02 juli 2014

Nå nå, ro på nu da

 

 

 

 

IMG_6823[1]

Humøret er fint igen, men jeg forbeholder mig altså ret til at være sur og irritabel, negativ og vranten. Generelt bruger jeg rigtig meget energi på at prøve at være lys i det, og ofte lykkedes det, men ja.. der er svipsere, og det må man tage med når man besøger mig her.

 

Det er sjovt, som der reageres så voldsomt på det med de træer altså. Hillemænd som det sætter noget igang, men det er da for pokker bare to træer!  Ikke som een mener sig at vide, træer som står på naboens grund feks. De træer jeg brokker over, er træer på MIN matrikel. Ligeså er det træer, som jeg i fuld enighed med udlejer har besluttet skal trimmes lidt. Man skulle tro ud fra reaktionerne, at jeg har givet udtryk for, at de skulle skæres af helt nede ved roden, hvilket jeg heller ikke selv mener, jeg har skrevet noget om. Det hele handler bare om at få lidt mere lys over land. Både for min skyld, men faktisk også for de andre vækster, som befinder sig i haven. Jeg tumler med planer om til næste år, at etablere en lille køkkenhave, og så nytter det jo ikke noget, at alt går til fordi der kun er skygge døgnet rundt. En tredje part, som også vil få glæde af det her, er faktisk min nye søde nabo til venstre. Det meste af hendes have er nemlig OGSÅ påvirket af mine træers store trækroner, og hun vil omlægge hele haven til køkkenhave, så bum bummelum handler det her om en fornuftig strukturering af en byhave, så den bliver så funktionel som mulig. Jeg mener jesus altså.. man kunne få den tanke, at Rødby nærmest ikke havde andre træer at byde på!

 

At jeg brokker over huset bliver betraget som lige lovlig hårdt at høre om. Det ærgrer mig faktisk, men jeg har nok selv synes det var en kende mere humoriskt beskrevet, end andre så læser det. Det er selvfølgelig ærgeligt, men realiteten er, hvis nogen skulle tvivle, at jeg sådan set godt er klar over at insekter er en del af landlivet. Det kommer ikke som nogen større overraskelse, ej heller er det første gang i mit liv, at jeg oplever den slags, MEN… det er første gang jeg oplever det i DE MÆNGDER…  det skyldes helt sikkert, at det jo er et tussegammelt hus det her, og det havde jeg nok ikke lige for øje dengang jeg altså stod der, og skulle tage en beslutning akut. Så er det ikke det man tænker allermest over, skal jeg lige hilse at sige. Jeg vænner mig vel til det, men indtil da synes jeg stadig at det er svært. Og jeg vil fortsat med smil på læben kalde dukkehuset for helvedeshuset, når jeg er i det humør. Humor er nu engang en del af den måde jeg takler og skriver om livet på. Ked af hvis nogen ikke kan læse det sådan, men jeg tager det med, som en lære om at andre end jeg tager ting bogstaveligt og uden nuancer.

 

 

IMG_6807[1]

Jeg bor småt, og som jeg også… har skrevet flere gange, er der ikke for få kvm til een person. Det handler om rumfølelse, og den er for mig bare svær at forlige sig med her. Jeg kan ikke indrette mig anderledes. Har det som jeg har det og fortæller om det. For mig er det perfekt. at jeg kan leve med mit garn omkring mig, det er ikke det som giver mig klaus.

 

 

 

IMG_6822[1]

Og nu er det nok om det. Jeg var sur i går og i dag er det lysnet igen. I morgen kommer mor og far herned, og da jeg ikke har set dem et helt år, siger det sig selv at jeg er ellevild og sikkert kommer til at tude når jeg ser dem. Af bare forventning og stolthed har jeg fræset rundt i dag ude i haven. Fanden tage mig om de skal køre helt herned, for at se min have upasset. Nej vel.. så der er nyslået græs og klippede kanter overalt. Nyvandet. Friske buketter i vaser og krukker og flasker og kander og og og.. De tager frokosten med til os, og så skal vi bare slappe af og snakke have selvfølgelig. De skal også se huset og måske far så lige vil fjerne den satan der sidder og kigger på mig ude i badeværelset.. HA!

 

 

IMG_6820[1]

Beklager at jeg ikke altid er positiv. Jeg prøver, men det kan kikse. Jeg er kun et menneske.

18 kommentarer:

  1. Du er "kun" et menneske, men fan**** et dejligt et af slagsen!

    Tak fordi du vil lade mig og mange andre kigge forbi og komme indenfor i casa Henriette, det er en næsten daglig glæde for mig at besøge dig.

    Jeg ville ønske du ikke boede i den anden ende af landet, men når du nu gør - ja så må jeg sige det her i stedet for i din have: NØJ, hvor du gør det godt.

    *knus* Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Mange tak Lisa. Rigtig god weekend

      Slet
  2. Hej Henriette - jeg nåede aldrig at kommenterer på dit øv-indlæg. Sådanne dage har vi alle sammen. Mit råd var faktisk, at du skulle prøve at tale med udlejer om at få fældet et eller to af træerne til efteråret. Vi overtog en skøn, eventyragtig tilvokset grund, som var dejlig de 2 timer midt på dagen, hvor solen var på sit højeste. Ellers var der sku bare skygge og myg... så vi fældede træerne, og det gjorde bare en kæmpe forskel. At orkanerne i efteråret så tog så mange træer, at vi nu nærmest bor på en bar mark er en anden sag... men nogle gange er træer bare blevet for store, særligt i en byhave! Og når der kommer lys på, så vælter det op af jorden med selvsåede træer. Så frem med motorsaven! Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, rart at vide at jeg ikke er den eneste som tænker som jeg gør :-) Rigtig god weekend

