I forbindelse med den store nedgradering af lageret i køkkenet, kom turen så lørdag aften til spisekammeret alias skabsskuffedariet, der i tidernes morgen har været medbragt fra ægteskabets opløsning. Hvad det skab ikke kunne fortælle er ikke værd at vide, men det har opbevaret alt fra fint porcelæn over bøger, strik og nu er det så endt som, ja altså spisekammer. Dets begrænsning har jeg mildest talt set stort på …
.. og foruden disse to hylder har der været samme tilstande i skufferne nedenunder, og på hylden ovenover. Jeg ved det. Jeg har et problem. Noget med, at jeg tror jeg dør uden et godt tørlager eller også kaldet, en endnu ikke overvundet fetish fra min tid som køkkennørd, og derfor har jeg store problemer med at gå forbi supermarkedets hylder med spisekammersager. Foruden et ikke ringe lager af pasta og nudler i ALLE former og udgaver, gik det i aftes op for mig at jeg er endt med, at have lidt vel rigeligt med kokos!
Rundt omkring lå der poser med revet kokos fra flere fabrikanter, og i mere end eet eksemplar. Der lå et par poser med ristede kokoschips, og en som bare er groft revet. Og så har jeg ikke engang lagt de to… dåser med kokosmælk i skuffen endnu. Eller de to økologiske bøtter med kokosfedt!!!!
Hvad fanden sker der lige for det ??
Jeg laver jo nærmest ikke thaimad mere, og der er vel også grænser for hvor mange kokoskugler jeg må og bør fortære selv. For slet ikke at tale om, at det er år og dag siden jeg sidst bagte drømmekage fra Brovst. Eller noget.
Nu ligger det så sådan, at jeg også forsøger at opretholde linien fra “stop spild af mad”, og da alle de nævnte kokos’er IKKE, i modsætning til syltekrydderierne, er uddøde i forrige årti, ja så nægter jeg at smide et eneste gryn kokos på møddingen. Spørgsmålet er bare
Hvordan får jeg gjort kål på det lager???
Og burde jeg i virkeligheden ikke i stedet for at bo i dukkehus, flytte ind i sådan et her:
Ha, ha, *host* jeg synes godt jeg kender tendensen :-) Jeg prøver dog at bruge af de ting jeg køber ind, men for hulen. Jeg kan sagtens være på indkøb "i panik" købe noget, jeg er sikker på, jeg er løbet tør for (og som jeg i sagens natur sagtens kan undvære!!), og så finde to pakker derhjemme!!! Nu har jeg besluttet, der skal ryddes ud. En god måde på det er at gennemgå opskrifter ved at søge på den ingrediens, du vil have udryddet og så lave noget med det. Der er nettet en hjælpe, men også div. kogebøger, som jeg er sikker på, du (ganske som jeg) har en del af.
SvarSletIøvrigt det med, at du ikke laver Thai-mad - det er da en stor fejl, for det er da meget let og velsmagende - sæt igang.
God fornøjelse.
Kokos smager også godt :)
SvarSletDu har virkelig de mest underholdende "problemer" :-)
SvarSletEn nem opskrift på kokusmakroner 3 hele æg æltes sammen med 200 g Hvidt melis, og 250g / 300g kokus, det skal æltes med fingrene og sætter straks på en plade i toppe, form dem som et top med fingrene, de er lidt smattet, de bliver dejlig fugtige i midten. Bages ved180 grader på øverste rille til de er pænt gyldne, husk bagepapir på pladen. Træk bagepapiret over på en fugtig klud, så slipper kagerne nemt. Vh Lykke
SvarSletHa Ha.. det ville da være sørgeligt med sådan et lille hamster bur.. men mon ikke du nok skal få brugt alt dit kokos.. Jeg får virkelig lyst til drømmekage og kokostoppe nu.. :P Hvis du bager for mange, smider du bare nogle denne vej.. :P
SvarSletGi' det til fuglene, så går det ikke helt t spilde (o;
SvarSletJeg har sådan en ting med æblekagerasp. Hvor ofte laver man lige gammeldags æblekage?
