Tirsdag kom og gik. Og fred være med det. Jeg sover generelt både ujævnt, elendigt og i intervaller, så jeg er vant til det, men sundt og godt er det ikke. Det skyldes både at jeg ikke har en ordentlig seng at ligge i, og også at hjernen ofte kører for fuld udblæsning så snart alt bliver stille og mørkt. Intet nyt i det. Dagen efter en søvnløs nat er lige til at klippe over på midten og smide ud. Så UD med tirsdag og IND med onsdag.
Der ligger projekter og venter på at jeg tager fat, og måske i dag bliver god nok til at jeg enten kan gå i gang med at rense malingen af loftet på første ( som jeg fik besked på af udlejer, for ellers vil maler ikke komme og gøre arbejdet færdigt!), eller lægge alt det rene tøj på plads, som ligger på spisebordet i stuen. Siden sidste uges besøg har jeg ikke haft mange kræfter, så køkkenet flyder, jeg har ikke fået noget reelt at spise, og et bad trænger jeg også til.
Der var engang ( hvis jeg virkelig gør mig umage og trækker i huskesnoren ), hvor mine dage begyndte og forløb som de fleste andres. Op, bad, mad, afsted, hjem, mad, sid, sov. En dag skåret helt ind til benet. Det er længe siden efterhånden. 15 år helt nøjagtigt. Et helt andet liv på en helt anden planet, og i dag er mine dage så meget anderledes. Hvad jeg når på en dag står slet ikke mål med, hvad tiden kunne blive brugt til.
Jeg har vænnet mig. Lært at sådan er det nu. Gør jeg tiden op og tænker i statistik, så har jeg vel i runde tal omkring 10 aktive år tilbage. Det er godt nok ikke mange… Den beregning handler om, hvor meget tidligere psykisk syge dør, i forhold til raske. Og om, at jeg kun bruger ca halvdelen af mine vågne timer aktivt, og på noget fornuftigt. Så hvis jeg lægger til og trækker fra ( ihukommende mine ringe evner for tal..), ser det vist meget rigtigt ud. Det regnestykke er så ikke et jeg går og holder øje med, men jeg kom til at tænke på det i sidste uge, hvor Rene og jeg tog til Maribo:
Afsted
Jem og Fix ( 20min )
Silvan (15min )
Rema1000 (efter lidt frokost)
Sidde på bænk.
Træt/Hovedpine
Hjem
HELT ÆRLIGT!
Det er faneme ikke ok. Jeg er kun 48, og efter kun ca to en halv time væk hjemmefra, er jeg så smadret, at resten af dagen og dagen derpå er fuldstændigt ødelagte. Og netop på den baggrund ser mit regnestykke pludselig ikke så urealistisk ud vel..
Det nytter ikke at grue over de perspektiver i hverdagen, og jeg gør alt hvad jeg kan for at fokusere på lys, smukhed, glæde og alle andre positive tillægsord jeg kan komme i tanke om, men i det store billede er det bare IKKE GODT NOK. Tiden er og bliver min fjende.
Måske jeg i virkeligheden bare skulle gå ud og grave det hul nu..
Det ligner en af de sortere dage for dig. Py, pøj.
SvarSletJeg vil slet ikke bekymre mig om din måske tidshorisont. Den bliver alligevel som den bliver.
Jeg vil i stedet glæde mig over at du - uanset humøret - er i stand til at glæde mig med de skønneste billeder, med farve og solskin (og gerne også skønne Holger).
- Har du forresten husket at tage højde for at folk med katte gennemsnitlig lever bedre og længere end dem uden? Nej vel?
Hav en rigtig god dag, uanset om den bliver en sofa- eller udestuedag
Fuldstændig enig med den gamle krage :))
SvarSletDet ligner lidt som jeg har det.
SvarSletJeg melder tit afbud fordi jeg ikke kan overskue at komme af sted. Efter et par timer i selskab er jeg klar til at komme hjem og sove..og næste dag er jeg helt slap.
Vi var en tur i Ikea for at se på nyt køkken for et stykke tid siden, det var ikke særligt mange mennesker og vi slentret stille og rolig rundt og hygget i cafeen.
Da vi kom hjem faldt jeg i søvn og de næste 2 dage orket jeg ikke noget som helst..:-(
Forstår slet ikke hvordan jeg klarede det hele da jeg havde små børn, arbejde og et 3 etages hus.
5 hjemmeboende børn, min , dine og vores..;-)
Så de var i alle aldre. Min mand var selvstændig og vi havde tit gæster.
Mange operationer, angsten som jeg hele tiden skulle skjule har nok taget meget på kræfterne..men alligevel..:-(
Men det er livs forlængende at have kæledyr..det er det forsket i så det tror vi på..:-)
Og med 6 hunde og en kat i huset skulle man nok have en chance..:-)
Kan da slet ikke forstå at udlejer siger at det er dig der skal ordne loftet inden det kan blive malet?
Knus til dig og potedask til Holger fra Lisbeth
og det sjove er,.. når man så ser, hvad der ER blevet udrettet, bare kig på alle dine blomster, så er det ikke lige til at fatte, hvornår du egentlig fik tid til al det. Det er da mange kilometer, du har gået, med alt det, du har fået arrangeret og flyttet. Og hele omgangen med flytning og blive arrangeret et nyt sted, strik, billeder, blog osv osv. Jeg synes sgu, du har nået meget. Holger sætter ihvertfald stor pris på det hjem, du har skabt, og han vil med glæde lære dig, hvordan du tager det fuldstændig roligt og lige tager en lur eller 2 inden næste projekt. Kh Mette.
SvarSletSøvnproblemer? Så anbefaler jeg kraftigt melatonin. Ordineres af praktiserende læge. Hjælper og er ikke vanedannende. Selvom man måske skulle vågne midt om natten, er man så træt, at man hurtigt falder i søvn igen.
SvarSletMan bliver træt, når man ikke får ordentlig mad. Så er der medicin, manglende motion og dagslys mm Et sårbart sind, der overnelastes kræver ro. Hvorfor er det så svært at acceptere, at man er psykisk sårbar? Var det nemmere, hvis du var fysisk handicappet? Accepter dig selv og nyd alt det, du kan og glæd dig over din pension, der giver dig mulighed for at trække stikket efter behov.
SvarSlet