LæseomhavepåPinteresttid. Genoptrænhåndmedstriktid. Og inden jeg ser mig om, også sovetid. Heldigvis. For jeg kan ikke vente med at skulle ud igen. Hi hi 

IMG_4767

2 kommentarer:

  1. Hurrah, du har forelsket dig i din have. Du glæder dig til det bliver lyst, så du kan komme ud og fortsætte. Det andet sted du boede, var du allerede flytteklar, da vi var nået de 5 måneder, du snart har boet i dukkehuset. Jeg læste engang et ordsprog, som jeg ikke kan huske hvordan lyder men meningen var, at den mand, der ikke kan tage øjnene fra sin blomstrende magnolie, kan ingen kvinde forføre. Mette.

    SvarSlet
  2. Du har ret Mette. TÆNK at jeg allerede har boet (næsten) ligeså længe her som på Alsøvej!! Hvor pokker blev tiden af, og hvordan gik det lige til? De sidste tre måneder har været så intense her, at jeg slet ikke har lagt mærke til tiden. Hvor er det underligt.. Nå, men ja.. jeg er allerede mega knyttet til haven, og det gør at jeg bare må affinde mig med dukkehuset :-) Knus

    SvarSlet