29 september 2014

Mandag og jeg skal virkelig tage mig sammen og efteråret er ankommet

 

 

 

 

 

90423904988662872_iVXIgB4b_f

Her sidder jeg. I min sofa. Under tæpper og med tyk sweater på. Og med en ligeså sweatertyk og slidt kliche så fatter jeg simpelthen ikke, hvor pokker tiden går hen, hvor dagene er blevet af eller, hvordan det lige gik til, at 2014 allerede har brugt de ni at sine tolv måneder! Jeg synes virkelig, at jeg et blevet rigtig god til at mærke hver dag, til at være i nuet, ikke skue for meget frem eller tilbage, men alligevel suser den ene måned efter den anden bare forbi. Jeg ved det, jeg har skrevet det før og gør det med garanti også igen, men jeg synes bare det er så meget mere mærkbart i disse år.

 

250839_419108824806546_392644570_n

Nå, men Trine har jo ret, så jeg tror at mandagen bare skal ha lov at komme og gå i eget tempo.  At september er næsten forbi får mig til at huske, at jeg helt har glemt at poste min traditionelle video, som jeg elsker og altid har haft postet til jer når ja.. september rammer os. I år skal ikke springes over så værsågod:

 

 

 

IMG_9970

I haven er der stadig smukke blomster at finde. Dog ikke så mange længere, for efteråret er ikke en tid, hvor jeg har så meget mere haveenergi i mig, og derfor har jeg ikke bevidst sat planter som skal fylde op derude nu. I stedet nyder jeg dens stille forfald. Plukker alt, hvad plukkes kan indtil jeg ikke har mere at tage af og ser frem til oktober, hvor jeg håber at få lige de kræfter der skal til, så alle mine løg kan komme i jorden. De ligger her. Er købt ind og lagt i kø. Måske de får lov at overhale et andet gøremål i havekøen. De mange hundrede frø jeg har samlet er alle tørre nu, og klar til at komme i kaffeposer og i dåse, så de kan overvintre på behørig vis. Nogle skal sendes videre ud i verden.

IMG_9879IMG_9881

Jeg har fint styr på hvad der er hvad, værre er det med det kaos og rod som (også) er at finde i skuret, hvor de befinder sig. Det skal der rettes op på, så det er også en del af havenkøen. Forleden opdagede jeg til min store forundring, at en spire kan spire endda uden, hverken vådt eller tørt!

IMG_9883

Er det ikke utroligt? Uden min hjælp har den lille smækker vokset sig ud af sit frø helt på egen hånd.

 

IMG_9787

Et andet haveunder er nogle knolde ingefær, som har været både glemt og ladt alene hele sommeren. De er nu i gang, og så har jeg et problem for jeg aner faktisk ikke, hvad jeg nu skal gøre ved dem. Har læst både på Pinterest og hos havefolket, men jeg kan alligevel ikke helt hitte rede i, hvordan jeg får dem til at overleve vinter og, hvordan jeg skal få dem til at blive til knolde jeg kan tage af. Men stolt er jeg nu alligevel over, at de sådan har villet leve i min have. 

 

 

 

 

404714_450810904969671_1239721894_n

 

 

Om lidt er det rigtige efterår i fuld gang. Farverne ændrer sig og vi skal være hurtige, hvis ikke vi skal gå glip af den palet, som naturen viser os. Den er overvældende, men holder kun kort. Det er så fantastisk, og på en vindstille dag i oktober findes der næsten ikke noget mere trygt og beroligende, end efteråret og dets indbydelse til gåtur og varm chokolade i en sofa. Præcist så smukt som det ser ud, lyder det også. Bare hør her:

 

 

Og nej.. det nytter ikke at skue for meget tilbage, men disse melodier, jeg altid smider på her på denne årstid, betyder vanvittigt meget for mig. Der ligger en historie i dem. Fra min barndom, ungdom og fortid, som rummer al den tryghed, ro, fred og harmoni, jeg i dag bare ikke har liggende i mit sind, som noget selvfølgeligt. Så derfor. Derfor spiller jeg dem for mig selv og for jer. De skal sende os ind i vinteren med øje for det, som foruden mørket og kulden og hulebjørnetendenserne, OGSÅ følger med den årstid. Nemlig hyggen. De levende lys. Duftene. Sneen ( som jeg elsker og, som jeg trods alt håber også vil falde i den kommende vinter ). Varmen. Tæpperne. Det strikkede sjal og de gode film. Den krydrede the, og de kraftige gryderetter, som jeg håber at få lavet bare et par stykker af til mig selv. Og min fryser. Som nu bor hos naboen, fordi hun flippede helt ud da hun opdagede, at jeg have tænkt at den skulle stå i min spisestue. DET nægtede hun simpelthen at acceptere. Selv var jeg tilfreds, da en fryser i stuen er bedre end slet ingen. Så nu står den hos hende og husbond, og der kan jeg så bare gå ind når jeg skal lægge i eller tage op. Ved gud jeg hylder det gode naboskab, og ved gud hvor jeg dog savner Viola. Hun burde være her også. De to kvinder og så ville min vinter ikke være helt så mørk.

