Tidlig lørdag morgen

 

 

 

 

Jeg har sat mig udenfor for at starte dagen med fuglepip. Solen er godt nok ikke nået frem til  min plads her i gården, men jeg har masser af tæpper og sjaler, at varme mig med, så det går nok. Har været ude en times tid, og jeg er spændt på hvordan vejret arter sig i timerne som kommer, for der er en let vind, som er dukket op siden jeg satte mig. Heldigvis har jeg flere pladser at vælge imellem..

 

De tulipaner jeg købte ved nytårstid er så småt ved at vågne, og jeg er nærmest euforisk over det, for det er allerførste gang i mit liv, at jeg oplever at se mine helt egne vokse og springe ud. Det er aldrig rigtigt lykkedes for mig på altanerne, selvom jeg har forsøgt ihærdigt at få dem til det. Den hvide er indtil nu det største mirakel for mig. Med de flossede kanter og den skarpe hvidhed er den bare helt fantastisk at se på.

Tulipanerne står i små bede rundt om i gårdhaven. Da jeg satte dem, vidste jeg jo endnu ikke hvordan jeg ville gribe tingene an, men næste vinter er der ingen tvivl om, at jeg vil forsøge at investere i endnu flere, som skal sættes ude omkring det man kunne kalde plænen.

Jeg er også spændt på at se, hvilke farver der viser sig, for jeg kan ikke huske hvad jeg har sat. Indtil nu er der lys lilla, mørk lilla og hvid.

 

Hver dag er en ny oplevelse, for alt vokser med lynets hast nu. Nogle steder mere end andre, alt efter placering. Den plante, der har imponeret mig mest i den retning, er min ene klematis. Den som står ved køkkendøren. Den er nu næsten lige så høj som jeg er, hvilket vil sige ca 160cm, og der skal spekuleres lidt i, hvordan jeg får den til at klatre videre når stativet den vokser op af, ikke længere rækker.   Bum bum..  Det må være noget med nogle snore. Min somaltidudemærkede løsning.

 

 

 

Nu er mine fingre ved at være en smule kolde, så jeg vil gå hen og rydde lidt ukrudt væk ved krogen, som skal være min lille eftermiddagslæplads.

Udsigten herfra er helt anderledes, og det lingner lidt at jeg sidder i en skov ik..