23 november 2014

NU kræver det bevægelse at arbejde ude

 

 

 

IMG_1217

Egentlig er det jo ikke fordi det er såååå koldt endda. Jeg mener.. vi har slut november og stadig ofte temperaturer omkring de 10 grader, men alligevel er luften anderledes. Det konstante gråvejr giver en følelse af kulde ind til knoglerne, så der er ikke basis for mere stillesiddende ophold derude i haven.

 

 

IMG_1235

At lægge tulipanløg er netop det. En ret så stille beskæftigelse. Derfor holder jeg kun et par timer, men det er nu også ok. Jeg synes alligevel jeg når en masse på den tid, og hver dag sker der noget, som til næste år skulle kunne ses på havens udseende.  Der er nemlig sket det helt utrolige, at jeg nu oplever at gå ind i mit ANDET år/nummer TO sæson på samme sted! 

 

 

IMG_1205

Det betyder at jeg får den lykke at se en udvikling i mit arbejde og af mine anstrengelser med at få udnyttet alle kvadratmetrene på en god måde. Der ligger en kæmpe udfordring i at kunne begynde i en have fra scratch. At have fuld indflydelse på, hvordan der skal indrettes og se ud, så en ny have er spændende, men det er noget helt andet at få lov til at gå ind i sæson nummer to. Nu er der rykket rundt på planter der er vokset, de er delt og fordelt så et større område er frodigt i forhold til året før. Der er formeret og investeret i flere nye planter. Man ved hvad der fungerer og hvad der skal laves om på.

 

 

I det hele taget ligger der mange mange timers fornøjelse og slidsomt arbejde i haven.

 

IMG_1229

Det fede ved efterår og vinter er muligheden for at bruge sin energi på andet end decideret pasning og nus af det grønne. Tiden er til at tage sig af det grove. Huller i den bløde muld kan blive gravet, man kan sørge for brændstabler og flytte rundt på kompostbunkerne. Der er også hygge i at få styr på redskaberne, noget jeg ikke selv er igang med endnu, for da de stadig er i brug, har jeg ikke taget fat på seriøs slibning og oliering.

 

 

IMG_0824

I min have er det lige nu et spørgsmål om, hvor meget brænde jeg i det hele taget får ud af de mange tykke meter træ jeg fik foræret. Jeg elsker jo at bygge og finde på med de ting der dumper ned fra oven, og lige nu er stræstubbe ved at indtage haven på forskellig vis. Arealet med det såkaldte græs skal gøres mindre. Ikke fordi jeg ikke vil have en plæne, men fordi det er SÅÅÅ ringe lige nu, at jeg skal tænke kreativt. Et mindre areal er nemmere at overskue, når man som jeg skal grave og fjerne rødder og ukrudt “by hand” så at sige. En mindre plæne er nemmere at rense og forbedre. Så nu er jeg ved at lave lidt sjov derude.

 

 

Sådan en omgang nysavet træ er vidunderligt at skue og dufte til. Alle stubbene er forskellige, og de mange ringe og årer i træet så smukke, at de hver for sig nærmest er små skulpturer. Og der er muligheder i sådan en stabel. Jeg kan lave skamler. Havde jeg det rette redskab, ville jeg også elske at lave små ting til huset af noget af det. Bore huller til lys, lave små figurer som en anden Emil, udhule til blomsterkummer, skære skiver til at sætte tallerkener på, osv osv. Der er SÅ meget at finde på.

IMG_0850IMG_0861IMG_0868

 

Heldigvis for mig, har jeg plads til at opbevare, og så lade tiden gå. Jeg kan gå og finde på, og tage et stykke når det falder mig for, at jeg vil lege med det. Og jeg kan bruge det hele til at gøre haven mere levende. Alle stubbene kan bruges til andet, indtil jeg begynder at save nogle af dem over til brænde. Så det gør jeg.  Bruger løs som en anden millionær faktisk. En havemillionær…  Det er jeg. Rig på de gratis glæder.

 

IMG_1208IMG_1209IMG_1210IMG_1228IMG_1230IMG_1232

Lige nu leger jeg som sagt bare. Det er ikke til at vide, om det ser sådan ud til foråret.

 

 

 

 

Et hul er ved at blive til. Jeg skulle bruge mere jord i gårdens bede, så det blev slået sammen med, at jeg gerne vil have et lille vandhul. Jeg graver en murerbalje ned.

IMG_1206

Noget af en udfordring, da der er rødder i forskellige tykkelser overalt under plænen. Jeg er SÅ glad for min grensaks. Med sådan en er det lidt nemmere at komme i dybden med tingene.

IMG_1201

IMG_1202

Og Holger er naturligvis på pletten.

IMG_1214

 

 

Der bliver lavet fuglefodringsalternativer

IMG_1204

 

Og endnu flere blade samlet i bedene.

IMG_1211

Jojo. Det ser effektivt ud, men husk nu på at jeg går derude næsten hver dag. Nogle timer. Man kan nå en masse når man ved at det er tidsbegrænsning på. Nemlig.

 

 

 

IMG_1218

6 kommentarer:

  1. Hold da op, sikken energi. De sidste mange uger har været mørke, våde og klamme, det ser ikke ud til at have haft nogen indflydelse, der i Holgers paradis. Hvor bliver det hele flot og spændende. Husk at fejre årsdagen 1. december. Nu er der kun 1 måned til det igen bliver lysere, og 3 måneder til det hele igen kan køre for fuld skrue i haven. Den tid I får til lidt vinterhi er ikke lang. Jeg er imponeret over havens udvikling, og du må have fået et stykke med åben himmel efter træet er fældet. Genialt med den lille kande til fuglefoder. Har du også fuglefodringsplads tæt på vindue, det er så berigende at kunne følge fuglene inde fra huset. Det vil Holger også kunne lide. Kh Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. HOV! Nå ja selvfølgelig skal den dag sgu fejres Mette. Tak for lige at minde mig om det :-) Her ER blevet så meget mere lys, der mangler nu kun at få rettet de to store til og så et enkelt jeg lige selv skal have fat i. Du må huske på at de træer der er fældet ikke stod på min grund.. de havde slet ikke indflydelse på sol og skygge her. Fuglene kan nydes fra køkkenet og fra min udesiddeplads heldigvis. Mange knus Henriette

      Slet
  2. Hold da op hvor er det mange træer der er fældet..bliver det ikke for åbent nu..?
    De kan jo kikke ind til dig fra skolen.
    Godt at det store gamle træ er fredet..:-)
    Her hos os er vi altid så kede af det når en storm hat taget et nyt træ.
    Må sige du er fuld af energi..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. NEJ Lisbeth, det gør der bestemt ikke. De stod i forvejen ikke så de dækkede for noget som helst hos mig eller i min have. Det store gamle træ er heller ikke fredet må jeg bedrøve dig med, men ro på alligevel, for det skal jo ikke skæres af ved roden, bare styres lidt :-) hihi.
      Mange kh fra syden med sol :-)

      Slet
  3. Ville ønske at jeg kunne mobilisere en tilsvarende energi. Det er godt gået, Henriette!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, det er nok også lidt stædighed der driver.. og så er det godt for mit hoved at være derude lige for tiden, men igen.. mange tak, for jeg er da lidt stolt at mig selv haha.:-)

      Slet