 

 

 

IMG_9977

Og sådan gik det til, at jeg kom vidt omkring igen idag. Når man skriver så uregelmæsstigt, hober der sig ting og sager op på fortællekontoen. På den er også sat beretninger ind om min ombytning af de to små stuer i dukkehuset, af hvordan jeg har tænkt mig at komme ved om manglen på opbevaringsplads, OG om hvad jeg har tænkt mig at strikke nu, hvor vintergarderoben er på plads. I dag vil jeg dog ikke hæve mere, for jeg har været en evighed om at skrive dagens tekst. Frem og tilbage har jeg vandret mellem tastatur og have, køkken og soveværelse. Jeg er mega ukoncentreret. Ubeslutsom ku man også kalde det, men nu har jeg besluttet at resten af mandagen skal bruges på at klæde bloggen behørigt på til sæsonen.

 

067d2f4bd3379833c3db4b9a07c692c7

 

Og Hello Fall..

 

230405_451220201595408_592091107_n

10 kommentarer:

  1. Fik bare lyst til at fortælle dig, at jeg elsker at læse din blog - følger dig også på IG, men bloggen her, er nu noget specielt :0) Ønsker dig et fantastisk efterår :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Marianne. Det glæder mig at du følger med, selvom jeg har været sløøøv i år :-) Og i lige måde til dig

      Slet
  2. Mht strikkeprojekter håber jeg da stadig du vil strikke det der forårsbabytøj for mig? :) knus

    SvarSlet
  3. Så nu har jeg tudet mig igennem Frank og Eva..kvinden med de skønne stemme som så alt for tidligt måtte forlade vor jord...<3
    Tiden flyver afsted og sådan vil det gå endnu hurtigere det ældre man bliver.
    Jeg synes at det konstant er fredag og hver gang jeg ser mine oldebørn bliver jeg lige overasket over hvor store de bliver.
    Den ældste Josephine skal i skole næste år..kan slet ikke forstå det.
    Jeg er da kun 30 endnu med egne små børn..;-)
    Selv om kroppen siger noget andet.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vidste slet ikke at hun ikke var her mere, men hvor er det trist for sikke en stemme. Det er sandt at alderen også spiller ind på tiden der går, og bare man da var bevidst om det dengang man var ung.. :-) Knus

      Slet
  4. Hvor har du ret i at tiden flyver afsted. Skønne buketter du laver af dit blomsterflor, glæder mig altid til dine buketter. Smuk, smuk høstjakke, sikke farver, rigtig varme, den får du garanteret megen varme og glæde af i vinter. God oktober til dig og Holger.
    😍 Hanne, Randers

    SvarSlet
    Svar
    1. Oj oj, tusind tak for alle de rosende ord. Der er snart ikke flere blomster at tage af, men jeg bliver ved til det er slut. Det er jo en ny luksus for mig, at have en have at bruge af. :-)) Mange gange i lige måde fra mig. Og Holger :))

      Slet
  5. Tiden går hurtigt i godt selskab. At du nu synes, tiden er fløjet afsted, og ja, faktisl kan du snart fejre 1 år på samme sted, er nok tegn på, du ind i mllem har befundet dig rigtig godt. Det er så sjovt, når du fortæller, at du ingen energi har og intet får lavet, og når man så ser billeder af planter, blomster, have, strik, velpasset Holger, og omrokering af møbler og hyggelige indretninger, må man bare udbryde: Hold da kæft, hun får lavet meget! Henriette, du har skabt dig et hjem, hvor du ikke hele tiden ønsker at flygte fra, det er stort! Om 2 måneder kan du fejre, du har boet et helt år samme sted, uden at være i gang med en flytning. Selv om du ind i mellem er træt af og gal på dit lille dukkehus, tror jeg nok alligevel du har fundet det sted, du drømte om og planlagde, der for lang tid siden på altanen. Flot klaret! Kh Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan godt se at når du sætter det sådan op, så har jeg nået en masse. Sjovt som det føles helt modsat, men måske jeg stadig har det siddende i rygraden at man skal være topeffektiv fra morgen til aften, selvom det er 15 år siden jeg stoppede med at arbejde. Iøvrigt.. jeg er ikke længere så gal på huset som jeg har været hihi, det har betydet en kæmpe forskel, at jeg har byttet rundt på de to stuer. Mange tak for ordene Mette og kh :-))

      Slet