NU kræver det bevægelse at arbejde ude

 

 

 

Egentlig er det jo ikke fordi det er såååå koldt endda. Jeg mener.. vi har slut november og stadig ofte temperaturer omkring de 10 grader, men alligevel er luften anderledes. Det konstante gråvejr giver en følelse af kulde ind til knoglerne, så der er ikke basis for mere stillesiddende ophold derude i haven.

 

 

At lægge tulipanløg er netop det. En ret så stille beskæftigelse. Derfor holder jeg kun et par timer, men det er nu også ok. Jeg synes alligevel jeg når en masse på den tid, og hver dag sker der noget, som til næste år skulle kunne ses på havens udseende.  Der er nemlig sket det helt utrolige, at jeg nu oplever at gå ind i mit ANDET år/nummer TO sæson på samme sted! 

 

 

Det betyder at jeg får den lykke at se en udvikling i mit arbejde og af mine anstrengelser med at få udnyttet alle kvadratmetrene på en god måde. Der ligger en kæmpe udfordring i at kunne begynde i en have fra scratch. At have fuld indflydelse på, hvordan der skal indrettes og se ud, så en ny have er spændende, men det er noget helt andet at få lov til at gå ind i sæson nummer to. Nu er der rykket rundt på planter der er vokset, de er delt og fordelt så et større område er frodigt i forhold til året før. Der er formeret og investeret i flere nye planter. Man ved hvad der fungerer og hvad der skal laves om på.

 

 

I det hele taget ligger der mange mange timers fornøjelse og slidsomt arbejde i haven.

 

Det fede ved efterår og vinter er muligheden for at bruge sin energi på andet end decideret pasning og nus af det grønne. Tiden er til at tage sig af det grove. Huller i den bløde muld kan blive gravet, man kan sørge for brændstabler og flytte rundt på kompostbunkerne. Der er også hygge i at få styr på redskaberne, noget jeg ikke selv er igang med endnu, for da de stadig er i brug, har jeg ikke taget fat på seriøs slibning og oliering.

 

 

I min have er det lige nu et spørgsmål om, hvor meget brænde jeg i det hele taget får ud af de mange tykke meter træ jeg fik foræret. Jeg elsker jo at bygge og finde på med de ting der dumper ned fra oven, og lige nu er stræstubbe ved at indtage haven på forskellig vis. Arealet med det såkaldte græs skal gøres mindre. Ikke fordi jeg ikke vil have en plæne, men fordi det er SÅÅÅ ringe lige nu, at jeg skal tænke kreativt. Et mindre areal er nemmere at overskue, når man som jeg skal grave og fjerne rødder og ukrudt “by hand” så at sige. En mindre plæne er nemmere at rense og forbedre. Så nu er jeg ved at lave lidt sjov derude.

 

 

Sådan en omgang nysavet træ er vidunderligt at skue og dufte til. Alle stubbene er forskellige, og de mange ringe og årer i træet så smukke, at de hver for sig nærmest er små skulpturer. Og der er muligheder i sådan en stabel. Jeg kan lave skamler. Havde jeg det rette redskab, ville jeg også elske at lave små ting til huset af noget af det. Bore huller til lys, lave små figurer som en anden Emil, udhule til blomsterkummer, skære skiver til at sætte tallerkener på, osv osv. Der er SÅ meget at finde på.

 

Heldigvis for mig, har jeg plads til at opbevare, og så lade tiden gå. Jeg kan gå og finde på, og tage et stykke når det falder mig for, at jeg vil lege med det. Og jeg kan bruge det hele til at gøre haven mere levende. Alle stubbene kan bruges til andet, indtil jeg begynder at save nogle af dem over til brænde. Så det gør jeg.  Bruger løs som en anden millionær faktisk. En havemillionær…  Det er jeg. Rig på de gratis glæder.

 

Lige nu leger jeg som sagt bare. Det er ikke til at vide, om det ser sådan ud til foråret.

 

 

 

 

Et hul er ved at blive til. Jeg skulle bruge mere jord i gårdens bede, så det blev slået sammen med, at jeg gerne vil have et lille vandhul. Jeg graver en murerbalje ned.

Noget af en udfordring, da der er rødder i forskellige tykkelser overalt under plænen. Jeg er SÅ glad for min grensaks. Med sådan en er det lidt nemmere at komme i dybden med tingene.

Og Holger er naturligvis på pletten.

 

 

Der bliver lavet fuglefodringsalternativer

 

Og endnu flere blade samlet i bedene.

Jojo. Det ser effektivt ud, men husk nu på at jeg går derude næsten hver dag. Nogle timer. Man kan nå en masse når man ved at det er tidsbegrænsning på. Nemlig.