Henriette… nu efterlyst af politiet!!

 

 

 

Vi begynder lige med nogle solskinsblomster. Alt andet lige, har jeg da dem at glæde mig over.

 

Og ja.. jeg er nu efterlyst af politiet, som jeg skrev i forrige indlæg. Det lyder både vildt og vanvittigt, og det er da heldigvis også en misforståelse, men ikke desto mindre en, som altså har gjort mig til “flygtning”. HA!   Staks jeg opdagede min nye status greb jeg knoglen. MÅTTE bare fortælle sønnike, som ellers normalt er den der er god til at rode sig ind i alt muligt, at han nu har en mor der er kategoriseret som forbryder…  Man er nødt til at ha humor når man lever som jeg gør.

 

 

Det hele er en misforståelse. Eller rettere…  det skyldes en sagsbehandlers ferie og en aftale, som fremover er justeret ind, så jeg ikke ender i samme situatione een gang til.

 

Siden første feb i år har jeg haft en personlig adminstrator på kommunen. Hun varetager mine interesser og alt, hvad der har med min økonomi at gøre. Regninger. Telefonsamtaler med mine tre kreditorer, banken, AAB og Ikea. Hvad det handler om, har jeg jo skrevet side op og side ned om allerede, så det gider jeg ikke gentage her. Sød kommunedame og jeg har indgået og underskrevet en aftale om tingene, og alt kører efter planen. Især banken har jeg jo slåsset forgæves med i nu tre år, men med hendes hjælp har jeg fået ny bank, og dermed nemkonto. På den måde kan vi holde det tårnhøje afdrag på lånet til banken tilbage, da de indtil videre har nægtet at imødekomme vores anmodninger om, at forlænge perioden og nedsætte ydelsen. Banken kan godt se at jeg ingen penge har at leve for, men det er ikke grund nok til at hjæpe. Så altså.. vi må mødes i fogedretten, og så tage den derfra.

 

Så langt så godt.

 

Al min post går videre til hende. Hver torsdag afleverer jeg, hvad jeg måtte have modtaget af regninger osv til sød dame. Aftalen er, at det gøres uåbnet for at give mig så meget ro som muligt. Hun overfører hver uge de 400 kr, som jeg har at leve for. Og det har fungeret fint. Lige indtil sidste uge..

 

Jeg var syg torsdag. En kontaktperson fra naboen/ distrikspsyk hentede de ventende breve og afleverede dem på kommunen i Maribo for mig, og i går lå der så et brev fra fogedretten til mig i postkassen. Af uvisse grunde fik jeg den indskydelse at åbne det på trods af aftalen, og der stod det så. Sort på hvidt. Jeg er nu blevet meldt til politiet. For ikke at have mødt til påbudt tid i retten. Jeg kan forvente at blive afhentet enten på min adresse, på mit arbejde, på vej til flyet eller hvor jeg ellers måtte befinde mig, når politiet finder mig. Sker dette ved aftenstide, bliver jeg afleveret i detentionen og skal blive der til første åbningsdag i retten.

 

Min første tanke handlede om, at nå.. så får jeg da også prøvet det! Dernæst fik jeg ondt i maven. Så tænkte jeg, at noget simpelthen måtte være kikset et sted, for jeg har jo ikke tænkt mig at flygte fra noget som helst, så jeg ringede til retten. Der kunne de informere om, at jeg kan nå at afværge politi og brandvæsen, hvis jeg møder mandag morgen mellem kl  9  og 10, så det gør jeg selvfølgelig. Dernæst ringede jeg til sød dame fra kommunen. Som er på ferie..

 

Det viser sig, at min post aldrig er nået frem til hende. Den er afleveret jo. Men efter at hun var gået hjem, og hun har været på ferie siden. I bunken af de breve der ligger på hendes skrivebord, befinder sig altså også et brev fra retten med en mødedato i den forgangne uge, hvilket jeg jo intet har hørt om. Så altså, fremover chekker jeg afsender inden jeg afleverer alle breve videre. Og så ruster jeg min iøvrigt til at skulle i fogedretten. Den del af det er jeg helt afklaret med. Min kontaktperson tager med, og jeg kan med rette erklære at jeg ikke i mellemtiden er kommet til penge. Håbet er jo at ihvertfald banken vil bøje sig, og se fornuften i at jeg gerne vil afdrage, men at jeg ikke kan med så høj en sum, som de forlanger nu. Interessant er det også at jeg i feb i år, fik sat den mdr afdragsydelse OP!  Jeg har i flere år fast lagt 2500 kr hver måned, men fra og med feb i år blev det forhøjet til 2700 kr.  Helt i hegnet og umuligt for mig at efterkomme. Nu får de slet ikke noget. Så lang er den. Indtil de bøjer sig og går ind på en aftale om en mindre ydelse. Fra flygtningen Henriette ..

 

Meget kan man sige om mig og mit liv, men aehm.. kedeligt er det altså ikke.