Dagens dont i efterårshaven

 

 

 

( ADVARSEL!!   billeder af trædrab forekommer.. )

 

 

 

At begynde en ny uge med et morgenopsummeringsbesøg er simpelthen SÅ luksus. Majbritt  (nabo til min venstre side) og jeg, fik styr på verden for en stund, og endte med at gå i haven sammen. Hendes kæmpe grund var det rene vildnis da hun flyttede ind, men der er efterhånden ved at være en ende på første store etape. Eder og forbandelser er føget omkring derindefra i løbet af sommeren, og lille Holger sidder på det nærmeste ret og gør honnør, når hun er rigtigt sur på vildtvoksende brombær, eller hendes to hundebasser er uartige. Det kan godt være de to hunde ignorerer deres mor, men Holger HAN har respekt hihi.

 

Og nu det her med brombærrene..

 

 

 

Det ER for meget og de ER bare alt for ødelæggende for anden beplantning, især når årelange lejerskaber bare har ladet det hele sejle. Så i dag tog vi fat på det sidste hjørne, hvor stammer så tykke som kobraslanger, klatrede ind og ud og op og ned over alt. Under alt løvet fremkom træer og buske som har lidt under det, kilovis af ukrudt så velvoksent som bryggerheste, og der var ikke andet for end at gå hårdt til den. Det nytter ikke at gemme på halvdøde og helvisne ævletræ’r, ranglede buske og fordoms frodige stauder. Vi taler ren womanpower her. To haver, to kvinder, ingen store stærke mænd til at hjælpe, kun grensakse, rosensakse, handsker og en foldeudsav.

 

 

 

 

De to haver er delt med et hegn der trodser enhver beskrivelse og en række håbløse ranglede træer. Flere af dem mere døde end levende og alle med topgrene så lange som en motorvej, og alle har de æren for massiv skygge i min baghave. Tilsammen med mine to skovtræer altså. De to kæmper er der alligevel ikke lige udsigt til at få trimmet, men de små kan to kvinder snildt få has på, og da vi begge er rørende enige om hvordan vore haver skal befolkes, var der ikke langt til handling. En stor time tog det at få himmeudsigt og sol ind på min plæne. Det bliver SÅ godt til næste sommer.

 

 

 

 

Iøvrigt var vi ikke helt alene kvinder, for der er jo en stor hankat som trofast overvåger enhver beslutning. Foruden at det er morsomt som han huserer nu,så er det så dejligt at opleve hvor tryg han er i dag.

Vi er begge to mest til åbne vidder, og jeg har jo synes det var svært at være lukket inde efter huset på marken, så denne løsning passer rigtig godt. Jeg selv er jo til en blomsterhave, men Majbritt drømmer om en rummelig og frodig køkkenhave, så tilsammen kommer de to matrikler til at se ud som de ikke har gjort i årtier er jeg sikker på.

 

 

 

 

Efter frokosttid gik jeg kold. Kroppen trængte til pause, og heldigvis slog jeg et smut indenom kiosken før jeg slog mig ned på sofaen, så eftermiddagen var en lur, et rigtig godt strikke/hækle magasin OG Barnaby i tv. Hvem forlanger så egentlig mere..