      Slet
  3. Jeg læste også dit "sure" indlæg og set med øjne udefra kunne det godt lyde som om du tager livets genvordigheder lidt for alvorligt. Vi slipper ikke udenom edderkopper og andet kryb og sådan har det jo altid været, så deri er der intet nyt.
    Her hos mig har vi de her spinderne som er en slags edderkop og de efterlader så meget spindelvæv at jeg ikke bestiller andet end at støvsuge det ned - rigtig træls. Mit hus er også af ældre dato - vi har en kæmpe have som vi dog ikke orker at beplante, da vi har valgt at have hunde. Midt i haven står et 10 meter højt birketræ og længere nede en spidsløn - og jeg siger dig de smider blade om efteråret. Udover det kæmper jeg hver dag i forhold til mine sønner som har autisme - ved siden af det har jeg diabetes som er en meget svær sygdom at takle - så vi kæmper alle med hver vores problemer.
    Jeg har også en blog hvor jeg krænger ting og sager af på - men for at bare komme af med min galde ind i mellem gør jeg mine indlæg private - så andre ikke kan læse dem - men jeg får tømt hovedet - måske det var en ide - næste gang så du undgår "forkerte" svar.
    Jo mere bebuskning man har i sin have - jo mere kryb kommer der til - for at undgå nogle af myggene kunne du sætte rosmarin rundt omkring - det kan de nemlig ikke lide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har alle vores, og jeg personligt har det bedst med ikke at være anonym. Rosmarin elsker jeg, men jeg synes at jeg ligesom med basilikum og dild, har svært ved at få det til at vokse og i det hele tage leve. Det dør fra mig! Rigtig god weekend :-)))

      Slet
  4. Jeg kan godt forstå glæden ved al dit garn, men jeg tror ikke, at den glæde ville blive halveret eller på nogen måde decimeret ved ikke at have det altsammen inden for synsvidde hele tiden. Faktisk er det heller ikke helt kloigt - og især da ikke i dit 'insektbefængte' hus. Garn, som skal 'hvile' i længere tid, skal opbevares i hermetisk lukkede plastikposer for ikke at blive ødelagt - og der skal det heller ikke ligge alt for længe, for så kommer det til at lugte grimt .............
    Happy Knitting
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg tænker over Jytte :-)) Rigtig god weekend

      Slet
  5. Hold da op Henriette, hvor har folk da travlt ,spring du op og fald ned på det. Hvis man ikke har noget pænt at sige, så hold mund , det er altså men mening. Jeg forstår udmærket at du vil have noget ordentligt at bo i , det er sgu da et beskedent ønske :-) Ønsker for dig at du kunne få en lille god lejlighed med en altan igen :-)
    Hilsen Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lone, Jeg fortsætter med at få det bedste ud af det, indtil der måske en dag dukker alternativer op :-)) Kan vel heller ikke andet hihi. Rigtig god weekend

      Slet
  6. store træer høre ikke til i en by have det er mere til villaer og land ejendomme
    men det er godt nok en stor have du har fået til så lille en bolig du må udnøtte det noget mere og få kappet de træer for ellers skal du næsten beskær det træ hver år for at den i tager lyset fra dig og så kommer træet til at se grimt ud når man skær for meget i det

    SvarSlet
    Svar
    1. De vokser ihvertfald grundigt så noget skal der gøres. :-) Det bliver efteråret store opgave. TAk for din kommentar og rigtig god weekend :-)

      Slet
  7. Ha ha, hvor var det sjovt. God humor Henriette. Ha en god dag med dine forældre. Det er godt, at du har fået en bostøtte, så dine negative tanker hurtigt bliver bearbejdet og ikke fører til uoverlagte handlinger. Du er på rette vej :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan også tro jeg er glad for hende. Hun hjælper på mange planer, både med støvsugning og samtaler, indkøb når det er umuligt for mig selv, og ved at komme forbi for at tjekke om jeg husker medicinen. Hun er guld værd.. :-) Rigtig god weekend

      Slet
  8. "

    At jeg brokker over huset bliver betraget som lige lovlig hårdt at høre om. Det ærgrer mig faktisk"

    DET kan jeg godt forstå, det er kraftæddermegme også infamt, når du oven i købet skriver det i en sjov tone. Du er i din FULDE ret til at skabe dig, du har kæmpet, kæmpet og kæmpet, og lys er et must for dig, at andre ikke kan rumme det, det er ikke dit problem, de kan lade være med at læse, eller glæde sig over, at du er en fighter, der gerne vil livet.

    Få de træer som du vil have dem, så du kan nyde livet, din have og de ting, du godt kan lide, og bed så dine kommentatorer om at skride af helvede til (sorry) hvis de ikke kan rumme dig som du er.
    Dette er en blog og på en blog behøver man ikke tage hensyn til sarte følelser fra dem, der sidder i den anden ende....

    Jeg ønsker også for dig, at du får en liiiidt større bolig, det er uholdbart med alt den snoeri rundt i sit eget hjem. Pisse irriterende at skulle det...

    De bedste ønsker fra en falstring.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-))) Mange tak for ordene Falstring. Så fik vi da lige DET på plads haha. Rigtig god weekend

      Slet
  9. Sur og vrissen har man lov til at være når der er behov for det, og herinde er det jo dit sted, så hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man jo finde et andet sted at købe sine kager...

    For i øvrigt er det nogle dejlige blomsterbilleder. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for besøget og for kommentaren :-) Billederne er en vigtig del af bloggens udtryk her hos mig. Rigtig god weekend

      Slet