Et lille pip fra grænselandet

Jeg har det ikke godt. Kaos i hovedet dominerer så meget, at det nu kan ses i mit lille hus og i haven. Her er bunker af alt muligt allevegne, og det bliver ikke bedre af, at jeg er gået i gang med at få bedre miljø i stuerne. Tanken er at de to skal byttes rundt, alt garn og andet ustueligt bliver rykket på første, og allerhelst skulle her også males, så her bliver så lyst som muligt, MEN..               Her midt i det hele, kan jeg ikke overskue det. Det er som om jeg pludselig blev ramt af flyttestop. Efter sidste år, er selv flytning af en kommode noget der giver mig kvalme nærmest lige på stedet. Og så lader jeg skidtet stå og sætter mig til at strikke.                                                

Strik er det eneste jeg kan holde styr på, og som ikke ender i kaos.                               

Jeg får så at sige strikket en masse, og hver dag rykker det en lille bitte smule, men male.. Det magter jeg bare ikke. Det må droppes, og jeg må koncentrere mig om, at her bare skal være i orden inden jul, hvor Rasmus kommer.                        

Jeg leger fang musen med Holger hver dag ude på plænen. DET skal der også være plads til, for han elsker simpelthen at være kat efterhånden. Vi er nået dertil, hvor han så snart jeg har retning mod baghaven, spurter mig i forkøbet, vender i luften og lander fladt på maven med vidtåbne øjne og ørene lige i vejret. Klar til angreb.. Det er vildt sjovt at se, for på intet andet tidspunkt er han i stand til at holde begge ører i samme retning, eller til at løfte øjenlågene helt 😄.                      

Han er min lille tiger                                        

Så altså.. Det går langsomt her. Men det går. Her er kaotisk. Men det får være. Jeg er træt, men hvornår var det lige jeg ikke var det.. Og jeg bereder mig på snart at blive seriøst ramt af sæsonen der kommer. Og nå ja, jeg har byttet min alt for store lænestol væk for en fryser, så nu kan jeg snart lege egern og samle til bunke, af gryderetter til vinterens slumredage. Jubii