Find Holger, eller.. en vandringskat kan ikke holdes inde

 

 

 

 

 

Allerførst. Når man bliver øremærket begynder man at få egen post hihi.  Jeg er nu Holgers sekretær, og har i dag modtaget en fin pakke på hans vegne for Holger selv, ja HAN er da ude på vandring. Igen.

 

 

 

På Dyrehospitalet blev jeg grundigt informeret om, at kastrerede katte bliver mere hjemmesøgende og at behovet for at gå på vandring bliver knapt så udtalt. Bum bum. Det tror jeg så bare liiige at de glemte at fortælle Holger.

Trods kraftig træthed brugte han dybest set det meste af dagen på, at forsøge at klemme snuden ud gennem først den lukkede vindue, og sidenhen den lille åbning i vinduet ved siden af. Da det efter mange timers forsøg ikke lykkedes, gleeeeed han ned fra karmen, i stil med en klat smeltet smør, men endte i første omgang i urolig søvn på gulvet.

 

Da var det jeg besluttede at han næppe kunne løbe så langt på sine vaklene ben, så jeg satte mig til rette på en skammel i køkkenet for at holde øje med ham. Først udenfor, hvor han lettere klutet forsøgte at tisse ( kattebakken var IKKE ok ), og siden som han smed sig ned i døråbningen. Der lå han så. Og der sad jeg så. Lige indtil jeg skulle tisse. .  ..

TO minutter var jeg borte, og da jeg kom tilbage var kræet faneme stukket af. Jeg tjekkede både for- og baghave, og det meste af min strækning på Vestergade, men ingen Holger. Sjældent har jeg oplevet så stædigt et dyr og så alligevel, for jeg fik mindelser om både marsvinet Lakrids og kaninen Fister. De to kæledyr var også i besiddelse af en helt egen vilje, og en enestående personlighed af den slags, som kan give en dyremor dårlige nerver og ticks ved øjnene. Katastrofetanker om en dinglende Holger med sløret syn ude på Vestergade, som desværre ofte for tiden lægger asfalt til teens bag rattet på tunede biler, gjorde mig nærmest syg af bekymring. Og jeg overdriver ikke. Så sent som i aftes var der igen en eller anden idiot, som pludseligt gassede op, sprøjtede ned til rundkørslen og tilbage igen i en sådan fart, at vinduerne nærmest klirrede. En ukendt dame gik behørigt helt amok og råbte og skreg eder og forbandelser efter bilen, og alt hvad jeg ku tænke var om Holger var uden for fare.

 

For JO, han kom tilbage nogle timer efter sin forsvinden, men ved halv ni tiden var den gal igen. Huset var så varmt på det tidspunkt, at jeg bare ikke længere ku klare at alle døre og vinduer var lukkede. Det lille vindue i stuen blev lydløst åbnet og persiennen trukket ned. Holger lå i lænestolen og slumrede. Som en lille ræv gjorden han. For da jeg gik i køkkenet efter kaffe, lykkedes det ham guddødemig at klatre ud gennem persiennerne!  Da var det så jeg opgav. Tænkte at det her bare var en håbløst stædig kat, og at denne kat nu heldigvis var så meget mindre bedøvet, at det bare MÅTTE gå.

 

Her til morgen da jeg stod op var han stadigt ikke at se.

 

Jeg åbnede døren, og tændte for kedlen med vand til kaffe. Tussede lidt rundt. Og ganske som i aftes kom han så lige pludselig slentrende ned gennem haven. Laaaangsomt og med goooood tid. Jeg har endnu aldrig set den kat besvære sig med at løbe, og det er så sjovt at betragte hvordan hans poter nærmest klasker tungt mod jorden for hvert skridt. Dab. Dab. Dab. Dab. Han kigger op på mig, snor sig om mine ben, kaster eet blik på madskålen og sætter sig så til at vente. Tror I han vil spise sin mad?   Nej, det vil han så ikke. Siden vi kom hjem fra hospitalet har Hr. Holger KUN villet spise kød. Ikke tørfoder og heller ikke hverken mad fra poser eller de små firkantede bakker med dejligt duftende tilberedt kattemad. Det har ellers hidtil være noget som var virkelig smovs for ham!

 

Nu er det så jeg tænker, at skal jeg nu til at give yderligere udstrakt service til den lille bandit. Såvidt jeg kan læse mig til i uddelte folder, ændres kattens madvaner sig efter en kastration, men deeet vidste jeg så ikke lige, og jeg mener.. Det ved Holger da slet ikke! 

Jeg er lidt spændt på, hvordan dagen spænder af nu. Jeg har flere forskellige menuer at tilbyde, og i Holgers helt egen postpakke befinder der sig endnu mere mad fra en fan, som gerne ville forære ham dejlig kattemad  ( som hendes egen lille kat ikke vil ha hihi ).  Jeg skal lige love for at jeg lærer en masse i disse dage. Om katte. Og om mig selv. For jeg er jo selv et kattedyr, født i løvens tegn. Og gad vidst om det er derfor jeg er så tilpas med at sove og spise?  Stædig synes jeg så ikke jeg er, men måske jeg tager fejl. Holger passer ihvertfald mægtigt ind her hos mig, og så må jeg jo bare kigge langt efter ham, imens jeg minder mig selv om, at kastrerede katte ikke gider strejfe….