SvarSletUhm, kokos er godt. Jeg er ikke helt sikker på, at det er godt for fuglene - men spis du det selv. Lykkes opskrift på kokosmakroner er et godt bud (elsker kokosmakroner), eller hvad med müsli til morgenmad. Letristet havregryn på pande med nødder og kokos. Jeg så engang en Cranks opskrift et sted. Eller hvad med sund-ish banandessert med kokos (se min blog, søg efter "et sundt lækkeri").
SvarSletNår dommedag kommer, så er det vigtigt at have masser af kokos på lager :D
SvarSletÅh, det er altså en herlig overskrift og indlæg, der bringer smilet frem.
Så du i øvrigt, at jeg havde samlet en håndfuld anbefalinger til brug af kokosmel?
God fornøjelse med kokos-kokkeringen.
Kan man have for meget kokos?
SvarSlet:-)
mvh Lone
Du er en finurlig én - bliver ved med at kalde tingene alt muligt andet end virkeligheden. Jeg ville ikke noget ondt med mit sidste indlæg, til gengæld fik jeg et svar der også dér viste hvad du er i overflod af: Vrede, nedladenhed og misfortolkning.
SvarSletFaktisk ville jeg også sidst bare pege på hvad overflod gør, og du blev så ondskabsfuld... Nå, men ud over den overflod kommer jeg her fordi jeg er vild med din tilgang til Holger. Og til din have.
Jeg levede engang som du: Overflod over alt. Og fandt ud af at det var noget skidt for mig. Der var overflod på mistroen, selvmedlidenheden, badevægten, hadet og bitterheden.
Du kan tro hvad du vil, men jeg kan faktisk godt lide at komme her, og jeg HAR fulgt med fra start, jeg er bare ikke enig i at det er synd for dig. Jeg synes heller ikke at dine bårebærere gør dig synderlig godt. Men FUCK hvor kan du være sej når det passer dig.
Jeg smed alt overflod ud, og så indrettede min økonomi sig. Det lyder let, det ved jeg godt, og det tog altså også næsten et år. Jeg ved ikke om det virker for dig, men du ser da ud til at prøve.
Kæft altså hvor er du heldig med Holger, han er da en lækkermås. Hygge til dig og kattebarn.
Sure løg ;-)
Den kommentar, synes jeg ikke, at du kan være bekendt!
SletJeg har lige læst det igennem igen - jeg synes altså selv det er tydeligt at der ligger noget omsorg og kærlighed i det. Hvis det ikke skinner igennem, så undskylder jeg lige til Henriette, men håber at hun måske kan se det.
SvarSletKære Henriette.
SvarSletJeg kan ikke se at jeg kan skrive en mail til dig via siden her, så du får den her:
Jeg fik en veninde til at læse både mine kommentarer, og din reaktion (sidst jeg skrev vedr. overflod). Hun synes at det er mig der er vred og urimelig, og pegede på nogle ting som jeg først ser nu. Hun pointerede også at man skal kende mig, og se mit glimt i øjet for at kunne se at der er omsorg i det jeg skriver.
Og jeg bliver nødt til at give dig en ordentlig undskyldning, kan jeg mærke. Ikke bare den halvfesne i sidste kommentar. Vores liv ligner hinanden på mange måder, og jeg tror desværre at jeg er kommet til at blive vred på min gamle måde at leve på, og har ført det over på dig. Det er jeg godt nok ked af. Godt nok er du sej, men der er grænser og den sætter jeg her. Undskyld Henriette - jeg følger dig fremover og vil glæde mig over det, men ikke blande dit og mit sammen...
