Har lige set vejrudsigten. Så vejrudsigten tidligere i aften. ( Holger bestemmer hvornår jeg må skrive.. ) I går aftes i vejrudsigten på dr1, var der et indslag fra en planteskole. Her melder man om udvidet sæson og perfekt plantevejr. Så altså, nu er jeg vanvittigt tilfreds med mine aktive timer udenfor, selvom jeg også har monster dårlig samvittighed over at forsømme ALT det, der venter i huset. Her skal stadig gøres endnu mere rent, og ikke så meget som en tanke har jeg brugt på jul og advent. Eller.. jo. Jeg har tænkt, at jeg muuuuligvis ikke får styr på kransen inden søndag, men hul i det. Jeg når det nok, og der kommer med garanti masser af grå og våde dage til den slags gøremål.
Jeg har knoklet som en vanvidsramt. Jeg ved det godt. Det har jeg selvfølgelig fordi jeg elsker at jeg kan, men det handler også om terapi. For jeg går rundt med en bold inden i, lige der i solar plexus I ved, som gør SÅ ondt. Jeg går rundt med frustration og magtesløshed og sorg. Lige nu kan jeg ikke ændre på noget af det, så det eneste jeg kan finde ud af at gøre, er at gribe skovlen og grave huller. Fokusere på ukrudt og rødder, planter og positioner. Og konstatere, at det er sandt når man siger at børn bringer een usigelig lykke, men sommetider også ubærlig sorg.
Ham her bringer masser af skæg og ballade.
Et bed er ved at tage sin form. Ville egentlig helst have noget med lidt højde på, men for nu bliver det sådan her. Planen er noget med et langt bed ned langs midten af plænen. Mandag gik jeg i gang med at rense for ukrudt og græstotter. Et første udkast til form og fremtid så at sige.
Jeg kom også lidt længere ned i hullet, der skal give mig åkander og måske en enkelt lille frø. Eller to. Lige nu er jeg dog bremset af to rødder, som min grensaks ikke kan klare. ARGHHH!
Tirsdag blev der så lagt puslespil. Rykket lidt om og flyttet lidt rundt.
Om det bliver godt kan jeg først se til næste sommer. Problemet med skygge og lys I ved..
Mandag fik jeg forresten også gjort noget ved den synligt misligholdte syren. Uden blade blev det pludseligt muligt at se, hvordan den reelt er vokset uden beskæring i årevis, og det har resulteret i ca halvanden meter uden løv, og ca en meter med sparsomt løv og næsten ingen blomster. Jeg synes sådan en er smukkest når den er tæt og smukt blomstrende så jeg gik igang. Har konsulteret div havesider, og der er kun een måde at få det til at ske på. Tynd ud og skær ned. Heldigvis er der masser af nye skud inde mellem stammerne, og jeg regner med at resultatet af mine anstrengelser med grensaksen vil kunne ses i 2016. Om ikke andet kan de mærkes.. Mine hænder var totalt smadret bagefter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar