En ny lille kat kom forbi mit hus i dag. Desværre var denne lille kat ikke til at redde, men jeg tog i det mindste sagen i egen hånd, og UNDLOD at kontakte DB. Det var ellers første reaktion da jeg ringede til dyrlægen, men to sætninger om at jeg var damen med Sortekatten fik prompte lægen til, at bede mig komme ind til dem. Hun vidste hvem jeg var..
Kort sagt hørte jeg et barn græde i mit køkken, men da jeg gik derud fandt jeg istedet for barnet, denne lille fyr stående ved Holgers madskål. Jeg ku med det samme se, at noget var galt med den og aldrig har jeg set en kat være så udmarvet. Og som den græd. Den fik en lun frikadellebid frisk hentet i supermarkedet, og fluks var den ude og gemme sig bag en potteplante. Da tog jeg beslutningen.. Aldrig mere vil jeg bruge tid på at overveje for og imod. En kat uden mærke i øret, som samtidigt ser skidt ud, skal ikke sendes videre ud i den store verden af mig. Ikke uden videre ihvertfald.
I første omgang tænkte jeg at ku den reddes så ja.. så ku den blive, men da jeg jo handler med hjertet fik jeg ringet til Rene, som med det samme mindede mig om min økonomi og om, at jeg inden årets udgang så kunne stå med endnu flere søde, men dyre katte i min favn. Og han har jo ret. Som I andre også tidligere har haft. Men til lægen skulle den, og da den var blevet kigget på, kunne damen meget hurtigt konstatere at den både var misrøgtet, underernæret og syg. Den lille kat kunne ikke reddes, men i det mindste fik den en god frikadelle, et blødt sæde at slappe af på, og masser af kærlige ord med på, den i bogstaveligste forstand, sidste rejse. Iøvrigt var den så fredelig at det næsten var lyv. Sad det meste af turen i mit skød, med forpoterne hvilende på min venstre overarm, og kiggede med store øjne ud på verden der fløj forbi. Men åh hvor den græd altså. Og den knogler ku ses så tydeligt under pelsen, at det var til at tude over.
Og det gør jeg også lige nu. KAN bare ikke ha’ når dyr lider, eller at mennesker kan være så ligeglade, at de ikke behandler dyr godt. Den lille kat ku jo ikke gøre for at den var blevet født, og jeg som troede det var en stor killing forresten.. Det var det ikke. Den var bare lille og ikke passet på.
R.I.P lille ven. Håber du nu har det godt hvor du er endt.
Dyrenes beskyttelse har faktisk formidlet 5000 dyr bare i år. Der bare alt for mange mennesker, der ikke tager ansvar for deres dyr. Lige nu vrimler det med killinger og det sker hvert eneste år.
SvarSletUf, nej, jeg forstår det heller ikke når mennesker ikke behandler dyr ordentligt. Jeg fatter det slet ikke! Men godt at du hjalp katten. Du gjorde da helt klart det eneste rigtige selv om det ikke kan have været nemt.
SvarSletKære Henriette. Mange tak for at du har handlet ansvarligt og humant. Jeg ved, hvordan det det er at være nødt til at tage disse beslutninger - de ultimative, på andre væseners vegne. Det er aldrig, og skal heller ikke være nemt. Jeg har, som du prøvet det flere gange, og vil huske alle de katte, fugle og andre dyr for altid. Til tider pines jeg endnu af de forskellige øjne, som jeg har set ind i, med visheden om at jeg snart måtte sende dyret ind i døden. Jeg har også tit undret mig over, at dyrene lige kommer til mig - sådan føles det i hvert fald. Sådan kunne du med rette også tænke. Men Henriette, prøv at vende det hele lidt rundt. Der er nok en mening med at de kommer til dig. Der er en mening med at du får øje på dem, og heldigvis handler ansvarligt. Selvom det er forfærdeligt svært. Endnu en gang tak fordi du er som du er og således også handlede kærligt og rigtigt.
SvarSletKære Henriette..du gjorde det helt rigtige..<3
SvarSletR.I.P lille smukke mis.
Knus fra Lisbeth
Du traf den HELT rigtige beslutning, men det er altid trist med misrøgtede dyr og jeg kan sørme godt forstå, at du ikke ringede til Dyrenes Beskyttelse denne gang!
SvarSlet