Venlig hilsen T. Rasmussen
Kære T. Det er virkeligt stort at du har fået andre øjne til at kigge med, og at du undskylder. Jeg har tidligere oplevet at jeg trykkede på nogle knapper hos en anden læser og hun reagerede også ret voldsomt på mig og mine skriverier. Meget længe efter oplevede jeg så at få en mail, hvori hun nærmest det samme som du! At det var vældigt provokerende for hende at læse med og endda også møde mig, fordi det satte noget i gang hun ikke til at begynde med kunne se handlede om noget helt andet end mig. Det er faktisk ret underligt at jeg har den effekt, men jeg vælger at blive ved med at tro på, at det så betyder at jeg faktisk rører ved noget hos mine læsere. Jeg ønsker sjældent at provokere. Omvendt er det vigtigt for mig at udbrede forståelse for nogle problemer jeg selv lever med. Jeg VED at jeg er en svær en, det er lissom hele humlen, jeg er også svær for mig selv jo, men alle de mennesker jeg omgiver mig med, og som kender mine svage og stærke sider, har aldrig sagt at jeg bliver opfattet som hverken smålig, vred, eller noget af det andet du har skrevet, men nu lader vi de ting være lukket og så går vi videre. Skide være med det, livet er for kort til nag. Mange tak igen for dit skriv, det var en positiv oplevelse at læse det.
SletMan kan forresten godt maile mig, det gør du ved at bruge den funktion der ligger øverst i højre kolonne, og ellers står min mailadr også inde i fanen der hedder "her skriver..". Du er velkommen til at skrive, hvis der er noget du har brug for at dele med mig. Om dig selv.. det må du gerne :-) Mange gode hilsener og fortsat god aften
Henriette
Kære Henriette.
SvarSletTak for at du læste og svarede, og jeg er særligt glad for at du synes det var en positiv oplevelse.
Faktisk har jeg ikke villet andet, men jeg kan være klodset i min måde - særligt når jeg får blandet tingene sammen.
Også tak for din invitation til at skrive.
Hav en god nat.
Mange hilsner T.
Flot af Jer begge to. Mon ikke vi er flere, der bliver både provokerede og inspirerede af Henriette? Jeg gør i hvert fald. Henriette - du kan altså godt være strid, når du får modspil ;-) men du har sat SÅ mange ting i gang i mit liv. Jeg skal endelig starte på DAT og jeg er altså 55 år.
SvarSletJeg bider bare fra mig når jeg føler det er nødvendigt ;-) Jeg vil ikke bare tage alt liggende ned. Jeg er virkelig overrasket over at mine skriblerier har haft den effekt på dig Helle, og jeg bliver faktisk vældigt nysgerrig efter at høre mere om hvad det er jeg har hjulpet med, men at du begynder på DAT er simpelthen SÅ sejt. Sidder her og bliver både misundelig og glad på dine vegne over at du gør det. Jeg ville gerne selv, men om det så gjaldt mit liv, er aftaler uden for matriklen umuligt for mig. Jeg aflyser alt når det kommer der til, og sidder tilbage med hovedpine og stress. HEP til dig og er det så i Maribo du begynder? Kh Henriette
SletJeg skal starte i Nykøbing sidst i marts.
SvarSletDet er din ukuelige kampgejst og vilje der har fået mine øjne op for, at jeg selv må op på hesten igen og gøre noget ved mine problemer. Efter at mine børn er flyttet hjemmefra er det blevet tydeligt, at jeg isolerer mig og helst undgår kontakt udenfor mit hjem. Jeg er splittet i ønsket om samvær med andre og trangen til isolation. Jeg har meldt mig til mange ting f.eks yoga, litteraturkreds mm, men kan ikke holde fast i noget. Det kræver mod og vilje til forandring - men for mig også den ekstra hjælp som DAT kan give. Og tro mig - jeg får kvalme, spændinger i nakke og skuldre og kan ikke sove, når jeg skal gøre noget, jeg ikke tør eller har lyst til.
Der er så meget ved din historie, dine tanker og følelser jeg genkender hos mig selv. Vi er to vidt forskellige kvinder, men med mange ens tanker og reaktioner. Jeg har haft diagnosen i mere end 20 år, men jeg har aldrig mødt noget andet menneske, jeg har kunnet identificere mig med, som dig. Det er vist også grunden til, at jeg har følt mig provokeret, men først og fremmest har det været berigende og glædeligt for mig.
Når du engang føler dig klar og har overskud er DAT jo også en mulighed for dig. Men ting tager tid og der er sket sindsygt mig for dig her på det Lollandske. Du har styr på økonomien, gode hjælpere, et hyggeligt hjem, have og Holger mm. Så HEP til dig Henriette ;-)
Kærlig hilsen Helle.